Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Sophie Below (1590 - 1650)
Below, Sophie

1590-1650, slægtebogsforfatter.

*27.4.1590 på Spøttrup, Rødding sg., Viborg amt, †22.7.1650 på Boltinggård, Ringe sg.

Forældre: godsejer, rigsråd ◊Henrik B. (1540-1606) og Lisbeth Lauridsdatter Skram (1563-1600).

~16.2.1606 med godsejer Christen Pedersen Thott, *16.1.1568 på Urup, Østbirk sg., †29.8.1617 på Boltinggård, Ringe sg., s. af Peder Clausen T. og Birgitte Pedersdatter Skram.

Børn: Henrik (1606), ◊•Birgitte (1610), Anne (ca.1612).

Som skik dengang var, blev SB og hendes søskende, bl.a. ◊•Marie B., som små sendt til ældre familiemedlemmer for at få deres grundlæggende opdragelse dér. Hun kom som treårig i huset hos sin mormoder Maren Bille til Fårup ved Jelling, og det var formentlig her, at hendes interesse for slægtsforskning blev vakt. Ti år gammel kom hun til mosteren Maren Skram. Som 15-årig blev hun i 1605 forlovet med den mere end 20 år ældre Christen Thott, som hun blev gift med året efter, og som hun fødte tre børn. Imod tidens sædvane varetog hun selv med stor succes opdragelsen og uddannelsen af sine børn. Hun nævntes således i tidens fortegnelser over lærde kvinder ikke blot på grund af sin egen lærdom, men også som moder til Birgitte Thott, den berømte oversætter af bl.a. Seneca og Epiktet.

Først da SB efter 12 års kærligt ægteskab i 1617 blev enke, fik hun for alvor tid til at dyrke dels sin interesse for et kristent liv ved at forfatte adskillige bønner, dels sine mere verdslige studier, der især koncentreredes om slægtsforskning og heraldik. Hun er mest kendt for sin omfattende registrering af slægterne Below og Thott. Da hun ikke selv nåede at gøre slægtebogen færdig, overtog døtrene, først Anne og efter hendes død 1658 Birgitte Thott, arbejdet, der blev tilendebragt 1659. Når SB indsamlede materiale, arbejdede hun som en moderne, professionel historiker, idet hun både benyttede sig af krøniker, herunder ◊Arild Huitfeldts Danmarkskrønike og ◊Claus Christoffersen Lyschanders slægtebog over danske konger, mundtlig overlevering, ligsten og epitafier i kirker samt breve og andre dokumenter, hvoraf det ældste stammer fra 1440. Hun har også egenhændigt indskrevet mange oplysninger i andre adelige stam- og våbenbøger, fx ◊•Sophie Brahes og ◊•Lisbet Bryskes, ligesom hun har benyttet sig af den viden, de indsamlede. SBs slægtebog findes i adskillige senere afskrifter, de fleste med tilføjelser om andre slægter og omtale af begivenheder, der har fundet sted efter hendes død. I 1918 modtog Rigsarkivet fra enkegrevinde Brockdorffs holstenske privatarkiv det slægtebogshåndskrift, der blev afsluttet i 1659, og som rummer en fortale, formentlig forfattet af Birgitte Thott. Brudstykker af en våbenbog er bevaret på Det Kgl. Bibliotek.

SB døde efter kort tids febersygdom midt under forberedelserne til sønnens tredje bryllup og blev begravet af biskop over Fyn, modeprædikanten ◊Hans Mikkelsen, der imidlertid selv døde, inden han fik udgivet hendes ligprædiken. Denne opgave blev herefter overdraget Anders Thomessøn.

Fr. Chr. Schønau: Samling af lærde danske Fruentimer, 1753. Personalhistorisk Tidsskrift 7.r.IV, 1919. Renæssancestudier 1/1987.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Vibeke A. Pedersen

 
Professioner
Forfattere · Lærde kvinder
 
Organisationer
 
Emneord
Heraldik · Slægtsforskning
 
Tidsperioder
1600-tallet
 
Regioner
Viborg Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon