Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Kristine Heltberg (1924 - 2003)
Heltberg, Ellen Kristine Hansen

*1924, professor, politiker.

*12.7.1924 i Warszawa.

Forældre: direktør Holger Kristian Immanuel Hansen H. (1899-1973) og universitetslektor Romana Luidor (1896-1989).

~14.6.1944 (b.v.) med socialrådgiver Aage Herman Grønlund Netteberg, *18.5.1916 i Kbh., s. af repræsentant Valdemar Grønlund N. og Bodil Villy Andersson. Ægteskabet opløst 1960.

~14.5.1966 med lektor Christian Frahm, *18.4.1923 i Åbenrå, †12.9.1991 i Kbh., s. af museumsbestyrer Jens Frost og Maria Frahm.

Børn: Eva (1946), Ole (1951), Ivar (1956).

KH tilbragte de første elleve år af sit liv i Warszawa. Moderen havde læst kemi på universitetet, men forlod studiet efter et politisk opgør med en professor. Senere fuldførte hun en universitetsuddannelse i litteraturvidenskab. KHs fader, der var ud af en grundtvigiansk bondefamilie, kom som 22-årig til Polen, hvor han arbejdede for Det Forenede Dampskibsselskab med den store emigration fra Østeuropa til Nordamerika. Han lærte sig polsk, som var sproget i KHs barndomshjem. Forældrenes meget forskellige gemytter førte til, at faderen efter nogle år vendte tilbage til Danmark, mens moderen blev i Polen med KH. I 1936, da nazismen begyndte at blive truende, sørgede faderen for, at familien kom til Danmark.

Efter ankomsten til sit nye land lærte KH hurtigt dansk. Hun fortsatte med at være meget læsende og undrede sig over, hvor uvidende danske gymnasieelever var om politik. Selv deltog hun aktivt i foreningen Dansk Gymnasiastforbund. Som 17-årig tog hun den højeste studentereksamen nogensinde fra Ordrup Gymnasium og påbegyndte sit studium på Kbh.s Universitet med i en kort periode at læse tysk og latin. Dette valg hang sammen med en fremragende tysklærer i gymnasiet, men også med en grundholdning hos KH, som har præget hendes handlinger livet igennem: at de svages og modpartens ret altid skal tilgodeses. I sit valg af tysk som studiefag søgte hun således under den hastigt fremmarcherende nazisme at forsvare det positive i tysk kultur. Mødet med den store danske sprogforsker ◊Louis Hjelmslev og hans blændende introduktionsforelæsninger til sprogvidenskaben fik hende imidlertid til at skifte studium. Den krystalklarhed og systematik, hvormed man kan opstille et lingvistisk system, talte stærkt til hende, og hun begyndte at læse slavisk filologi. Under Anden Verdenskrig deltog KH aktivt sammen med moderen i den polske og danske modstandsbevægelse, hvor hun traf sin første mand Aage Netteberg. I 1943 måtte de flygte til Sverige. Efter krigens afslutning fortsatte KH sit universitetsstudium, og i 1946 fødte hun sit første barn. I 1950 modtog hun Kbh.s Universitets guldmedalje for afhandlingen En undersøgelse af verbalaspekternes brug hos Stefan Zeromski, 1949. Allerede tre år senere, og efter at have født sit andet barn, forsvarede hun doktorafhandlingen Études sur le verbe polonais med Hjelmslev som en af de to officielle opponenter. KH blev hermed den første kvindelige dr.phil. i slavisk filologi i Danmark. Som kvinde blev det dog vanskeligt for hende at få ansættelse. Hun søgte professorat i Kbh. og i Århus, blev erklæret kvalificeret, men fik ikke stillingerne. 1955-60 var hun adjunkt ved Kbh.s Universitet og 1960-66 forskningsstipendiat. I 1966 blev hun udnævnt til professor i slavisk sprog og litteratur ved Odense Universitet og blev herved den første danske kvinde, der beklædte et professorat i slavisk. Hun var desuden den første kvindelige professor ved Odense Universitet, den næste, •Minna Skafte Jensen, blev først ansat i 1993.

Fra 1971 tog KHs liv en ny vending, idet hun blev valgt ind i Folketinget. Hun havde fra barnsben været stærkt politisk engageret og følte, da Socialistisk Folkeparti blev stiftet i 1959, at der endelig var et parti, hvis holdninger hun kunne dele. Tro mod sin grundholdning beskæftigede hun sig som politiker især med minoriteters problemer, indvandrere og grønlændere, men hun var også aktiv i uddannelsesspørgsmål og udenrigspolitik. På trods af sin store glæde ved det intense samarbejde med ligesindede forlod hun partiet i 1977, bl.a. som følge af, at hun var uenig i dets holdning til kønskvotering, som hun anså for en nedvurdering af såvel kvinder som mænd. Under sin periode i Folketinget forlod hun 1973 Odense Universitet for at vende tilbage til Kbh.s Universitet, hvor hun blev ansat som lektor i slavisk. Som forsker havde hun sin styrke i kombinationen af en overordentlig omfattende og detaljeret viden inden for alle grene af de slaviske studier og en usædvanlig skarp sans for det analytiske og kritiske. Hun var ansat i lektoratet til 1994 og blev ved den lejlighed tilegnet festskriftet En slavist i humanismens tegn. Den internationale anerkendelse, hendes videnskabelige produktion har skaffet hende, er uomtvistelig. Forfatterskabet, der har beskæftiget sig med slavisk kultur, litteratur og politik, omfatter bl.a. Studies on Slavic Derivation, 1970, Tendenser i nyere polsk prosa, 1980, Kultur og censur i de slaviske lande, 1983, samt We and they, 1984. I 1963 modtog hun C.E.C. Gads Fonds pris og 1980 Selskabet for Europæisk Kulturs Pris. Af politiske grunde havde hun flere gange takket nej til det polske fortjenstkors Polonia Restituta, men efter ændringerne i Østeuropa tog hun imod det i 1990. KH var 1978-95 formand for Dansk-Polsk-Selskab og 1979-94 formand for Translatørkommissionen.

Foto i KB.

Magisterbladet 22/1998. Information 12.9.1994. Weekendavisen 30.11.1990.

Una Canger

 
Professioner
Akademikere · Doktorer · Professorer · Forskere · Folketingsmedlemmer
 
Organisationer
Københavns Universitet · Odense Universitet (se Syddansk Universitet) · Socialistisk Folkeparti · Folketinget · Dansk-Polsk-Selskab · Translatørkommissionen
 
Emneord
Slavisk Filologi · Polen · Politik · Hædersbevisninger
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne · 1980'erne · 1990'erne
 
Regioner
Polen
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon