Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Henriette Beenfeldt (1878 - 1949)
Beenfeldt, Henriette Dorthea

1878-1949, forkæmper for fredssagen.

*28.5.1878 i Kbh., †24.12.1949 smst.

Forældre: cigar- og tobakshandler Carl Vilhelm Hansen (1851-1922) og Karen Thorsen (1852-1900).

~3.4.1903 med bygningsinspektør Thor B., *10.2. 1878 i Kbh., †9.6.1954 i Hillerød, s. af Hans Peter B. og urtekræmmer Marie Vilhelmine Thorsen. Ægteskabet opløst 1944.

Børn: Karen Marie (1904), Henrik (1905).

HB var optaget af to store politiske bevægelser: fredssagen og retsstatstanken. Efter udbruddet af Første Verdenskrig 1914 blev arbejdet for freden særdeles aktuelt, og både HB og hendes ægtefælle var fra omkring 1916 aktive i Dansk Fredsforening (DF), stiftet af ◊Fredrik Bajer 1882. Også i Danske Kvinders Fredskæde, fra 1925 Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (KILFF), var HB tidligt med. KILFF var en dansk sektion af Women’s International League for Peace and Freedom, der var stiftet på en kvindefredskongres i Haag 1915. Omkring 1918 deltog HB i DFs diskussioner om holdningen til andre fredsforeninger, særlig KILFF, der af flertallet blev betragtet som en konkurrent og splittende faktor i fredsarbejdet. I DFs organ Fredsbladet argumenterede hun forgæves for det hensigtsmæssige i, at der ikke kun eksisterede én stor forening. Hun mente tværtimod, at DF burde bakke op om flere foreninger, således at forskellige målgrupper kunne nås, og sagen styrkes bredt. I modsat fald ville “de som ikke har sluttet sig til en Sag, altid bliver taget til Indtægt af deres Modstandere”. Formanden ◊Niels Petersen fandt HBs indstilling skadelig for DF, og herefter synes hun at have lagt hele sit fredsarbejde i KILFF. 1918-21 sad HB i KILFFs bestyrelse, fra 1921 var hun bestyrelsesmedlem i Kbh.s-kredsen, hvor hun med stor dygtighed var formand 1925-28 efter •Clara Tybjerg. Efter at have nedlagt formandshvervet fortsatte HB fra 1928 som menigt medlem af KILFFs bestyrelse. I en årrække var hun foreningens repræsentant i Danske Kvinders Nationalråd. Gennem årene samledes en stor vennekreds i hendes hjem til møder og studiekredse, fx havde en indsamling af brugt linned til wienerbørn efter Første Verdenskrig base i hendes stuer. Ved forberedelserne til Kvindernes Fredsdag, der fra 1918 blev afholdt hvert andet år, og hvor der blev samlet penge ind, mødtes alle distriktslederne hos HB under festlige former.

HB blev tidligt optaget af retsstatstanken og den amerikanske økonom H. Georges idé om, at statens udgifter skulle finansieres ved beskatning af jord. Georgismen fik afgørende indflydelse på Retsforbundet, der blev stiftet 1919 med frihandel og fuld grundskyld på partiprogrammet. Bevægelsens stærke individualisme og ønske om uafhængighed af staten passede HB godt. Hun var opstillet for partiet ved en række folketingsvalg 1926-47, men opnåede ikke valg i det lille parti. Efter Anden Verdenskrig kom HBs fredsidealer i opposition til den gruppe i partiet, som i 1949 tilsluttede sig, at Danmark indgik i NATO. Ud fra sit radikale pacifistiske synspunkt var hun imod oprustning og fandt, at den havde en skadelig virkning på folkets mentalitet.

HB var en debatskaber. Hun startede ofte længerevarende meningsudvekslinger som regel om kvindesaglige emner. Således gik hun imod den såkaldt kvindelige værnepligt, som krævede obligatorisk husholdningsundervisning for alle unge kvinder, ligesom hun udtalte afsky for den måde, hvorpå tyske mødre blev kommanderet til at føde børn til kanonføde. HBs markante synspunkter på kvinders stilling var provokerende, men også forfriskende, og hun er blevet beskrevet som et fint, rigt begavet og hjertevarmt menneske.

Fred og Frihed, Jubilæumsnr. 1995. Fred og Frihed 1/1950. Fredsbladet 12/1918.

Lisbeth Haastrup

 
Professioner
 
Organisationer
Danske Kvinders Fredskæde (se Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed) · Retsforbundet (se Danmarks Retsforbund)
 
Emneord
Fredssagen · Pacifisme · Politik · Gamle kvindebevægelse
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon