Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Marie Holst (1866 - 1917)
Holst, Marie Kirstine Sofie

1866-1917, lægemissionær.

*5.12.1866 på Virkelyst, Seest sg., †18.2.1917 i Mardan, Pakistan.

Forældre: gårdejer Christian Gerhard Vilhelm H. (1838-92) og Karen Margrethe Buch (1840-82).

Efter at have oplevet en kristelig vækkelse blev MH uddannet på Diakonissestiftelsen. I 1896 tog hun lægeeksamen på London School of Medicine for Women for derefter at blive dr.med. i Bruxelles. Efter dette lange uddannelsesforløb besluttede hun at rejse til Bangalore i Sydindien, hvor hun arbejdede på et missionshospital under Church of England Zenana Missionary Society. Herfra flyttede hun efter kort tid til Peshawar i Nordindien, det nuværende Pakistan, nær grænsen til Afghanistan. Her blev hun 1898 leder af et missionshospital for kvinder. Mange af hendes patienter kom fra Afghanistan, og hun begyndte nu i stigende grad at rejse ud til sine patienter og drive teltmission, dvs. omrejsende lægemissionsvirksomhed, hvilket på dette tidspunkt var noget forholdsvis nyt. Allerede fra sin tid i Bangalore havde hun erfaringer med lægemissionsvirke blandt kvinder, der levede afsondret i hjemmene og isoleret fra det omgivende samfund. Arbejdet som lægemissionær var mere end almindeligt krævende, da Afghanistan som et muslimsk land påbød streng isolation og tilbageholdenhed af sine kvinder. End ikke mandlige læger måtte tilse dem. Teltmissionen var således en god måde at løse problemerne på, da MH som kvindelig lægemissionær kunne opsøge kvinderne dér, hvor de opholdt sig, og hjælpe dem med sygdomsproblemer.

1902-03 var MH på et kortvarigt ophold i Danmark. Her vandt hun mange tilhængere for sine planer om teltmission. En støttekomité blev etableret, og Det Danske Missionsselskab (DMS) tilbød at betale hendes løn. Det var en stor hjælp for MH, som ikke tidligere havde fået støtte fra DMS, fordi selskabet i lang tid mente, at grænseområdet mellem Nordindien og Afghanistan lå uden for dets interessesfære. I missionæren •Martha Malthe, der fulgte med ved tilbagerejsen til Nordindien, fik MH en uvurderlig støtte. Sammen med Malthe drev hun intensiv teltmission og blev efterhånden bedre kendt blandt patienterne og deres pårørende samt i by- og landområderne omkring Peshawar. Selvom MH ikke drev direkte kvindemission, udførte hun alligevel et stort arbejde med missionskarakter. Med sin teltmission brød hun med den almindelige praksis, at missionærer først og fremmest opholdt sig på en missionsstation, hvor de modtog besøg. Det vildsomme område omkring Peshawar og Mardan krævede en “ambulant” missionsstation, hvilket teltmissionen var et fremragende svar på.

I 1907 blev der dannet en støttekomité i Danmark, som havde til opgave at samle penge ind til opførelsen af et kvindehospital. Samtidig fik missionen sit eget blad Fra Teltmissionen. I 1909 blev hospitalet indviet uden for Mardan med MH som leder. Samme år blev der dannet en permanent støttekomité i Danmark med professor ◊Chr. Saugman som formand. Efter at den første konvertit i 1909 var blevet døbt på hospitalet, fulgte mange flere. MH arbejdede med alle typer sygdomme, herunder medfødt syfilis. Dette vakte modstand, da syfilis var en sygdom, der ikke skulle tales højt om, og spørgsmål om smittebærere blev ikke vel modtaget. Den generelle holdning var, at det ikke var missionærens opgave at sætte sig til doms over det samfund, som han eller hun arbejdede i. Der er ingen tvivl om, at MH i mange kredse blev opfattet som en af dem, der unødigt blandede sig i alt og for åbenmundet fremførte sine meninger. Alligevel lykkedes det hende i stigende grad at rejse rundt i grænseegnene og drive kombineret læge- og missionsvirksomhed. I 1916 udgav hun Foran Afghanistans lukkede Døre, en historisk fremstilling af missionens vanskelige vilkår siden 1850’erne.

1917 blev der sat en brat stopper for MHs aktivitet, da hun blev dræbt ved en påkørsel. Mange mente, det var mord. Der gik rygter om, at det var en hævnakt fra en lokal khan, som MH ikke havde villet hjælpe i en voldtægtssag. Men sagen blev efterforsket af både de engelske myndigheder og repræsentanter for Teltmissionen, og de konkluderede, at det var et ulykkestilfælde. Hun blev begravet i Mardan. MH var en stor personlighed med en karismatisk udstråling, som gjorde det let for hende at vinde tilhængere for sagen. Overalt var hun anerkendt som en dygtig læge, der engagerede sig fuldstændigt i sit arbejde. Men hun var også kompromisløs, når hun havde truffet en beslutning, og kunne derfor være vanskelig at arbejde sammen med. Efter hendes død efterfulgte lægemissionæren ◊•Anna Bramsen hende som leder af hospitalet i 1920. I Danmark levede mindet om MH videre, og Teltmissionen, senere Dansk Pathan Mission, fortsatte hendes virke i Afghanistan og Nordindien.

Mindetavle i Seest Kirke. Foto i KB.

Torben Christensen: En kirke bliver til, 1957. Niels Bundgaard: Det danske Missionsselskabs Historie, 1935-42. Eduard Geismar: Ved Afghanistans Grænse, 1928. Dansk Missionsblad 11/1917.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Henriette Bugge

 
Professioner
Læger · Missionærer · Akademikere · Doktorer
 
Organisationer
Det Danske Missionsselskab
 
Emneord
Udenlandske uddannelser · Teltmission · Pakistan · Afghanistan · Medicin · Kristendom · Udlandsophold · Internationalt arbejde · Hospitaler
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1890'erne · 1900'erne · 1910'erne
 
Regioner
Vejle Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon