Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Ella Heiberg (1890 - 1965)
Heiberg, Ella Christina

1890-1965, visesanger, komponist.

*3.11.1890 i Uppsala, Sverige, †9.3.1965 i Kbh.

Forældre: Jonas Dyberg (†1905) og Louise Forslund.

~8.3.1919 med vekselerer Erik H. , *6.7.1888 i Ringkøbing, †15.3.1964 i Kbh., s. af apoteker Hans Leganger H. og Anna Margrethe Broder. Ægteskabet opløst 1945.

Børn: Erik (1920).

Den svenskfødte EH blev uddannet på Stockholms musikkonservatorium, hvor hun på grund af sin omfattende musikalitet blev betragtet som vidunderbarn. Hun studerede klaver, sang, musikhistorie og kontrapunkt, og allerede som ganske ung løste hun kompositionsopgaver med forbløffende modenhed og originalitet. Nogle af hendes smukkeste sange stammer fra elevtiden på konservatoriet. EH havde fra sin tidligste barndom interesse for det danske sprog og for danske vers og eventyr. Det faldt derfor naturligt, at Kbh. blev hendes første rejsemål i 1913 efter konservatorietiden. Her gav hun en koncert i marmorhaven i Palace Hotel med sange af C.M. Bellman og G. Fröding, og senere spillede hun Anna i A. Randels syngespil Värmlänningarna i Dyrehaven. En aften besøgte hun privat ◊Lorry Feilbergs litterære kabaret i Allégade. En gæst opfordrede hende til at give et par Bellman-numre, og denne uskyldige spøg ændrede EHs liv. Hun opgav en planlagt studierejse til Paris, skrev kontrakt med Feilberg og levede herefter som kabaretkunstner.

Når man ser på EHs repertoire, kan man få indtryk af en vis kunstnerisk begrænsning. Hun havde ingen satiriske viser eller dramatiske sange, og hendes foredrag savnede den tvetydighed, der karakteriserede stilen i samtidens tyske kabaretter. Hendes speciale var den lille, sentimentale sang, foredraget med en livsglad og rørende tone. Hun var øjeblikkets kunstner, der hævede det sødladne til individualiseret menneskelighed. Personlig udstråling og atmosfære skabte en særlig stemning, specielt når hun akkompagnerede sig selv ved klaveret. Stemmeteknikken er overgået af mange, men EH bevægede og havde en naturlighed i foredraget og en særlig magt over publikum. Hun hævede den danske kabaret fra simpel underholdning til en særlig kunstart. EH fik sine viser udgivet, og hun komponerede og dirigerede selv en kantate, der blev opført ved Det Kvindelige Velgørende Selskabs 100-års fest i 1915. Sommeren 1917 medvirkede hun i Tivoli Revyen sammen med den svenske revykonge E. Rolf, som hun havde turneret med i Sverige, ligesom hun også var med i ◊Frede Skaarups overdådige Scalarevyer i årene 1922, 1923 og 1925. Her i de brølende 1920’ere var hun tillige med i Josephine Baker-revyen på Dagmar Teatret, og 1930 sang hun H.C. Andersen-sange i 5 Damer og 6 Herrer på Betty Nansen Teatret. Det følgende år skrev hun musik til ◊Poul Henningsens Pæn og høflig på Riddersalen. I 1920’erne turnerede hun desuden mellem de danske provinsbyer sammen med skuespilleren ◊Holger Gabrielsen og i 1930’erne sammen med ◊•Liva Weel. EH medvirkede i Weels opsætning af En Buket Kvinder i Tivoli i 1941, og 1947 var hun med i en moderniseret udgave af ◊Ludvig Holbergs Maskarade på Frbg. Teater. 1948-50 havde hun sin egen kabaret Blue Star i Kbh.

Mange af EHs kompositioner er glemte i dag, men nogle har overlevet og spilles stadig, fx Valse viennoise, 1928 og Københavnervals, 1929. Anemoner i November, 1944, der havde tekst af •Susanne Palsbo, blev meget populær. Det samme gjorde Naar Kastanjen staar i Blomst paa Raadhuspladsen og Mødes og skilles. EH har desuden komponeret nogle få klassiske værker, således kendes der en violinromance fra 1915 og en balletsuite fra 1950.

Foto i KB.

Vore Damer 26/1921. Teatret 19/1916.

Hans Skaarup

 
Professioner
Komponister · Sangere
 
Organisationer
 
Emneord
Viser · Sang · Kabaret · Musik · Revy · Udenlandske uddannelser
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne
 
Regioner
Sverige
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon