Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Anne Marie Børup (1888 - 1980)
Børup, Anne Marie Lind

1888-1980, gymnastiklærer.

*27.3.1888 i Kristrup sg., †11.11.1980 i Århus.

Forældre: lærer ◊Marinus Rasmus Lind Pedersen (1860-1913) og Kirstine Hansen (1867-1933).

~med landmand Ejnar Nielsen B., *21.6.1891 i Koldt sg., †24.1.1974 i Ormslev sg., s. af høker Niels Mikael Knudsen og Ane Mille Kirstine Pedersen.

AMB voksede op i Enslev på Randersegnen i en søskendeflok på syv. Hendes fader Marius Lind var lærer og desuden kirkesanger og organist. Hjemmet var præget af musik og sang, og børnene lærte tidligt at spille og synge. Forældrene var begge politisk engagerede, faderen i partiet Venstre og moderen som medlem af Det Radikale Venstre. Disse politisk forskellige ståsteder gav ikke anledning til mislyde i hjemmet. Tværtimod betragtede forældrene hinanden som jævnbyrdige. Moderen var tillige meget aktiv i Dansk Kvindesamfund, og karakteristisk for forældrenes forhold var, at faderen som noget naturligt også var medlem. AMB fik som stor pige lov til at hjælpe med undervisningen i skolen. Ofte var det hende, der havde diktat med klassen, mens faderen fik sig en pibe tobak eller gik ind for at tale med sin hustru.

Forældrene forestillede sig, at AMB skulle på seminarium, men hun stykkede i stedet sin uddannelse sammen af forskellige kurser, rejser og ansættelser. På et kursus på Askov Højskole i 1906 stiftede hun bekendtskab med kvindegymnastikken. Den var dengang stort set en kopi af mændenes øvelser, men for kvinderne var det befriende at komme i en gymnastikdragt, hvor de kunne røre sig frit og føle kræfterne vokse ved armgang i bom, klatren i tov og spring over redskaber. ◊•Ingeborg Appel var den inspirerende leder, der så kvindegymnastikken som et middel til kvindens frigørelse. AMB var begejstret, og hun vendte tilbage til Askov på endnu et månedskursus og en sommerskole. Herefter var hun sikker på, at hun ville være gymnastiklærerinde, og hun tog på et kursus hos Olaf Schrøder i Odense i 1908. Nu kunne hun begynde at undervise i gymnastik, og hun blev som 20-årig ansat på Hovedgård Realskole ved Horsens.

På skolen lærte AMB sig engelsk med det klare mål at rejse til USA. Hun havde hørt om den danske højskole Grand View College i Des Moines, Iowa, og ønskede brændende at få lov at undervise på stedet. Muligheden bød sig, faderen lånte hende rejsepenge, og i 1910 tog hun af sted. Det blev til to år i Amerika, hvor hun dels tjente penge som tjenestepige i syv forskellige hjem, dels underviste på kurser på højskolen i vinterperioderne. Efter hjemkomsten til Danmark tog AMB det etårige kursus på Statens Gymnastikinstitut 1912-13. Det var dengang den højeste uddannelse, man kunne få i gymnastik. Som nyuddannet gymnastiklærerinde fik hun først ansættelse på Th. Langs Skole i Silkeborg i to år. Herefter fulgte ansættelser på en lang række skoler i kortere eller længere perioder fortrinsvis i Århusområdet. Men det er inden for det folkelige foreningsarbejde, at AMB først og fremmest har sat sig spor.

Under sit ophold på Statens Gymnastikinstitut hørte AMB første gang om de såkaldte delingsførermøder. En af hendes veninder fortalte begejstret om disse fester, hvor delingsførere mødtes to eller tre dage, gjorde gymnastik, hørte foredrag, dansede folkedans og legede sanglege. Da AMB kom til Silkeborg, blev hun snart en del af denne folkelige tradition. Hun var lærer på nogle af de første delingsførerkurser for kvinder på Hadsten Højskole fra 1913. Siden brugte hun en stor del af sit liv på at uddanne og videreuddanne gymnastikledere på weekendkurser og månedskurser, 1930-56 underviste hun således en gang årligt på Himmerlands Ungdomsskole, og hver sommer fra 1938 til 1954 stod hun for Rødding Højskoles delingsførerafdeling. Men AMB ledede også selv gymnastikhold. Hendes navn er usvigeligt knyttet til Aarhus Gymnastik Forening (AGF), hvor hun havde gymnastikhold i næsten 50 år, 1912-58. Det folkelige foreningsarbejde var normalt ulønnet, men hun fik i vinterhalvårene betaling for sit arbejde i AGF. Det gjorde, at hun med en klasselotterikollektion som supplement var sikret brød på bordet. For AGF betød det, at de havde en leder, der i mere end en menneskealder nærmest var foreningen på gymnastikområdet. AMB sagde også ja til at lede hold ved specielle lejligheder. I 1939 stod hun for det danske kvindehold ved den store Lingiade i Stockholm, og lige efter Anden Verdenskrig ledede hun på Erik Flensted-Jensens opfordring kvindernes opvisninger på hans gymnastikhold, der rejste rundt i USA i et lille års tid.

AMBs indsats for den danske kvindegymnastik er legendarisk. Fra 1912 var hun med til at udvikle og fastholde den position, kvindegymnastikken efterhånden fik. Inspirationen til gymnastikken kom først og fremmest fra den finsk-svenske gymnastikpædagog Elli Björkstén. Hun mente, at gymnastikken for kvinder skulle væk fra mandsgymnastikken og i stedet tage udgangspunkt i kvindens psyke og anatomi. Derfor drejede hun gymnastikken væk fra det spændte, stive og kraftbetonede og tilførte i stedet bevægelsen og æstetikken. AMB deltog i adskillige af Björksténs kurser. En senere inspirationskilde var den tyske gymnastikpædagog H. Medau. I perioden 1938-39 besøgte hun tre gange hans skole for at lære hans specielle måde at koble musik og bevægelse. Det var et område, som AMB før nogen anden tog op i den folkelige gymnastik. Ved det store Dybbølstævne i 1928 brugte hun som den første musik til enkelte af sine øvelser med Else Bartholdy, en anden pioner på området, ved klaveret. Det vakte megen modstand, og hun blev beskyldt for at ødelægge gymnastikken. Men det varede ikke længe, før andre hold tog hendes idé op. Musikken bredte sig hurtigt, bl.a. fordi AMB begyndte at udgive hefter med musik til gymnastik, kaldet De grå hefter. Siden udkom Gymnastikmusik 1-8, 1947-55. Ved siden af musikhefterne udgav hun i 1926 6 Dagsøvelser til Brug i Kvindegymnastikken og i 1946 sin øvelsesbog Kvindegymnastik. AMBs store popularitet som gymnastikleder førte til, at hun i 1923 som den første kvinde blev valgt ind i De danske Skytte- og Gymnastikforeningers Overbestyrelse. En anden tillidspost, som det folkelige gymnastikarbejde førte med sig, var hvervet som redaktør af tidsskriftet Ungdom og Idræt. For at fremme kvindesiden havde man siden 1922 haft ◊•Jørgine Abildgaard som kvindelig medredaktør. Den post overtog AMB 1930-65. Hun har udgivet en digtsamling Fra Vang og Veje, 1947, og sine erindringer De mange år, 1970.

Klara Aalbæk Korsgaard: Anna og Jørgine, 1996. Erik Flensted-Jensen: Med dansk ungdom i Amerikas brogede verden, 1952.

Klara Aalbæk Korsgaard

 
Professioner
Lærere · Redaktører
 
Organisationer
Rødding Højskole · Ungdom og Idræt · Aarhus Gymnastik Forening · De Danske Skytte- og Gymnastikforeninger · Himmerlands Ungdomsskole
 
Emneord
Gymnastik · Kvindegymnastik · Udlandsophold
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne
 
Regioner
Århus Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon