Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Lily Broberg (1923 - 1989)
Broberg Christensen, Lily

1923-89, skuespiller.

*19.9.1923 i Skørring sg., Århus amt, †30.7.1989 på Frbg.

Forældre: Oda Johanne Olesen (*1899).

~12.12.1943 med overtjener Børge Peter Ossiier Børgesen, *10.5.1915 på Frbg., †26.1.1972 i Augustenborg. Ægteskabet opløst.

Børn: Lise-Lotte (1945), Kim (1957).

LB var ikke mere end ti år, da hun debuterede i en parodi på F. Léhars operette Den glade Enke. Det skete i fødebyen Århus, på hvis forskellige scener hun de følgende år optrådte som danser. Selv regnede hun sin karrieres begyndelse fra sit 14. år, da hun forlod skolen for at hellige sig teatret. Hendes første større rolle var i musicalen Mig og min Pige på Casino i Århus i 1941. Derefter fik hun chancen i revyen i Randers. Det førte hende videre til revyen i Helsingør og derfra til Apollo Teatret i Kbh. I 1942 begyndte hun at optræde på film, og ligesom på scenen markerede hun sig også her med et gevaldigt humør og stor slagfærdighed. Hurtigt skabte hun sig et navn inden for de populære genrer, men valgte alligevel i en alder af 23 år at søge ind på Det Kgl. Teaters elevskole, hvor hun fik skuespilleren ◊Holger Gabrielsen som lærer. Hun ville lære noget mere og fik en solid teateropdragelse, der gav hende mulighed for at prøve kræfter med det klassiske repertoire i typiske ungpigeroller som ◊Ludvig Holbergs Perniller og den rapkæftede Malle i ◊C. Hostrups Genboerne. I 1952 forlod hun nationalscenen til fordel for Frbg. Teater, hvor hun i to år med vekslende held var meddirektør sammen med Otto Hallstrøm. Her spillede hun bl.a. titelrollen i B. Shaws Millionøsen, og hun fik stor personlig succes som Josepha i R. Benatskys operette Sommer i Tyrol, en rolle, hun siden gentog på Det Ny Scala. Det var også her, hun høstede nogle af sine største sejre i operetterne Call Me Madam og Can Can og siden hen som Golde i Spillemand på en tagryg.

Operetten og musicalen sammen med revyen, især på ABC Teatret og i Cirkusrevyen, blev i 1950’erne og 1960’erne igen LBs foretrukne virkefelt, ligesom filmen havde bud efter hende. Det blev til mere end 60 spillefilm, hvor hun gerne var en del af filmens musikalske indslag som i Mød mig på Cassiopeia, 1951, og Sømænd og svigermødre, 1961. Hendes djærve og uforfalskede fremtoning byggede på en ægte folkelighed, som gjorde hende til et elsket indslag i enhver folkekomedie. Dog viste hun allerede tidligt i Ole Palsbos film Diskret Ophold, 1946, at hendes talent også rummede andre og mere alvorlige sider. Hendes store spændvidde kom fornemt til udtryk i Edward Flemings film Sidste akt, 1987, hvor hun spillede den syge og bitre skuespillerinde, der med galgenhumor så tilbage på den for længst ophørte karriere. I 1950’erne var hun også en ofte benyttet refrænsangerinde.

Fra midten af 1960’erne tog LBs teaterkarriere igen en ny drejning, idet hun sideløbende med lystspil- og revygenrerne søgte over i det alvorlige rollefag, hvor hun overraskede og begejstrede med sine skarptskårne kvindeportrætter i splid med sig selv. Det blev bl.a. til den let fordrukne lærerinde i P. Zindels Frk. Reardon drikker lidt, 1974, på Bristol Teatret, abedronningen i ◊Kaspar Rostrups opsætning af Holbergs Niels Klims underjordiske rejse på Gladsaxe Teater, 1975, og det indfølte portræt i 1980 på Hippodromen i ◊Benny Andersens hverdagsdrama Kolde fødder. At hun stadig havde et fast greb om revyvisen beviste hun i Cirkusrevyen 1976, hvor hun sang sin karrieres nok bedste revynummer Noget farligt indeni ..., skrevet til hende af ◊Preben Kaas, Cirkusrevyens daværende direktør. I takt med tvs fremkomst blev LB flittigt benyttet både i underholdningsprogrammer og i TV-Teatret. Stærkest står hendes præstation som grisehandlerens kone Katrine i ◊•Lise Nørgaards Matador-serie i 24 afsnit. Bag det strenge ydre og den nøgterne fremtoning tegnede hun et portræt af en klog og varm kvinde, styret af fornuft og stor menneskekundskab.

Uanset hvilken genre LB bevægede sig i, var hendes arbejde kendetegnet af flid og disciplin, båret igennem af et sprudlende humør. De sidste 15 år var hun knyttet til Folketeatret, hvor hun gav Holbergs og Molières madammer saft og kraft med samme styrke, som hun betagede som den opofrende hustru i Arthur Millers En sælgers død. I 1980 blev hun ridder af Dannebrogordenen, og i 1987 modtog hun fortjent Henkel-Prisen, men da havde karrieren allerede tæret på hende. Den milde latter var blevet sjældnere. Nervøsiteten for ikke at kunne leve op til andres krav, men nok så meget de krav, hun stillede til sig selv, nedbrød hende gradvist sammen med et svigtende helbred. I sin fritid havde hun været flittig med strikketøjet, hvad der i 1962 fik hende til at åbne en garnforretning på Vesterbrogade, som hun drev i en årrække.

Tegn. fra 1951 af Hans Bendix. Foto i KB.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Erik Hvidt

 
Professioner
Skuespillere · Butiksindehavere
 
Organisationer
Det Kgl. Teater · Folketeatret · TV-Teatret
 
Emneord
Teater · Revy · Film · Handel · Hædersbevisninger
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne · 1980'erne
 
Regioner
Århus Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon