Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Bodil Begtrup (1903 - 1987)
Begtrup, Bodil Gertrud

1903-87, ambassadør, kvindepolitisk aktiv.

*12.11.1903 i Nyborg, †12.12.1987 i Kbh.

Forældre: dommer Christian Adolph Andreasen (1867-1941) og lærer Carla Sigrid Locher (1876-1938).

~21.2.1929 (b.v.) med speciallæge Erik Worm B., *2.1.1888 i Askov, Malt sg., †13.7.1976 i Vedbæk sg., s. af højskoleforstander ◊Holger Christian B. og Johanne Lange. Ægteskabet opløst 1936.

~14.5.1948 med gesandt Laurits Bolt Bolt-Jørgensen, *6.3.1882 i Roskilde, †6.1.1967 i Bern, Schweiz, s. af stadsingeniør Harald Jørgen Jørgensen og Bertha Christine Jørgensen.

Børn: Marianne (1931).

Størstedelen af BBs karriere udspillede sig på den internationale arena, hvor hun initiativrigt og samvittighedsfuldt ud fra en grundlæggende tanke om at tilgodese kvinders og børns tarv gav det internationale arbejde et humant og kvindeligt ansigt. Hun blev student i 1921 fra Ålborg Katedralskole som eneste pige i en matematisk klasse. Samme år begyndte hun at studere kunsthistorie ved Kbh.s Universitet, men skiftede snart til det mandsdominerede statsvidenskabsstudium for at kunne kombinere sine to interesser, socialpolitik og folkeret. I 1926 kom hun som repræsentant for Studenternes Folkeforbunds Union til Genève, hvor hun i den danske delegation mødte formanden for Danske Kvinders Nationalråd (DKN) ◊•Henni Forchhammer. Opholdet i Genève blev således også indgangen til kvindesagen, og ved hjemkomsten blev BB sekretær for Forchhammer. I 1929 blev hun cand.polit. Samtidig giftede hun sig med en enkemand og blev dermed stedmoder til fire børn. Af disse fulgte •Birgit B. hende ind i kvindesagen, mens ◊•Lena (gift Vedel-Petersen) kom til at sætte afgørende præg på dansk socialpolitik. BBs egen datter fødtes med en hjertefejl og døde kort efter, at ægteskabet i 1936 var blevet opløst.

I 1929 blev BB medlem af DKNs styrelse, 1931 blev hun næstformand, og i perioden 1946-49 var hun formand. I dette regi ydede hun en væsentlig indsats for kvinders og børns vilkår og samfundsmæssige placering. Således blev hun bl.a. medlem af Mødrehjælpens Fællesråd, da Mødrehjælpen i 1939 blev gjort til en offentlig institution. Mødrehjælpens midler var dog fortsat små, og finansieringen af fx børneudstyr var stadig afhængig af private midler. Derfor stiftedes i 1940 med BB som formand foreningen Vore Smaabørns Beklædning. Under mottoet: “Intet Barn maa fryse til Vinter,” indsamledes tøj til spæde og småbørn. BB interesserede sig også for børneernæring og var derfor i 1935 medstifter af DKNs udvalg Vore Børns Sundhed, der drev oplysende virksomhed om emnet og lagde fundamentet til sundhedsplejerskeordningen. Dette udvalg støttede ligeledes oprettelsen af skolelæge- og skolesundhedsplejerskeordningen. Ved afslutningen af Anden Verdenskrig stiftede de fire kvindeforeninger DKN, Kvindeligt Arbejderforbund, Danske Kvinders Beredskab og Danske Kvinders Samfundstjeneste den danske afdeling af Red Barnet. Det skete på opfordring af departementschef i Socialministeriet ◊H.H. Koch. Red Barnet hjalp børn i det krigshærgede Europa gennem nødhjælpsforsyninger og anbringelse på hjem og i lejre. BB deltog i dette arbejde og tog sig især af sendingerne til børn i Ungarn. I 1947 tog DKN initiativ til oprettelsen af Danske Husmødres Forbrugerråd, senere Forbrugerrådet, hvor BB var formand de to første år.

DKN havde gennem en årrække arbejdet for, at en af de tre danske filmcensorer blev en kvinde, og i 1939 udnævntes BB til den første kvindelige filmcensor. Frem til 1948 udførte hun samvittighedsfuldt dette hverv, som hun anså for at være af væsentlig socialpædagogisk betydning. Især optog films indvirkning på børn hende, og hun udgav i 1947 bogen Børn og Film. I 1938 havde BB overtaget Forchhammers plads i den danske delegation til Folkeforbundet, hvor hun sad indtil Anden Verdenskrigs udbrud. Efter krigen blev hun valgt som rådgivende medlem af den danske delegation til FNs generalforsamling. Hun var kvindernes repræsentant i delegationen frem til 1952 og sørgede gennem DKN for, at danske kvinder blev holdt informeret om FNs arbejde fra første færd. Ved forhandlingerne om menneskerettighedserklæringen var BB næstformand for det udvalg, der på 85 møder førte teksten frem til vedtagelse i 1948. Denne centrale placering havde hun tilkæmpet sig, efter at hun i 1946 var blevet udpeget som medlem af og derefter formand for FNs kvindekommission, Commission on the Status of Women. En betydelig indsats fra bl.a. hendes side bevirkede, at denne kommission hurtigt blev selvstændig i stedet for at være en underkommission til menneskerettighedskommissionen. BB var formand indtil 1948, og hun har beskrevet denne opgave som en af de mest betydningsfulde, hun har været med til at løse. Hun var bl.a. ophavsmand til den danske delegations forslag om, at FN skulle stille som krav til medlemslandene om, at kvinder skulle have samme politiske rettigheder som mænd. Det førte endvidere til, at hun gennem statsminister ◊Knud Kristensen sørgede for det sidste skub i retning af, at de grønlandske kvinder fik stemmeret på lige fod med de grønlandske mænd i 1948.

BB udnævntes i 1949 til overordentlig gesandt og befuldmægtiget minister i Island og blev dermed Danmarks første kvindelige ambassadør. Udnævnelsen var ikke blot usædvanlig på grund af hendes køn, hun var også “uden for karriere”, dvs. uden for det normale udenrigsministerielle avancementssystem. Stillingen blev oprindelig tilbudt hendes mand Laurits Bolt-Jørgensen, der havde været gesandt i flere østeuropæiske lande. Men med den begrundelse, at der kun var tre år til hans pensionering, foreslog han i stedet BB til posten. På den måde ville hendes karriere ikke skulle afbrydes til fordel for hans. Udnævnelsen skal imidlertid også ses i lyset af, at kvindeorganisationerne efter Anden Verdenskrig pressede på for at få kvinder i topstillinger, og BB fik i 1953 følgeskab af ◊•Agnete Vøhtz som første departementschef og ◊•Bodil Dybdal som første højesteretsdommer. Forholdet mellem Danmark og Island var på tidspunktet for BBs udnævnelse sårbart på grund af Islands ensidige brud med Danmark under krigen. Med stor indlevelse i og interesse for landet og dets forhold samt en væsentlig mængde kreativitet og initiativ bidrog BB til skabelsen af et ligeværdigt forhold mellem de to lande. Hendes virke afrundedes da også symbolsk med, at ◊Frederik 9. og dronning ◊•Ingrid aflagde det frie og uafhængige Island deres første besøg i 1956. Også i Island arbejdede BB i kvindesagens tjeneste. Således oprettede hun dér Den Danske Kvindeforening. Foreningen rettede sig mod de danske kvinder i Island, der var islandsk gift. Dem var der en del af umiddelbart efter krigen, da islandske studerende i Danmark havde været afskåret fra at komme hjem under krigen og derfor ofte havde giftet eller forlovet sig med danske kvinder. Efter hjemkomsten fra Island fortsatte BBs karriere i Udenrigsministeriet, hvor hun 1956-59 var kontorchef samtidig med, at hun var Danmarks faste repræsentant ved Europarådet i Strasbourg. Derefter fulgte posten som Danmarks ambassadør i Schweiz 1959-68 og efterfølgende i Portugal 1968-73. Særlig posten i Schweiz havde symbolsk betydning, idet de schweiziske kvinder på dette tidspunkt endnu ikke havde fået stemmeret til den schweiziske forbundsforsamling. I 1967 fik hun sin første kvindelige kollega, da ◊•Nonny Wright blev dansk ambassadør i Ghana. Efter hjemkomsten til Danmark deltog BB bl.a. i forberedelsen af FNs verdenskvindekonferencer i 1975, 1980 og 1985.

Til trods for en international karriere betegnede BB DKN som sit hjemsted gennem alle årene. Denne betegnelse er da også karakteristisk for en indsats, hvorigennem hun viste sig som en kvindernes ambassadør i Danmarks internationale arbejde. Hun udtalte selv, at hun aldrig havde følt sig som pioner, men blot gjort, hvad hun fandt spændende og naturligt. Hun modtog adskillige anerkendelser for sit virke. I 1949 blev hun udnævnt til æresdoktor på Smith College, Massachusetts, USA, og i 1951 var hun blandt den gruppe af kvinder, der som de første blev udnævnt til ridder af Dannebrogordenen. 1955 blev hun ridder af 1. grad, 1962 kommandør og 1973 kommandør af 1. grad. BB modtog også flere udenlandske ordener, heriblandt Den islandske Falk. Erindringsbogen Kvinde i et verdenssamfund udkom 1986.

Foto i KB.

Hanne Dam: På trods ..., 1999. Birgitte Due (red.): Festskrift til Bodil Begtrup, 1983.

Levnedsberetning i Ordenskapitlet. Privatarkiv i RA.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Pernille Lind Olsen

 
Professioner
Ambassadører · Akademikere · Kvindesagsforkæmpere · Filmcensorer
 
Organisationer
Danske Kvinders Nationalråd (se Dansk Kvinderåd) · Danske Husmødres Forbrugerråd (se Forbrugerrådet) · Red Barnet · Vore Smaabørns Beklædning · Folkeforbundet (se FN) · FN (se Folkeforbundet) · FNs Kvindekommission · Den danske Kvindeforening · Europarådet · Udenrigsministeriet
 
Emneord
Island · Portugal · Schweiz · Stat · Forvaltning · Statskundskab · Kvindebevægelse · Internationalt arbejde · Folkeret · Socialpolitik · Kvindepolitik · Film · Diplomati · Hædersbevisninger
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne · 1980'erne
 
Regioner
Fyns Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon