Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Ellinor Bro Larsen (1906 - 1983)
Bro Larsen, Hedvig Ellinor Margrethe

1906-83, universitetslektor.

*25.7.1906 i Forsinge, Ubby sg., †8.4.1983 i Helsingør.

Forældre: professor ◊Ole Hansen Larsen (1875-1955) og Betty Margrethe Bro (1878-1945).

~3.11.1938 med professor ◊Arne Noe-Nygaard, *30.7.1908 i Ribe, †3.6.1991 i Helsingør, s. af sognepræst Søren Jensen Sørensen N.-N. og Ingrid Iversen.

Børn: •Nanna (1940), Karsten (1944) og Bodil (1948).

EBLs fader, der var professor i landbrugsøkonomi ved Landbohøjskolen, vakte tidligt datterens interesse for insekter. Det var sikkert også ham, der efter hendes studentereksamen i 1925 fra Nørre Gymnasium ansporede hende til at påbegynde et magisterstudium i naturfag, noget dengang usædvanligt for en kvinde.

Allerede året før konferensen i 1933 havde EBL indledt en større feltundersøgelse af tunnelgravende biller på halvøen Skallingen på Jyllands vestkyst. Tre somres studier resulterede i 1936 i disputatsen Biologische Studien über die tunnelgrabenden Käfer auf Skallingen. Forsvaret vakte opsigt, fordi doktoranden kun var 29 år og blev Danmarks første kvindelige dr. phil. i zoologi. Karakteristisk i så henseende var opponenten professor ◊Ad. S. Jensens bemærkning: “Engang hørte jeg en udenlandsk Kollega karakterisere en netop modtaget Afhandling af en kvindelig Zoolog således: ‘Det er og bliver et Fruentimmerarbejde!’ Jeg har forgæves søgt noget i Deres Afhandling, som berettiger til en lignende Karakteristik. De har hævdet Deres Køns Ligeberettigelse meget smukt.” Formålet med EBLs undersøgelse var at give kvalitative og især kvantitative beskrivelser af samfundene af algeædende, gravende rovbiller samt at udrede deres tilpasninger til vekslende fysiske faktorer, som efterprøvedes ved laboratorieforsøg. Skallingen var valgt, fordi arterne er så fåtallige og overskuelige og de fysiske forhold ekstreme med hensyn til fugtighed, saltholdighed og tidevand. Kystzonens særlige præg af dynamik og uforudsigelighed har måske også virket dragende på EBL, der selv var en person fuld af energi og temperament. Fysiologen og nobelpristageren ◊Aug. Krogh betegnede ved fremkomsten disputatsen som den bedste zoologiske afhandling i de sidste 20 år, og den har siden opnået klassisk status inden for økologien.

Jævnsides med Skallingenstudierne var EBL i 1934 blevet ansat hos professor ◊Math. Thomsen på Landbohøjskolen som deltager i en række omfattende undersøgelser vedrørende bekæmpelse af diverse fluearter. Baseret på datidens primitive laboratorieteknik, der forudsatte næsten konstant overvågning i forsøgsperioderne, producerede EBL fire vægtige afhandlinger. Sammen med Math. Thomsen publicerede hun i 1940 de første præcise data for æg, larver og pupper af stuefluen, stikfluen og tre andre fluearter ved vekslende temperaturer; disse resultater satte hun endnu samme år i relation til de fem arters naturlige adfærdsmønstre, og senere redegjorde hun dels for dødeligheden i relation til høje temperaturer, dels for fugtighedens indflydelse. Videnskabeligt set repræsenterer disse fluestudier en pionerindsats, og de fik ligesom flueundersøgelsernes øvrige resultater stor praktisk betydning.

Efter at EBL i 1938 var blevet gift med assisterende geolog Arne Noe-Nygaard, genoptog hun 1939-40 sine billestudier på Skallingen og fandt en klar bekræftelse på resultaterne fem år før. Da tyskerne fordrev hende fra Skallingen i forbindelse med Besættelsen, rykkede hun nordpå til Tipperne ved Ringkøbing Fjord med fast domicil i familiens nyerhvervede sommerhus i Gammelgab. Her påviste hun, at de algeædende biller slipper af med de store mængder konsumeret salt via blodet og åndedrætsorganerne samt tarmkanalen. De ekstremt kolde isvintre 1940-42 blev udnyttet til at kortlægge kuldens indvirkning på jordbundsfaunaen. EBLs tredje arbejdsfelt var mikroklimaets indflydelse på natsommerfugles flyveaktivitet. Hun fastslog, at både sult, lys, vind, regn og luftfugtighed kan udløse de pågældende dyrs aktivitetsmønster, og at lave nattemperaturer og sult kan stimulere gammauglen til også at flyve og søge føde om dagen.

Ved ægtefællens udnævnelse til professor i 1942 flyttede familien ind i den store embedsbolig ved Geologisk Museum. To år efter modtog EBL Tagea Brandts Rejselegat, der benyttedes til studieophold i Oxford og Cambridge. Men først i 1945 opnåede hun at blive fast ansat som lektor i terrestrisk økologi ved Kbh.s Universitet og med ansvar for det nye feltkursus på Molslaboratoriet. I kraft af hendes store viden, umiddelbare og charmerende begejstring og underfundige fortælleglæde blev disse kurser en inspirerende oplevelse for de studerende. Dagligdagen på Zoologisk Laboratorium var imidlertid ikke problemfri. Hovedsædet for den terrestriske økologi lå i Århus, og hun følte med rette, at faget blev stedmoderligt behandlet i Kbh. Først med studentereksplosionen i 1960’erne ansattes flere økologer, men samtidig indvarsledes nye tider. Mens hun havde arbejdet med kvantitativt underbyggede undersøgelser, hvor hun liggende på sine knæ havde observeret dyrenes reaktioner, blev hovedvægten nu lagt på populationsdynamik og matematiske modeller. Også de tre børn og det store hus på Nørrevold, der i 1960’erne afløstes af Videnskabernes Selskabs æresbolig Lundehave ved Helsingør, lagde beslag på kræfterne, og bortset fra et par småarbejder indstilledes publiceringsvirksomheden midt i 1950’erne. Dog indgår adskillige originale iagttagelser i hendes glimrende og poetisk skrevne bidrag om dyrene på klit, marskeng og strand, først i Vort Lands Dyreliv, 1949-50, og senere i Danmarks Natur, 1969. Helt H.C. Andersensk er fx dette citat: “Det er yndigt med disse sommerfugle, der kommer frem en solstrålende vinterdag, de kommer i avisen som de første forårsbebudere, men de dør af det.”

Allerede omkring 1940 kom EBL med i klubben Sølvrævene. Den henvendte sig til kvinder, der var gift med videnskabsmænd, og som samtidig selv søgte at indpasse en videnskabelig virksomhed i deres øvrige gøremål. I 1954 blev hun medlem af Kvinderegensens eforat, og i 1966 blev hun ridder af Dannebrogordenen. Efter pensioneringen i 1976 fik hun stillet en arbejdsplads til rådighed på Landbohøjskolen. Til det sidste forblev hun en meget kvindelig og levende person, gerne omgivet af sine usædvanlige kæledyr fra kakerlakker til bæltedyr. Sædvanligvis var hun elskeligheden selv, men hun var også sårbar og kunne reagere voldsomt, når hun følte sig tilsidesat og uretfærdigt behandlet.

Foto i KB, Zoologisk Mus.

Videnskabelige Meddelelser fra Dansk Naturhistorisk Forening, 1985. Entomologiske Meddelelser 51/1984. Berlingske Aftenavis 22.11.1958.

Levnedsberetning i Kbh.s Universitets festskrift, 1936.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Torben Wolff

 
Professioner
Akademikere · Forskere · Doktorer
 
Organisationer
Kvinderegensen · Københavns Universitet · Landbohøjskolen
 
Emneord
Zoologi · Insekter · Feltarbejde · Økologi · Hædersbevisninger
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne
 
Regioner
Vestsjællands Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon