Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

H. Adler (1859 - 1947)
Adler, Hanna

1859-1947, rektor.

*28.5.1859 i Kbh., †4.1.1947 smst.

Forældre: bankier ◊David Baruch A. (1826-1978) og Jenny Raphael (1830-1902).

HA voksede op som femte barn i en børneflok på seks. Faderen var den ansete bankier og nationalliberale politiker D.B. A. Moderen Jenny A. var englænder, engageret i socialt arbejde og i besiddelse af en udpræget humoristisk sans, som HA synes at have arvet. Forældrene testamenterede senere deres store landejendom i Nærum til et børnehjem for fattige kbh.ske børn. Testamentet trådte i kraft ved Jenny A.s død i 1902. Hjemmet var velhavende og gæstfrit og plejede venskabelige forbindelser med den tids betydningsfulde kbh.ske slægter. Søsteren Emma blev senere hustru til politikeren og pædagogen ◊Herman Trier, og en anden søster Ellen gift med professor ◊Chr. Bohr.

HA blev privat dimitteret student i 1885 og tog året efter institutbestyrerprøven. Imidlertid stilede hun efter højere uddannelse, og allerede i 1892 tog hun magisterkonferens i fysik ved Kbh.s Universitet. Hun og ◊•Kirstine Meyer blev de første kvindelige fysikere i Danmark. HA var ingen tilhænger af den private pigeskole, der ellers var den eneste mulighed for højere uddannelse af landets døtre, før piger i 1903 fik adgang til de statslige gymnasier. Målrettet rejste hun i 1892-93 efter sin eksamen på en længere studierejse til USA for at undersøge de forhold, som man dér drev fællesskole under. Hun samlede erfaringer om de forskellige skoleordninger og blev stærkt inspireret af de steder, hvor hun oplevede, at disciplin og demokratisk dannelse var med til at udvikle selvfølelse og værdighed hos børnene både i forhold til voksne og i forholdet mellem kønnene. Mere kritisk var hun over for de amerikanske skolebørns mangel på egentlige kundskaber. Men hun kunne bruge rejsen til at argumentere for sin hjertesag: Fælles skole og undervisning af piger og drenge. I et foredrag om sine indtryk af fællesskolen i Amerika, som hun holdt i Pædagogisk Selskab i 1893, fremhævede hun, at i “énkønnede Skoler er der ikke den stærke Meningsudvexlen, der i Amerika med Rette regnes for det væsentlige ved Skolen”. Samtidig undgik man i fællesskolen “den mandlige Yderlighed, udelukkende Forstandsopøvelse” og “den kvindelige Yderlighed, Udenadslæren”. HA gik her i rette med samtidens fremtrædende kvindelige personligheder fra den private pigeskole, der begrundede den kønsadskilte skole med henvisning til pigers og kvinders særlige mentale og fysiologiske kønsidentitet. Hun argumenterede modsat for, at vægten skulle lægges på den fællesmenneskelige identitet i opdragelsen: “Den sande Mening med Skoleopdragelsen er den, at uddanne Karakteren, at sætte Barnet i Stand til at forstaa andre Mennesker og leve i Verden saaledes, at man hævder sig selv uden at gaa andres Rettigheder for nær.” Dette mål lå bag fællesskoletanken, og HA var således både i stærk modstrid med sin samtid og forud for den med en holdning, der først blev moderne 50 år senere.

Der var handlekraft bag HAs idéer, og året efter sin afrejse til USA i 1893 kunne hun åbne H. Adlers Fællesskole på Sortedam Dosseringen. I sit første program skrev hun: “I den Skole, som jeg nu opretter, ville Drenge og Piger altid blive underviste og opdragne sammen. (...) Hvert Aar vil der komme en ny Klasse til, indtil Skolen har det fuldstændige Antal Klasser i en Forberedelses-, Latin- og Realskole.” Skolen blev en enhedsskole, hvor piger og drenge fulgtes ad fra skolestart til afgangseksamen i alle fag, også alle grene af gymnastikken samt i håndarbejde og sløjd. Skolen kom også til at rumme en børnehave. Hverken i den private eller den offentlige højere skole havde man set noget realiseret fortilfælde. Kun i Lemvig Realskole og i H.C. Frederiksens Skole i Ordrup havde man optaget piger i de allerede eksisterende skoler, men det var ikke det samme som at gøre disse til egentlige fællesskoler. Normen var, at kønnene var adskilt i den højere skole, og at højere undervisning for det kvindelige køn kun foregik i ansete, private pigeskoler. Men der var opbrud i tankegangen, også hos myndighederne, hvilket gav sig udslag i skolelovene i 1903, hvor latinskolen blev afløst af gymnasiet, hvortil piger fik adgang på lige fod med drenge. Barneskolen var dog fortsat kønsopdelt i byerne i det næste halve århundrede. Først i 1946 gennemførtes fællesskolen som princip i Kbh.s kommune. HA var således banebrydende med sin mærkesag. Også på et andet felt tænkte og praktiserede hun nyt: Hun ønskede, at klassekvotienterne skulle holdes på et par og tyve elever og skolen som helhed højst rumme 2-300 børn. Hun fandt det afgørende, at skolelederen kunne have kontakt med alle børn og deres forældre, og det havde hun. Som noget nyt indførtes lektioner på en halv time for at undgå, at eleverne blev sløve. Endelig var hendes skole i princippet konfessionsløs, selvom hun var forpligtet til at sørge for, at de elever, der ønskede det, kunne få religionsundervisning. Skolen blev kendt for at skabe et frit og venligt forhold mellem elever og lærere og eleverne indbyrdes. Elever og lærere spiste sammen i skolens spisestue. Begreber som klasse- og raceforskel, religiøs eller ateistisk fanatisme var ukendte i HAs skole.

Ved vedtagelsen af loven om statens overtagelse af private skoler i 1918 skænkede HA i en alder af 59 år sin skole til staten på betingelse af, at den blev fortsat og bevaret som fællesskole og som én sammenhængende skole fra 1. klasse til gymnasiets afgangsklasse. Skolen kom nu til at hedde Sortedam Gymnasium. H. Adlers Fællesskole, og hun fortsatte som rektor indtil 1929. Hun havde idealerne i behold og gav afkald på sin rektorløn til fordel for grundlæggelse af en fond til skolens bedste. Imidlertid trak hun dette legat på 500.000 kr. tilbage og forlangte at få sit navn fjernet fra gymnasiets navneskilt, da Kbh.s kommune i 1943 påtænkte en udvidelse af skolen, som hun ikke fandt i takt med dens ånd, ligesom hun anså nedlæggelsen af børnehaven i 1936 som et klart aftalebrud. Under den tyske besættelse af Danmark blev hun i 1943 arresteret og interneret i Horserødlejren i forbindelse med forfølgelsen af de danske jøder. Hun var da 84 år. 400 tidligere elever iværksatte en aktion og henvendte sig skriftligt til den tyske befuldmægtigede i Danmark W. Best gennem Udenrigsministeriet og med anbefaling fra departementschef ◊A.C. Højberg Christensen. En måned efter sin internering blev hun løsladt og kunne fra da af færdes frit, men måtte afgive løfte om ikke at forlade Danmark.

Ved hendes død i 1947 forlød det, at det var vanskeligt at afgøre, hvor hun lagde sin største indsats: i forhold til familien, over for eleverne eller i det administrative skolearbejde. Der er ingen tvivl om, at HAs personlighed, der var præget af sjældne menneskelige idealer, satte sig spor langt ud over skolens rammer. Fra alle sider betegnedes hun som et menneske, der var præget af principfasthed, konsekvens og en vis utålmodighed, men også af en ualmindelig tolerance, retsindighed og dyb interesse for sin families, sine kollegers og sine elevers liv og skæbner.

Marmorbuste fra 1866-67 af H.V. Bissen. Mal. fra 1868 af Julius Exner. Foto i KB.

Ritt Bjerregaard (red.): Heltindehistorier, 1983. Jens Vibæk: Hanna Adler og hendes Skole, 1959. Meddelelser om Sortedam Gymnasium, 1946-48. Vor Ungdom 1/1894.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Birgitte Possing

 
Professioner
Skoleledere · Rektorer · Akademikere
 
Organisationer
H. Adlers Fællesskole (se Sortedam Gymnasium. H. Adlers Fællesskole)
 
Emneord
Folkeskolen · Gymnasieskolen · Fællesskoler · Fysik · Udlandsophold
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1890'erne · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon