Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Gudrun Brun (1906 - 1993)
Brun, Gudrun Sophie

1906-93, overlæge.

*5.12.1906 i Hurup sg., †4.12.1993 i Hørsholm sg.

Forældre: amtslæge Vilhelm Hildebrandt Kjær (1876-1952) og sygeplejerske Johanne Immanuela Baggesen (1881-1961).

~29.6.1933 med overlæge Georg Constantin B., *6.10.1905 i Skelby sg., Maribo amt, s. af forpagter Carl Constantin B. og Pouline Margrethe Charlotte Krüger.

Børn: Fritz (1936), Birgitte (1938), Susanne (1943).

GB voksede op i Hurup i Thy, hvor hendes fader og farbroder var praktiserende læger. Hendes farfader ejede Hørupholm ved Kjellerup, en gård fuld af liv og en varm stemning, som hun havde stor glæde af som barn. Moderen, der var oldebarn af digteren ◊Jens Baggesen, arbejdede som sygeplejerske, indtil hun blev gift. GB blev ret strengt opdraget. Tidligt ledsagede hun faderen på sygebesøg og blev på nært hold kendt med mange vidt forskellige miljøer, sygdomme og problemer, som også daglig blev alvorligt drøftet i hendes hjem. Hun så op til faderen, der var en afholdt læge, og han havde stor indflydelse på hende.

Efter realeksamen fra Hurup Realskole kom GB som 16-årig til Kbh. og var indlogeret under triste forhold i et pensionat, mens hun gik i Karen Kjærs Skole og blev student i 1926. Hun ønskede at blive skuespiller, men bøjede sig for faderens modstand. Fast besluttet på at få et arbejde, hvor hun havde med mennesker at gøre, valgte hun da at læse medicin. I begyndelsen af studiet traf hun Georg Constantin B., som hun giftede sig med i 1933. De fik tre børn 1936-43, men GB, der var blevet læge i 1934, ville bruge sin uddannelse på trods af den tidstypiske modvilje mod gifte kvinders erhvervsarbejde. Heri fik hun støtte af sin mand, der opgav et professorat i Århus af hensyn til hendes karrieremuligheder, og rigelig hushjælp med en husbestyrerinde i spidsen og barnepiger i uniform var en selvfølge. GB blev dr.med. i 1940 på en afhandling om lipidindholdet i serum hos maniodepressive patienter Changes in the Lipide Contents of Serum in Patients with Manic-Depressive Psychosis. Tidligt havde hun besluttet at blive psykiater, og en doktorgrad var dengang en nødvendig forudsætning for at få uddannelsesstillinger og senere blive overlæge.

GB blev ansat på Bispebjerg Hospitals psykiatriske afdeling i 1940. Her blev indlagt en del børn til observation for afvigende adfærd, og da det var uholdbart at lade dem opholde sig blandt de voksne patienter, ønskede overlæge ◊Carl Clemmesen at få oprettet en børnepsykiatrisk afdeling. Med stor energi tog GB fat på opgaven, og den nye afdeling startede i 1946 og fik året efter til huse under primitive forhold i en gammel tyskerbarak, som blev sat op foran psykiatrisk afdelings bygninger. Hun blev afdelingslæge i 1949, og det lykkedes hende i årenes løb at opbygge en god og tidssvarende afdeling, hvor hun blev overlæge i 1954 og dermed Kbh.s kommunes første kvindelige overlæge. Hun fik et godt og progressivt tværfagligt samarbejde på sin egen afdeling og lod sig ikke stoppe af den modstand, hun mødte, også fra sygeplejerskerne, fordi hun ville forandre for meget af det gamle stive regime. Hendes stærke engagement viste sig fx ved, at hun i første omgang betalte af egen lomme for at få indrettet en skrammellegeplads i hospitalets have. Hospitalsborgmester ◊Julius Hansen havde blik for værdien af hendes arbejde og støttede hende direkte i etableringen af afdelingen. Desuden blev hun på hans initiativ fra 1949 konsulent for Kbh.s Overpræsidium. Her lykkedes det hende at få ændret proceduren i skilsmissesager, således at de også blev vurderet ud fra børnenes synsvinkel. Hun havde fremragende evner for at lytte og sætte sig i andres sted, og hun viste i ord og handling, at det var nødvendigt at undersøge børnene og deres omgivelser grundigt og indsigtsfuldt. Således banede hun vejen for, at der i sager om forældremyndighed og samkvemsret blev inddraget eksperter til at tale for børnene. GB udførte op til 100 undersøgelser om året, og overpræsidiet fulgte næsten altid hendes konklusion. Efterhånden blev hendes dygtige indsats kendt, og hun foretog derfor også undersøgelser for domstolene rundt omkring i landet, samtidig med at hun var børnesagkyndig dommer ved Østre Landsret. Fra 1940’erne holdt hun mange foredrag, deltog aktivt i debatten og blev kendt for sine meningers mod. Selvom fædre beskyldte hende for at holde med mødrene og omvendt, holdt hun standhaftigt fast ved, at nogen nødvendigvis skal tale børnenes sag ved skilsmisserne. De banebrydende nye erfaringer blev samlet i bøgerne Skilsmissebarnet i juridisk-psykiatrisk belysning, 1959, og Børn og skilsmisse, 1973.

GBs arbejde var præget af psykoanalysens idéer, men hun var ikke selv psykoanalytiker. Under et længere studieophold 1950-51 i Philadelphia og New York blev hun inspireret af tidens fremtrædende psykoanalytikere. I USA vaktes desuden hendes store interesse for psykotiske børn. De danske kolleger skuffede hende med en begrænset anerkendelse af hendes arbejde, men i 1960 blev hun Sloan-lecturer ved Menningerklinikken i Topeka, Kansas, netop på grund af indsatsen for skilsmissebørnene. Samtidig tilbragte hun to måneder på behandlingsafdelingen for psykotiske børn. I årenes løb samlede hun børnetegninger, som hun ordnede og bearbejdede i sit otium, og det blev til bogen Psykotiske børns tegninger, 1979. Hun modtog Tagea Brandts Rejselegat i 1962 og blev ridder af Dannebrogordenen i 1973. GB arbejdede sig målrettet frem gennem sin lægelige uddannelse, og da mulighederne viste sig, gik hun helhjertet ind i børnepsykiatrien og blev en foregangskvinde i dette nye fag. Størst indflydelse på udviklingen fik hendes gennemgribende pionerarbejde for børnene i den stigende mængde skilsmisser. Med stor indlevelsesevne stillede hun sig urokkeligt på skilsmissebørnenes side og opnåede, at deres tarv kom til at veje tungt i afgørelserne om forældremyndighed og samkvemsret.

Foto i KB, Medicinsk-Hist. Mus.

Kirstine Borum (red.): I Nielsines fodspor, 1984.

Jytte Willadsen

 
Professioner
Akademikere · Læger · Overlæger · Doktorer · Dommere
 
Organisationer
Østre Landsret · Bispebjerg Hospital · Københavns Overpræsidium
 
Emneord
Medicin · Psykiatri · Børn · Skilsmisser · Hædersbevisninger · Udlandsophold
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne
 
Regioner
Viborg Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon