Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Estrid Hein (1873 - 1956)
Hein, Estrid

1873-1956, øjenlæge, kvindesagsforkæmper.

*27.7.1873 på Øregård, Kbh., †25.7.1956 i Hørsholm sg.

Forældre: højesteretssagfører, politiker ◊Octavius Thomas Hansen (1838-1903) og Ida Antoinette Wulff (1845-1924).

~21.9.1896 (b.v.) med ingeniør Hjalmar H., *5.1.1871 i Kbh., †11.11.1922 på Frbg., s. af kreditforeningsdirektør Adolph Frederik Christian H. og Laura Henriette Jensen.

Børn: ◊Piet (1905).

EH blev opdraget af en politisk aktiv fader, som tilhørte den liberale opposition imod Højre og optrådte som forsvarsadvokat i politiske sager. Hendes moder var en æstetisk begavet admiralsdatter, der blev kendt for sine kunstbroderier. EHs velstående barndomshjem var præget af en ukonventionel livsstil, parret med solid borgerlighed. Efter sin tids forhold fik hun og hendes søskende en fri børneopdragelse. Hun kom via forældrenes selskabelighed, mange bekendte og store slægt tidligt på øjenhøjde med samtidens politiske og kulturelle elite. EH gik på N. Zahles Skole og tog 1890 studentereksamen fra Lyceum som privatist. Flere onkler var læger, og selv tog hun som kun 23-årig i 1896 medicinsk embedseksamen fra Kbh.s Universitet. Hun foretog flere studierejser til England, Holland, Østrig og Tyskland og studerede et år fysiologisk optik i Paris. Hendes karriere blev desuden stimuleret af onklen, øjenspecialist ◊Edmund Hansen Grut, der i en periode uddannede hende ved sin privatklinik, før hun i 1906 startede sin egen. Hun fik specialistanerkendelse 1918 og var en søgt speciallæge, indtil hun i 1939 trak sig tilbage. I mange år var hun lægelig medarbejder ved Kvindernes Handels- og Kontoristforening, Hegnet, som hendes tante •Louise Hansen var medstifter af 1898. Hun var desuden bestyrelsesmedlem i Louiseforeningen, oprettet 1906 af journalisten ◊•Mimi Carstensen. Her blev EH, der gik ind i Det Radikale Venstre, en undtagelse med hensyn til politisk orientering. Som den første kvinde blev hun i 1914 medlem af Blindeinstituttets bestyrelse.

I 1909 tiltrådte EH formandsposten i Dansk Kvindesamfunds (DK) Kbh.s-kreds. Hun ønskede gentagne gange at forlade posten, men slap den først i 1916. Hun blev en af kredsens mest populære formænd, som både medvirkede til at skabe medlemsfremgang og samling på kredsen, der havde lidt under hyppige formandsskift og generationsskifteproblemer. EHs hovedinteresse var kvindevalgretsspørgsmålet. I 1911 tog hun initiativ til DKs lancering af en såkaldt spareuge, der gik ud på, at medlemmerne skulle skære ned på de daglige fornødenheder og på den måde samle penge til kampen for kvinders valgret. I tilknytning til aktionen havde husholdningsskoleforstander ◊•Birgitte Berg Nielsen udformet en kogebog med anvisninger på billige retter. Aktionen, der var inspireret af de mere militante engelske suffragetter, vakte voldsom forargelse, en vis medlemsutilfredshed og enkelte udmeldelser. Til gengæld opnåede DK større opmærksomhed om sit arbejde, og nye medlemmer kom til. Fra 1911 kæmpede EH imod, at Fabrikloven af 1913 kom til at rumme en særbeskyttelsesparagraf, som ville udelukke kvinder fra natarbejde, et standpunkt, som deltes af den kvindelige fagbevægelse. Hun var imod særbeskyttelse af såvel principielle ligestillingsgrunde som af frygt for, at særregler ville skade kvinders konkurrenceevne på arbejdsmarkedet. Arbejdet bar frugt, og i 1913 faldt forslaget i Folketinget. EH, der blev afløst på formandsposten af sin kusine ◊•Esther Carstensen, blev 1915 medlem af Den Skandinaviske Familieretskommission, som arbejdede med en modernisering af ægteskabslovgivningen. I Danmark opnåedes dette med 1920’ernes ægteskabsreformer, der formelt ligestillede mand og hustru i ægteskabet og samtidig gav kvinder større del i forældremyndigheden end hidtil.

Sammen med bl.a. ◊•Anne Bruun og ◊•Henni Forchhammer havde EH sæde i Den danske Komité til Bekæmpelse af den hvide Slavehandel, stiftet 1902. Også internationalt gik EH ind i arbejdet for at modarbejde den internationale handel med kvinder. Problemet var udbredt, navnlig i de krigshærgede europæiske lande efter Første Verdenskrig og i Asien, og under pres fra International Council of Women og International Woman Suffrage Alliance blev det taget op i Folkeforbundet. I 1922 blev EH som delegeret for Danmark medlem af Folkeforbundets rådgivende kommission til bekæmpelse af handel med kvinder og børn, og hun spillede her en ledende rolle i 18 år. Som sagkyndig beskæftigede hun sig i denne forbindelse også med blinde børn i Asien. Herhjemme var hun i 1922 medstifter af foreningen Kvindelige Akademikere sammen med bl.a. filologen ◊•Lis Jacobsen og overretssagfører •Henny Magnussen, og hun var 1925 medudgiver af Kvindelige Akademikere 1875-1925. Desuden blev hun medlem af Steriliseringskommissionen 1924, og hun samarbejdede med bl.a. fysikeren ◊Niels Bohr i ledelsen af Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse. Fra 1933 var hun i mange år medlem af styrelsen for Danske Kvinders Nationalråd. I kvindesaglig sammenhæng advarede hun tidligt mod de totalitære tendenser i 1930’ernes Europa og fremholdt kvinders pligt til at stå vagt om demokratiske værdier.

EH blev moder til enebarnet, det senere multimediemenneske Piet H. Hun hørte til en generation af akademikerkvinder, som primært gik ind i kvindesagen for at kæmpe for kvinders politiske rettigheder. Hun opstillede som kandidat for Det Radikale Venstre ved kommunevalget 1908, men opnåede ikke valg til Borgerrepræsentationen. Efter at valgretten var vundet 1915, fortsatte hun dog sit kvindesagsengagement. Når hun i Danmark eller i udlandet stod på talerstole i en slags personlig nationaldragt, der bestod af et folderigt ternet skørt med vest af samme stof over en strikket bluse, bekvemme sko og uldne strømper, blev der stille i salen. Sine ofte fremsynede idéer fremførte hun stilfærdigt og sagligt. Både i og uden for kvindebevægelsen nød hun stor respekt som et af kvindesagens mest kompetente hoveder.

Tegn. fra 1910 af Alfred Schmidt. Mal. af H. Vedel. Foto i KB.

Gyrithe Lemche: Dansk Kvindesamfunds Historie gennem 40 Aar, 1939. Aagot Lading: Dansk Kvindesamfunds Arbejde gennem 25 Aar, 1939. Politiken 28.7.1933, 26.7.1956.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Tinne Vammen

 
Professioner
Læger · Akademikere · Speciallæger · Kvindesagsforkæmpere
 
Organisationer
Blindeinstituttet · Dansk Kvindesamfund · Louiseforeningen · Den Skandinaviske Familieretskommission · Den danske Komité til Bekæmpelse af den hvide Slavehandel · Folkeforbundet (se FN) · Kvindelige Akademikere · Danske Kvinders Nationalråd (se Dansk Kvinderåd) · Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse · Steriliseringskommissionen · Hegnet - Kvindernes Handels- og Kontoristforening
 
Emneord
Medicin · Kvindepolitik · Stemmeret · Øjensygdomme · Gamle kvindebevægelse · Handel med kvinder · Internationalt arbejde
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1890'erne · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon