Home
spacer spacer
KVINFO Nyt
Biblioteks Nyt
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Agnes (1249 - ca. 1290)
Agnes

*1249-ca. 1290, kongedatter, klosterstifter.

*1249 muligvis på Skanderborg Slot, †ca. 1290.

Forældre: kong ◊Erik 4. Plovpenning (1216-50) og ◊Jutta af Sachsen.

A, der også kaldes Agnete, var kun et år gammel, da hendes fader kong Erik Plovpenning myrdedes på Slien af sin broder ◊Abel. Snart indgik As moder et nyt ægteskab med borggreven af Magdeburg, og As opvækst kom da til at foregå ved farbroderen kong ◊Christoffer 1.s hof. Som kongedatter havde A krav på slægtsgods, men hun fik svært ved at gøre sin ret gældende over for kongeslægtens andre linier, der fik kongemagt i Danmark og hertugmagt i Slesvig. Efter kong Christoffers død 1259 tog hans enke, dronning ◊•Margrete Sambiria, magten sammen med hertug ◊Albrecht 1. af Braunschweig, der blev rigsforstander i Danmark. Under dette styre grundlagdes 1264 i Roskilde et nonnekloster af Dominikanerordenen.

Det fik navn efter helgeninden med samme navn som kongedatteren A, og i det skulle hun have plads. På den tid var det populært blandt fornemme kvinder i hele Europa at grundlægge nonneklostre af tiggermunkeordenerne, og i Roskilde havde grevinde ◊•Ingerd af den højfornemme Hvideslægt få år tidligere grundlagt Skt. Clara Kloster. I den 14-årige kongedatters navn indhentedes pavelig tilladelse til Skt. Agnete Klosters grundlæggelse, og februar 1264 tog hun da sløret og aflagde kyskhedsløfte som dominikanernonne. Enkedronningen måtte siden bedyre, at det var sket frivilligt. Samme år anmodede A ordenens generalkapitel om at få hjælp af kyndige ordenssøstre til sin stiftelse. Selv ville hun til klosteret skænke alt sit fædrene arvegods og lovede “at tjene Gud alle mine levedage i ordenens dragt, med lydighed mod ordenen og under dens beskyttelse og omsorg”.

Således kom det imidlertid ikke til at gå. As søster ◊•Jutta indtrådte 1266 i klosteret og blev i hendes sted priorinde, men omkring 1270 forlod de to søstre begge klosterets indelukke og begav sig ud i verden for aldrig at vende tilbage. As liv kendes derefter kun fra godstransaktioner på Sjælland i hendes sidste år. På det tidspunkt synes hun at have fået dele af sit arvegods tilbage, men selv længe efter hendes død var der stridigheder om søstrenes gods mellem deres arvinger, kongen og Skt. Agnete Kloster. Prinsessens kloster formåede at sikre sig det meste af det omstridte gods og overlevede frem til Reformationen. Agnetes navn, der på den tid var nyt i landet, lever fortsat og bæres af adskillige tusinde danskere.

Poul Enemark (red.): Kongemagt og samfund i middelalderen, 1988. Kai Hørby: Status regni Dacie, 1977. Historisk Årbog for Roskilde Amt 1977. Thelma Jexlev: Fra dansk senmiddelalder, 1976.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Esben Albrectsen

 
Professioner
Prinsesser · Nonner
 
Organisationer
 
Emneord
Klostre · Kristendom
 
Tidsperioder
1200-tallet
 
Regioner
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon