Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Sophie Alberti (1846 - 1947)
Alberti, Mathilde Elise Sophie

1846-1947, kvindesagsforkæmper.

*19.9.1846 i Kbh., †17.6.1947 smst.

Forældre: overretsprokurator ◊Christian Carl A. (1814-90) og Albertine Sophie Frederikke Westergaard (1814-1901).

SAs fader var en respekteret Venstrepolitiker, og moderen var søster til orientalisten ◊N.L. Westergaard. SA var det ældste af fire børn, af hvilke lillebroderen, den senere justitsminister ◊P.A. A, blev berygtet som en af Danmarkshistoriens største økonomiske svindlere. Afsløringen i 1908 kom som et chok for SA, der hele sit liv var tæt knyttet til slægten. Især beundrede hun sin fader, og hun boede i Kbh. sammen med sine forældre til deres død. De lod hende som 16-årig rejse på studieophold til Paris med veninden. •Tagea Rovsing (g. Brandt), en datter af kvindesagspioneren •Marie Rovsing. Sammen med initiativtageren •Sophie Petersen var Rovsing med til at stifte Kvindelig Læseforening (KL) i 1872, hvor SA 1874 blev medlem. Hun kom i dens bestyrelse 1878-81 og ydede sit livsværk som formand for foreningen 1891-1929. I hendes formandstid steg foreningens medlemstal fra ca. 820 i 1891 til omkring 4.600 i 1918-19, og bogbestanden voksede til ca. 74.000 bind med både dansk og udenlandsk litteratur. Hun udvidede bibliotekets rammer og gjorde foreningen til et tidssvarende og smukt opholdssted for det store dannede damepublikum. I 1901 indførte hun amerikaneren M. Deweys decimalklassesystem til inddeling af bogbestanden efter emner. KL blev således det første bibliotek i Danmark, der brugte det system, der i dag findes i tillempet form på alle landets folkebiblioteker.

SA var medlem af flere kvindelige valgretsforeninger, kasserer i den kvindelige kunstnersammenslutning Cirklen, stiftet 1897, medstifter af Danske Kvinders Fredsforening i 1906 og i repræsentantskabet for Kvindernes Bygning. Fondet til sidstnævnte var oprettet 1896 på overskuddet fra Kvindernes Udstilling året før, og det var hensigten, at en fremtidig Kvindernes Bygning skulle rumme bl.a. kvindeforeninger, foredragssal, læsestue, gæstehjem og undervisningslokaler. KL skulle eventuelt leje sig ind i bygningen, men SA ønskede allerede i 1897 et selvstændigt hus til foreningen. Trods stor opposition imod huset fra KLs medlemmer lykkedes det hende i 1910 at få opført KLs egen store bygning i Gammel Mønt 1 med ovennævnte faciliteter. Huset rummede også det første damehotel i Norden. Det var inspireret af Martha Washington Hotel i New York, der stadig kun modtager kvinder. SA havde formodentlig set det på en rejse til USA i 1904. Med sit repræsentative og rolige væsen skabte hun mange kontakter i andre lande, hvis kvindekongresser hun gerne besøgte. Hun havde især varme forbindelser til nordiske kvinder og var veninde med den svenske forfatter Selma Lagerlöf. De mange internationale gæster roste læseforeningens bygning, noget tilsvarende fandtes ikke i andre lande. Det var specielt, at foreningen for et billigt kontingent kunne tilbyde kvinderne et meget stort bibliotek i smukke rammer.

SA boede i en lille lejlighed i huset. Hun drev selv hotel og restaurant med stor økonomisk sans og dygtighed, hvilket gavnede foreningens kasse. Ved de mange sammenkomster, fx efter foredrag, fungerede hun som en betænksom værtinde, der førte folk sammen ved tebordene. Medlemmerne kunne i SAs formandstid deltage i KLs mange stilfulde fester og arrangementer med så betydelige internationale berømtheder som Lagerlöf og den norske dramatiker Henrik Ibsen samt den østrigske fredsforkæmper Bertha von Suttner.

SA hjalp mennesker i nød og støttede de første kvindelige studenter og håndværkere. Ulempen ved hendes ledelsesstil var, at hun havde svært ved at uddelegere ansvar. Foreningens opposition var rasende over hendes enevælde. Gang på gang trumfede hun sin vilje igennem ved at true med mandatnedlæggelse. Oppositionens kvinder var yngre, veluddannede og parlamentarisk bevidste, og flere af Danmarks første kvindelige politikere kom i foreningen. Hendes varmeste tilhængere var de gamle kvindesagspionerer, der støttede idéen om KLs eget hus og havde tillid til SA som en fremragende leder.

SA formåede at skabe et alsidigt bibliotek og et stort arrangementprogram for medlemmerne i en tid, hvor folkebibliotekerne endnu ikke var udviklede. Desuden tilbød huset trygge rammer for kvinder, og især enlige fandt et andet hjem i bygningen, hvor de fik både åndelig og materiel stimulans. SA var et dynamisk handlingsmenneske, der udførte sine idéer i praksis. Hun ville udvikle kvinderne og skabe et fristed for dem. Hun støttede kvindesagen med sin arbejdskraft, men ytrede sig ikke meget om den i teoretisk form. I 1926 modtog hun Fortjenstmedaljen i guld, og blev 1929 ærespræsident i KL. SA blev 100 år og var vital og åndsfrisk til det sidste.

Mal. fra 1894 af Emilie Mundt i Fr.borg Mus. Mal. fra 1913 af Bertha Wegmann. Foto i KB.

Kendte danske Kvinder, 1934. Kvinden og Samfundet 4/1916. Særtryk af Berlingske Tidende 20.2.1916.

KLs arkiv i KB.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Helle Hvenegård-Lassen

 
Professioner
Kvindesagsforkæmpere
 
Organisationer
Cirklen · Danske Kvinders Fredsforening · Kvindelig Læseforening
 
Emneord
Biblioteker · Kvindepolitik · Pacifisme · Gamle kvindebevægelse · Hædersbevisninger
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1890'erne · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon