Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Alvilda Andersen (1875 - 1937)
Andersen, Alvilda Axeline Christine

1875-1937, forbundsformand, politiker.

*23.5.1875 i Kbh., †1.8.1937 smst.

Forældre: oversergent August Zimmermann (1832-1914) og Sofie Frederikke Lund (1835-1917).

~17.7.1895 med bagerkusk Frederik Ferdinand Julius A., *6.10.1865 i Slagelse,†2.3.1935 i Kbh., s. af arbejdsmand Peter A. og Sofie Christensen. Ægteskabet opløst 1911.

Børn: Lilly Marie Sofie (1895), Ellen Carla Elise (1897), Henriette Augusta Frederikke (1898), Alvilda Mary Louise (1899), Peter Frederik (1900), Ingeborg Betty (1902), Axel Edvard (1904), Valborg Margrethe (1907), Svend Aage (1908).

AA overkom det utrolige: moder til ni børn, som hun i en ung alder blev alene med, og samtidig dybt engageret i fagbevægelse og parti. Hun blev gift som 20-årig, og da hun blev skilt 13 år senere, stod hun selv med ansvaret for den store børneflok. Som ganske ung kom hun ud som fabriksarbejderske og var siden blevet ansat på hærens våbenfabrik på Amager. I 1917 dannede de kvinder, der arbejdede under Krigsministeriet, en afdeling under Kvindeligt Arbejderforbund (KAD). Den kaldte sig Fagforeningen af kvindelige Arbejdere under Krigsministeriet og blev den fjerde Kbh.s-afdeling under KAD. AA var med i det faglige arbejde fra starten, og fra 1918 var hun afdelingens formand og i perioder frem til 1920 også kasserer. Allerede ved KADs kongres i 1918 havde hun gjort sig bemærket ved sit dygtige og engagerede organisationsarbejde, og hun valgtes ind i KADs hovedbestyrelse. Senere på året foreslog den siddende forbundsformand •Sofie Rasmussen, at man ansatte en ekstra hjælp på forbundskontoret, der kunne assistere med andet end egentligt kontorarbejde. AA havde vist interesse for stillingen, og hovedbestyrelsen ansatte hende uden tøven. Herefter var det bl.a. hende, der førte forhandlingsprotokollen. På kongressen i 1921 vedtog man at udvide staben med en forbundssekretær, og AA valgtes med akklamation. 1923 trådte Sofie Rasmussen tilbage som forbundsformand, og AA valgtes enstemmigt til hendes efterfølger, en post, hun bestred med stor dygtighed til sin død i 1937. 1925-37 var hun medlem af De samvirkende Fagforbunds forretningsudvalg.

Mellemkrigstiden blev for KAD og for fagbevægelsen i det hele taget præget af arbejdsløshed og konflikter på arbejdsmarkedet. Især de to store lockouter i 1925 og 1936 ramte KADs medlemmer. Storlockouten i 1925, der havde omfattet ca. 3.500 medlemmer, gav ikke helt de ønskede resultater for arbejderne, men AA kunne alligevel efter konflikten udtale sin tilfredshed med “Arbejderklassens stærke Modstandskraft overfor Arbejdsgivernes brutale Overfald” og med offerviljen og sammenholdet blandt kvinderne. Internt i KAD var perioden dog også præget af konflikter. I 1925 stiftedes det kommunistiske Arbejderkvindernes Oplysningsforbund. Blandt initiativtagerne var ◊•Inger Gamburg, der i 1926 blev formand for KADs Kbh.s-afdeling 5, kvinderne fra metalindustrien, de såkaldte jernkvinder. Denne afdeling blev nu udgangspunkt for oppositionen mod den socialdemokratisk orienterede forbundsledelse. Stærkest kom denne konflikt til udtryk i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i jern- og metalindustrien i 1930, hvor KAD som eneste forbund kom ud i en strejke, der omfattede 3.000 af forbundets medlemmer og varede godt 14 dage. Et af afdeling 5.s hovedkrav var, at overenskomsten også skulle omfatte kvinder mellem 14 og 16 år. Arbejdsgivernes endelige tilbud blev, foruden visse løntillæg, en erklæring om ikke i fremtiden at ansætte kvinder under 16 år, og på den baggrund vedtog hovedbestyrelsen at afblæse strejken. I afdeling 5 var man imidlertid stærkt utilfreds med, at minimallønningerne ikke var blevet højere, og på et afdelingsmøde, hvor AA forelagde hovedbestyrelsens beslutning, kom det til voldsomme ordvekslinger. Hun blev ikke alene beskyldt for at være forræder, men blev ligefrem korporligt overfaldet. Ved en efterfølgende ekstraordinær kongres blev Gamburg frataget sit mandat i hovedbestyrelsen. Der blev i perioden indgået mange overenskomster, og medlemstallet steg støt. Af væsentlig betydning blev de kollektive overenskomster, der afsluttedes i 1931 efter lange og seje forhandlinger, og hvor der for første gang fastsattes sommerferieordninger for en stor del af KADs medlemmer. At gifte kvinder og kvinder med børn nu i stigende tal kom ud på arbejdsmarkedet, afspejlede sig i den fremsynede resolution, KADs kongres vedtog i 1932. Regering og Rigsdag opfordredes til at gennemføre en lovgivning, der sikrede de arbejdende kvinder seks ugers barselshvile med fuld lønkompensation. I 1936 fulgte resolutionen om opførelse af flere vuggestuer i Kbh.s kommune.

AAs liv var først og sidst fagbevægelsen, og uanset i hvilken sammenhæng hun ytrede sig, lagde hun ikke skjul på, at den arbejdende kvinde og fagbevægelsen stod hendes hjerte nærmest. Hendes engagement afspejler sig også i, at hun selv forfattede jubilæumsskriftet Kvindeligt Arbejderforbund 1901 – 3. marts 1926. Men som mange andre af fagbevægelsens kvindelige personligheder var hun som overbevist socialdemokrat også aktiv partipolitisk. Omkring 1929 tog hun del i arbejdet i Socialdemokratiets Bispeengkreds sammen med bl.a. •Nelly Hansen og •Astrid Skjoldbo. Da vælgerforeningens bestyrelse så tidligt som 1929 vedtog at oprette et kvindeudvalg, valgtes AA ind i dette, og efter at Socialdemokratiske Kvinders Fællesudvalg var dannet i 1934 med •Margrethe Høst Neerup som formand, optrådte AA ofte som taler ved dets møder. I 1929 blev hun medlem af Borgerrepræsentationen, hvor hun sad samtidig med fremtrædende faglige kvinder som •Anna Johansen, •Anna Jensen, •Helga Larsen og ◊•Andrea Brochmann. AA beskæftigede sig især med de fattiges og gamles boligforhold, og hun anbefalede oprettelse af kommunale fødeklinikker. Hun var borgerrepræsentant til sin død. Fra 1932 var hun endvidere medlem af Svangerskabskommissionen og fra 1935 af Befolkningskommissionen. 1930 var hun kommet i vælgerforeningens bestyrelse. Hun måtte dog ofte melde afbud, da arbejdspresset i forbundet netop i disse år var stort. I 1935, efter at der var rejst kritik af hendes hyppige fravær, valgte hun ikke at genopstille til bestyrelsesvalget. Samme år blev hun opstillet til Socialdemokratiets hovedbestyrelse, hvor hun kom ind sammen med ◊•Nina Andersen, de to eneste kvinder. 1933-37 var AA som den første kvinde medlem af AOFs (Arbejdernes Oplysningsforbund) bestyrelse.

Når AA forhandlede eller stod på talerstolen, var hun rolig og stærk og forstod at bide fra sig. Men da to af hendes nærmeste medarbejdere gjorde sig skyldige i bedrageri over for forbundet, ramte det hende hårdt. Det kom frem, at Johanne Jensen, formanden for afdeling 1 og næstformand i forbundet, samt forbundets hovedkasserer Kirstine Haagensen havde bedraget arbejdsløshedskassen for 25.000 kr. Disse tillidsbrud inden for hendes nærmeste kreds, kombineret med en voldsom arbejdsbyrde, har antageligt været medvirkende årsag til det hjerteslag, der ramte hende, da hun i 1937 deltog i en international faglig kvindekongres i Paris.

Foto i ABA, KAD, KB.

Edvard Christensen: Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, 1951.

Karin Sandvad

 
Professioner
Kommunalpolitikere · Fagforeningsformænd
 
Organisationer
Fagforeningen af kvindelige Arbejdere under Krigsministeriet · De samvirkende Fagforbund · Borgerrepræsentationen · Arbejdernes Oplysningsforbund (AOF) · Socialdemokratiet · Kvindeligt Arbejderforbund - KAD (se Det kvindelige Arbejderforbund) · Svangerskabskommissionen af 1932 · Befolkningskommissionen af 1935
 
Emneord
Fagforeninger · Fagbevægelsen · Politik · Ufaglærte · Fagforeningspolitik
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon