Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Hedevig Bagger (1842 - 1926)
Bagger, Hedevig Christine

1842-1926, seminarieforstander.

*18.6.1842 i Kbh., †24.8.1926 i Søllerød sg.

Forældre: landmåler, kontorchef Christian August Jørgensen (1810-46) og Marie Magdalene Thieme (1819-1910).

~8.4.1879 med skoleinspektør Jens Sophus Adler B., *9.2.1848 på Nørager, Sæby sg., Holbæk amt, †20.2.1943 i Kbh., s. af forpagter Jens Otto B. og Henriette Lovise Sophie Ottone Hansen.

HB voksede op på Christianshavn. Hendes fader døde, da hun var fire år gammel, og en søster blev på grund af moderens trange kår anbragt i farbroderens hjem i Sorø. HB fik sin skolegang på Døtreskolen til Frederik d. 6.s Minde. Efter at have arbejdet nogle år som privatlærerinde, bl.a. hos en jysk præstefamilie, fik hun lyst til at studere videre. 1873 tog hun lærerindeeksamen ved Femmers Kvindeseminarium. De følgende tre år studerede hun fransk, dels privat, dels ved Kbh.s Universitet, hvor hun blev en af de første kvindelige studerende. 1876 tog hun institutbestyrerprøven med fransk som hovedfag og sigtede mod at blive leder af en højere pigeskole. I 1878 fik hun imidlertid et stipendium til en studierejse til Frankrig og mødte her sin kommende ægtefælle, skolelederen So- phus B.

I 1870’erne begyndte børnehaveidéen at vokse frem i Danmark: Den første børnehave blev oprettet af ◊•Erna Juel-Hansen i 1871, og i slutningen af 1870’erne påbegyndte Dorothea Stahlschmidt en omfattende børnehave- og uddannelsesvirksomhed i Store Kongensgade 31. Sammen med Juel-Hansen og Stahlschmidt blev HB pioner for den danske børnehaves første bølge, da hun i 1880 oprettede en børnehave i tilknytning til sin mands privatskole på Frbg. HBs interesse for den tyske pædagog F. Fröbel og for småbørnsundervisning blev støttet af ægtefællen, som med iver havde studeret forskellige pædagogiske retninger. Sophus B. måtte imidlertid opgive sin skole og fik ansættelse i det kommunale skolevæsen, mens HB fortsatte børnehaven sammen med en mindre pigeskole, hun havde overtaget. Fra 1885 begyndte hun at tilbyde uddannelseskurser af kortere eller længere varighed afsluttende med en prøve. De første syv år blev der uddannet 27 børnehavelærerinder, og indtil uddannelsen blev gjort toårig i 1915 uddannede hun fire-fem børnehavelærerinder om året. HBs uddannelsesinstitution fik 1904 navnet Frøbelseminariet, og fra 1906 modtog seminariet statstilskud. Børnehave og seminarium flyttede i 1892 til Vodroffsvej og i 1908 til Åboulevarden, hvor der blev plads til både seminarium, øvelsesbørnehave og børnehave. HBs børnehave flyttede siden til Frederiksborgvej og Frøbelseminariet på Frbg., og de er de eneste af den første bølges institutioner, der har overlevet.

HB havde stiftet bekendtskab med børnehavesagen og Fröbels tanker om børneopdragelse og folkebørnehaven på studierejser til Tyskland. Idéen med folkebørnehaven var at hæve de lavere klasser gennem et undervisnings- og opdragelsestilbud. I Tyskland blev der dannet foreninger for folkeopdragelse, der stod bag oprettelsen af børnehaver i byerne. Børnehaverne, der skulle være et bedre tilbud end de tidligere børneasyler, fokuserede ud over opsyn på det pædagogiske arbejde med småbørn. Sammen med ægtefællen søgte HB at omplante de Fröbelske tanker til dansk grund og udfoldede i den forbindelse en betydelig agitationsvirksomhed. I 1899 stiftede ægteparret Dansk Frøbelforening (DF) og to år senere Folkebørnehaveforeningen af 1901 (FBF). Foreningerne udgav bladet Dansk Frøbeltidende, der først var et tillæg til Damernes Blad, men 1901-19 et selvstændigt tidsskrift under HBs redaktion. Bladet, der gav et bredt indblik i foredrags- og foreningsvirksomheden og i børnehavesagen i ind- og udland, bidrog sammen med ægteparrets øvrige udadvendte virksomhed til, at børnehaveinstitutionen blev placeret i det pædagogiske landskab.Tidsskriftet fortsatte i 1919 under navnet Vore Børn med Sophus B. som redaktør.

Af DFs program fremgår det, i hvor høj grad HB fandt, at FBFs primære opgave var at påvirke asylerne til at indføre og praktisere Fröbelpædagogikken. Foruden alment at udbyde en småbørnslærerindeuddannelse afholdt Frøbelseminariet helt op i 1930’erne også seksugers kurser for asylmedarbejdere, hvormed de ville bidrage til asylernes gradvise omdannelse til folkebørnehaver. FBF, der var organiseret i lokalafdelinger, stod i de følgende år for oprettelse af børnehaver i forskellige kvarterer i Kbh. Den første folkebørnehave blev grundlagt i 1901 efter indsamlinger og med arbejderbevægelsens støtte i tilknytning til Folkets Hus på Enghavevej. På grund af stor søgning fik den meget hurtigt en filial i Valdemarsgade. I årene 1901-19 blev der oprettet 14 folkebørnehaver, hvoraf syv måtte lukke igen. Det skyldtes problemer med at skaffe lokaler, men den høje betaling på to kr. om måneden og den korte åbningstid på fire timer gjorde det også svært at tiltrække den befolkningsgruppe, som institutionerne egentlig var tiltænkt. I foreningens regi oprettedes også 1903 en søndagsbørnehave for døvstumme børn og i 1905 en børnehave for russisk-jødiske emigranters børn. De Baggerske folkebørnehaver flyttede efter den faglærte arbejder til Kbh.s. nye kvarterer, og i slutningen af 1990’erne var ni børnehaver stadig i funktion.

HB adskilte sig væsentligt fra ◊•Anna Wulff, der grundlagde det andet børnehaveseminarium i 1906. For Wulff var folkebørnehaven et heldagstilbud, der rettede sig imod de socialt svage grupper i samfundet, og arbejdet blev varetaget af uddannet personale. HB markerede stærkt, at hun ønskede at opbygge en egen dansk retning af børnehaven, og hendes tanker afveg på væsentlige punkter fra Fröbels. Hans antiautoritære budskab, at barnet var subjekt og en hel person, der med sin indfaldsvinkel til verden også kunne lære den voksne noget, vandt ingen genklang hos HB. I hendes opfattelse var barnet objekt i forældres og pædagogers opdragelsesarbejde, og hun fortolkede Fröbel som systemernes mand. Selvom hun gav udtryk for, at indlæringen burde foregå under legende former, understregede hun pædagogens kontrollerende funktion i forhold til børnene. Børnehaven kom for HB nærmest til at blive en forskole, og materialerne, som hun omarbejdede og agiterede stærkt for, brugte hun til en fornyelse af begynderundervisningen.

HB var en viljestærk kvinde, der dog ikke syntes grebet af den tyske Fröbelbevægelses idéer om, at kvindelige værdier kunne blive et fornyende element i opdragelse og undervisning. I 1919 udtalte hun om den korte arbejdstid på fire timer i folkebørnehaven, at den passede for “unge Piger af god Familie, der bor frit hjemme og som gerne vil have saadan en lille daglig Gerning. For dem synes jeg, at Børnehavegerningen er et meget passende Virkefelt”. I 1891 udgav HB bogen Den Danske Børnehave, og samme år skrev hun indlægget Om Uddannelsen af Smaaskolelærerinder til tidsskriftet Vor Ungdom 4/1891. I 1916 udgav hun biografien Friedrich Frøbel, og i 1920 Smaabørnslærerinden i Hjemmet, Asylet og Folkebørnehaven. Ligesom ægtefællen var hun medlem af repæsentantskabet for Allgemeiner Kindergärtnerinnen-Verein i Eisenach og havde nære kontakter med engelske og amerikanske børnehaveorganisationer og norske småskolekredse. Efter hendes død videreførte Sophus B. seminariet, der blev solgt til ◊Jens Sigsgaard i 1941. HB modtog Den Kgl. Belønningsmedaille i guld i 1924.

Foto i KB, Frøbelseminariet, Fru Hedevig Baggers Børnehave.

Beretning om De samvirkende Frøbelske Institutioner 1880-1935, 1935. Folkebørnehaveforeningen 1901-26, 1926. Dansk Frøbelforening 1899-1924, 1924. Vore Børn 12/1942.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Helga Schwede

 
Professioner
Lærere · Forstandere · Skoleledere
 
Organisationer
Frøbelseminariet · Folkebørnehaven af 1901 · Dansk Frøbelforening
 
Emneord
Børnehaver · Pædagogik · Seminarier · Daginstitutioner · Hædersbevisninger
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1880'erne · 1890'erne · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon