Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Marie Below (1586 - 1651)
Below, Marie

1586-1651, lærd.

*25.12.1586 på Spøttrup, Rødding sg., Viborg amt, †9.9.1651 på Lisbjerggård, Lisbjerg sg.

Forældre: godsejer, rigsråd ◊Henrik B. (1540-1606) og Lisbeth Lauridsdatter Skram (1563-1600).

~16.6.1605 med godsejer, rigsråd ◊Christen Holck, *29.5.1558 på Rønhave, Ulkebøl sg., †18.3.1641, s. af godsejer Henrik H. og Magdalene Andersdatter Reventlow.

Børn: Henrik (1606), Anders (1607), Karen (ca. 1608), Christian (1612), Erik (1618).

MB gjorde sig allerede som fireårig bemærket ved at kunne læse og ved ikke at have lyst til at lege som andre børn. En del af forklaringen kan være, at hun som treårig fik flåd i venstre øje og led af denne sygdom de næste par år, hvorfor hun kunne bruge sin mentale energi på at tilegne sig boglig viden. Da hun også viste stort nemme for latin, som hun både talte og skrev bemærkelsesværdigt godt, lod hendes fader hende læse sammen med den halvandet år ældre broder Claus. Hendes gode evner for latin fremgår af et bevaret brev fra hende til den lærde ◊Holger Rosenkrantz, skrevet da hun var 12 år. Fransk lærte hun siden sig selv; og også heri opnåede hun stor sikkerhed både mundtligt og skriftligt. Hun forstod desuden græsk og italiensk. Da hun var 14 år, døde hendes moder, og sammen med sin to år yngre søster Dorthe kom hun i huset hos den slægtshistorisk interesserede mormoder Maren Bille, hvor endnu en søster ◊•Sophie B. tidligere havde boet.

Ved Dorthe B.s bryllup med ◊Claus Daa i 1604 blev MB forlovet med den 26 år ældre enkemand, rigsråd Christen Holck, som hun blev gift med året efter, og hvem hun fødte otte børn, hvoraf de tre døde som meget små. Selv skulle hun overleve dem alle. Hun berømmedes for at have været en god moder, også for de tre børn fra Holcks første ægteskab, for at være beskeden trods sin store belæsthed og for sin foragt for udvortes pragt. Hendes læsning, især af Bibelen og de latinske klassikere, blev hende en stor trøst under de mange genvordigheder, hun senere var udsat for. Ud over at hun livet igennem måtte trækkes med et dårligt helbred, der lænkede hende til sengen i lange perioder, måtte hun to gange flygte fra hus og hjem under de krige, Danmark deltog i, Kejserkrigen 1625-29 og Torstenssonfejden 1643-45, hvor hun mistede en stor del af sin formue. Hun efterlod sig en senere tabt stor samling af latinske og danske vers hovedsagelig af religiøs art, hvoraf de fleste var forfattet af hende selv, samt et værk, der er en mellemting mellem en selvbiografi og et testamente. MB døde af vattersot i benene efter en måneds sygeleje. Efter sin død berømmedes hun af mange lærde mænd, og der blev skrevet mindedigte på dansk og latin til hendes ære.

Mal. fra 1626 på Holckenhavn.

Fr. Chr. Schønau: Samling af lærde danske Fruentimer, 1753. Vejle Amts Aarbøger, 1917. Personalhistorisk Tidsskrift 7.r.IV, 1919.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Vibeke A. Pedersen

 
Professioner
Lærde kvinder · Forfattere
 
Organisationer
 
Emneord
Skønlitteratur
 
Tidsperioder
1500-tallet · 1600-tallet
 
Regioner
Viborg Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon