Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Sara Helms (1911 - 1999)
Helms, Sara Elisabeth Frederikke

1911-99, læge.

*10.11.1911 i Vorde sg., †26.11.1999 i Horsens.

Forældre: provst Frederik Tønnesen (1875-1933) og lærer Anna Caroline Marie Bolette Jørgensen (1875-1951).

~28.8.1944 med læge Peder Georg H., *22.1.1920 i Vejle, s. af sognepræst Hans Jacob H. og lærer Christine Petersen.

Børn: Lars (1946), Rikke (1948), Hans Jacob (1949).

SH voksede op i en familie med tradition for uddannelse både for mænd og kvinder, og det var derfor naturligt, at hun i 1929 tog studentereksamen fra Ribe Katedralskole. Hendes moder var aktiv fredsforkæmper i Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed og engageret i internationalt samarbejde. 1933-34 opholdt den grønlandske præst og kunstner ◊Otto Rosing sig med sin fami- lie i Danmark. Han opfordrede SH til at tage med til Østgrønland som privatlærer for familiens børn, og i 1934 tog hun af sted til Ammassalik, hvor hendes store interesse for østgrønlændernes levevis blev vakt. Her mødte hun den danske sygeplejerske •Signe Vest, som hun fulgte med rundt på sygebesøg i det store distrikt på hundeslæde, i båd og senere i egen kajak. Efter et begivenhedsrigt år rejste hun hjem til Danmark, hvor hun i 1936 blev cand.mag. i latin og græsk fra Kbh.s Universitet.

1935-36 hærgedes Ammassalikegnen af en influenzaepidemi, der medførte, at 69 mennesker døde ud af et samfund på 855, og 123 børn blev forældre- eller forsørgerløse. ◊Ejnar Mikkelsen, der dengang var inspektør i Østgrønland, kontaktede SH i 1936 og bad hende om at blive børneforsorgsleder i Ammassalik. Sammen med Vest og Johanne Andreasen, enke efter kateketen og billedkunstneren ◊Kârale, ydede hun en beundringsværdig indsats med små midler. Da der på dette tidspunkt ikke eksisterede nogen egentlig offentlig forsorg i Grønland, gav Kongen og Dronningens Fond 2.000 kr. til de efterladte. Børneforsorgens fornemste opgave blev at hjælpe enkerne og børnene med at samle vinterforråd. Om sommeren sejlede SH derfor med de efterladte ud til kysten, hvor den lille loddefisk var ved at gyde. Her deltog både børn og gamle i at fange dem, ligesom man også fangede laks fra elvene. Stedets fangere bidrog ved at forære enkerne sælkød, som de kunne tørre. Gennem sit arbejde knyttede SH sig stærkt til østgrønlænderne, som hun anså for at være selvstændige, taktfulde og stolte. Samtidig udviklede hun et ønske om at kunne yde en bedre sygdomsbekæmpende indsats, hvilket var medvirkende til, at hun senere begyndte at læse til læge. I 1946 blev hun således cand.med. fra Kbh.s Universitet, og efter turnus på Rigshospitalet tog hun i 1948 tilbage til Ammassalik med sin mand Peder H., der fik arbejde som distriktslæge, og deres to børn. Selv fik SH ingen ansættelse, da Grønlands Sundhedstjeneste af princip ikke ansatte kvinder. Alligevel ydede hun sammen med ægtefællen en hårdt tiltrængt indsats for at bekæmpe tuberkulose, som dengang var en meget udbredt sygdom i hele Grønland. I 1951 var SH tilbage i Danmark som kandidat på Krabbesholm Sanatorium, hvor hun i 1954 blev reservelæge efter en kort periode på Skive Sygehus. 1954-56 var hun ansat på Dronning Ingrids Sanatorium i Nuuk (Godthåb), og 1957-80 fungerede hun som praktiserende læge i Horsens.

I 1980 rejste SH igen til Ammassalik som lægevikar i et halvt år. Ammassalikkerne havde ikke glemt “deres mor”, og gensynsglæden var stor. Under opholdet blev hendes gamle specialbyggede kajak fundet frem, og hun tog den med tilbage til Danmark som et minde om de mange rejser, hun havde foretaget i dette transportmiddel, der ellers kun var beregnet til mænd. Kvinderne var som regel henvist til konebåde, der transporterede børn, hunde og familiens ejendele. I 1981 begyndte hun at studere eskimologi ved Århus Universitet. Hun afsluttede cand.phil.-studiet som 77-årig i 1989 med afhandlingen Østgrønlændernes egne traditioner for forsorg for enker og børn. I 1994 lavede journalisten Else Lidegaard en dokumentarfilm om SH til Danmarks Radio. Samme år modtog hun som den første kvinde den sjældent uddelte Rinkmedalje ved Det Grønlandske Selskabs møde i Kbh. for sit bemærkelsesværdige arbejde til gavn for det grønlandske samfund.

Karl O. Karlsen (red.): Den vide hvide verden, 1998. Foreningen grønlandske børn 1924-1994, 1994. Grønland 4-5/1994, 9-10/1992. Politiken 26.2.1995.

Ane Marie B. Pedersen

 
Professioner
Akademikere · Læger
 
Organisationer
 
Emneord
Grønland · Medicin · Klassisk filologi · Børneforsorg · Eskimologi · Hædersbevisninger
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne · 1980'erne
 
Regioner
Viborg Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon