Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Inge Andersen (1936 - 2005)
Andersen, Inge Jenny

*1936, sygeplejerske, rektor.

*6.9.1936 i Århus.

Forældre: skolebetjent Anders Christian A. (1909-84) og Maren Marie Hemdorf (1911-76).

~27.1.1973 med radiooperatør Winston Frank Bounds, *11.2.1941 i Leicester, England. Ægteskabet opløst 1977.

Børn: Christian Erik (1964).

Som den ældste i en søskendefolk på tre piger tog IA i 1956 studentereksamen fra Marselisborg Gymnasium i Århus. Hendes ønske var at blive læge, men familiens midler tillod det ikke, og hun valgte derfor at uddanne sig som sygeplejerske ved Kommunehospitalet i Århus 1957-60. Efter en periode som sygeplejeassistent blev hun i 1966 afdelingssygeplejerske på hospitalet. 1971-72 tog hun Danmarks Sygeplejerskehøjskoles (DSH) kursus for ledende og undervisende sygeplejersker ved Århus Universitet. Umiddelbart herefter blev hun oversygeplejerske på Kommunehospitalet.

I 1973 blev IA viceforstanderinde ved Hjørring Sygehus, men fik året efter orlov, da hun blev valgt som næstformand i Dansk Sygeplejeråd (DSR), der havde ◊•Kirsten Stallknecht som formand. Valget skete på baggrund af IAs årelange engagement i DSR, hvor hun havde været formand for Århus amtskreds 1965-69 og for DSRs tillidsmandsråd 1969-70. Desuden havde hun været fællestillidsmand på Kommunehospitalet 1967-71 efter •Kirsten Hansen. Via sine tillidshverv havde hun stået bag en effektivisering af DSRs tillidsmandsinstitution og etableringen af en tillidsmandsuddannelse. Det var derfor ikke overraskende, at et af hendes arbejdsområder som næstformand blev DSRs interne organisatoriske forhold, bl.a. tillidsmandsinstitutionen. Hun var formand for organisationsudvalget 1976-82 og for lovudvalget 1972-74 og var her en væsentlig drivkraft bag de ændringer, der skete i rådets struktur i 1970’erne. Et andet af hendes arbejdsområder var internationale forhold, hvilket indebar en lang række rejser og udvalgsarbejde, bl.a. inden for EF og WHO. Et tredje arbejdsområde var uddannelsesforhold. Det var et felt, som hun hidtil kun havde interesseret sig sporadisk for, men hun tilegnede sig hurtigt den nødvendige viden og var medlem af flere udvalg, bl.a. DSHs undervisningsråd 1974-82.

I 1982 fratrådte IA som næstformand for DSR. Hun vendte kortvarigt tilbage til sin stilling i Hjørring, inden hun 1983 blev rektor ved DSH. Fra begyndelsen af sin ansættelse fastholdt hun en vision, hun havde fremført i 1978, om at sygeplejerskers videreuddannelse burde knyttes til det universitære system. Efter en periode med omorganisering af institutionens interne forhold begyndte hun i samarbejde med bl.a. undervisningsleder •Merry Scheel at arbejde på at etablere en kandidat- og ph.d.-uddannelse i sygepleje. I 1988 gav Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet tilsagn om hjælp til at udforme kandidatuddannelsen, og efter et større forarbejde blev denne en realitet i 1991. Samtidig bevilgede Statens Lægevidenskabelige Forskningsråd i 1990 midler til et sygeplejefagligt forskningsinitiativ, og på basis heraf blev ph.d.-studiet i sygepleje iværksat i samarbejde med Århus Universitet. Det var imidlertid et problem, at DSH på dette tidspunkt ikke kom under universitetsloven, og at der heller ikke var knyttet et professorat til institutionen. For IA var det magtpåliggende at løse disse vanskeligheder, inden hun gik af som rektor i 1999. Det var et skridt på vejen, at DSH i 1995 fik en ny vedtægt på grundlag af lov om sundhedspersonalets videreuddannelse i 1993. I vedtægten blev sygeplejerskehøjskolen defineret som en læreanstalt, og det indebar, at strukturen blev lig den universitære med oprettelse af institutionsråd og studienævn samt forskningsret og -pligt for den samlede lærerstab. At der var skred i udviklingen af sygeplejen som et forsknings- og fagområde i universitetsregi, viste den samtidige udnævnelse af •Anne-Lise Salling Larsen som den første professor i sygepleje ved Odense Universitet i 1993. Kort før IAs afgang blev det i samarbejde med Århus Universitet besluttet at søge kandidat- og ph.d.-uddannelsen overflyttet til et institut for sygepleje ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på universitetet.

IA var en pioner inden for uddannelsesområdet. Ud fra sit synspunkt om, at sygepleje bør baseres på et videnskabeligt grundlag, og med god nytte af sine organisatoriske erfaringer arbejdede hun ihærdigt og velargumenteret for at få gennemført det, hun havde sat sig for. Indførelsen af universitære uddannelser i sygepleje må betragtes som en milepæl i dansk sygeplejehistorie. Sine idéer har hun fremført i en lang række foredrag og artikler i fagtidsskrifter. Hun er desuden medforfatter til adskillige rapporter og bøger, bl.a. Altid på vej, der udkom i anledning af DSHs 50-års jubilæum i 1988.

 

Sygeplejersken 14/1974, 20/1982.

Susanne Malchau

 
Professioner
Sygeplejersker · Rektorer · Skoleledere
 
Organisationer
Danmarks Sygeplejerskehøjskole (se Kursus ved Aarhus Universitet for Sundhedsplejersker og for ledende og undervisende Sygeplejersker) · Dansk Sygeplejeråd · Kommunehospitalet i Århus
 
Emneord
Sygepleje · Sygeplejeuddannelser · Fagforeninger · Fagforeningspolitik
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1960'erne · 1970'erne · 1980'erne · 1990'erne
 
Regioner
Århus Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon