Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Louise Hegermann-Lindencrone (1778 - 1853)
Hegermann-Lindencrone, Mette Louise Christiane Frederikke

1778-1853, forfatter.

*4.12.1778 i Kbh., †18.6.1853 smst.

Forældre: godsejer Johan Frederik Lindencrone (1746-1817) og Bolette Marie Harboe (1750-1800).

~26.5.1797 med generalløjtnant Johan Hendrik H.-L., *30.4.1765 i Frederikshald, Norge, †9.5.1849 i Kbh., s. af oberstløjtnant, krigskommissær Cay Detlev Hegermann og Anna Esther Stuhlmann.

Børn: Bolette Marie (1798), Frederikke Nikoline (1800), Johan Frederik (1802), Anna Ester (1804), Anna Ester (1805), ◊Cai (1807), Louise (1809), Johanne (1812), William (1817).

LHL blev fra barnsben opmuntret til at beskæftige sig med kunst og litteratur; fra sit 15. år publicerede hun digte i årbøger og tidsskrifter. Bedstefaderen ◊Christen Lindencrone havde tjent en formue i Ostindisk Kompagni og købt godset Gjorslev på Stevns, hvor han forbedrede forholdene for bønderne, indførte kartoffeldyrkning og byggede skoler; han blev adlet i 1756. LHLs fader skrev lejlighedsdigte og oversatte Grimms eventyr, moderen var datter af Sjællands biskop ◊Ludvig Harboe. Ud over denne kulturelle bagage medbragte LHL en betydelig formue i ægteskabet med officeren Johan H.-L., som i 1818 blev adlet og endte sin militærkarriere som generalløjtnant i stor gunst ved hoffet. Når han lærte soldaterne eksercits, boede den børnerige familie i Kastellet og ellers i villaen Rolighed ved Kalkbrænderihavnen, hvor LHL holdt salon for kredsen omkring ◊Adam Oehlenschläger.

LHL udsendte sine tre litterære hovedværker under eget navn, to læsedramaer Eleonora Christina Uhlfeldt, 1817, og Troubadouren, 1820, og en novellesamling Danske Fortællinger, 1825. Historierne udspiller sig alle i fortiden, men hovedtemaet er kvindens sociale situation og udviklingsmuligheder set fra LHLs eget perspektiv. Troubadouren foregår i Middelalderen og har ligesom Oehlenschlägers Correggio, 1811, som hun beundrede, en kunstner i hovedrollen; sangeren Olivier lovpriser naturens guddommelighed i dansk romantiks lyriske sprog, men dramaet kommer først i gang, da hans lille søn bliver bortført, hvorved hustruens moderfølelse udfoldes. LHL hengav sig til rollen som moder og hustru, men mente, at kvinden kunne have en videre samfundsmæssig betydning. Både i Eleonora Christina Uhlfeldt og i to af historierne fra Danske Fortællinger er ◊Leonora Christina billedet på denne mere indflydelsesrige kvindetype. I dramaet vælger hun at efterlade sine mindre børn i en ældre datters varetægt for at dele ◊Corfitz Ulfeldts skæbne i landflygtigheden; LHL bruger her det historiske stof, som Oehlenschläger langt senere tog op i Dina, 1842. I Faster Dorothea møder vi barnet Leonora Christina som kongens yndlingsdatter; det er en kriminalhistorie og LHLs bedst skrevne fortælling, som også blev trykt på tysk og engelsk. Den romanlange historie Billedet, som er hendes mest personlige arbejde, handler om en hollandsk kvinde, der som barn møder Ulfeldtparret som ambassadører i Haag og bevarer billedet af deres fornemme væsen som et indre ideal, samtidig med at hendes skæbne konkret flettes sammen med deres. Forholdet mellem den fiktive og historiske hovedperson i Billedet minder om forholdet i ◊Steen Steensen Blichers Brudstykker af En Landsbydegns Dagbog, 1824, mellem degnen og Sophie, som er et dæknavn for ◊•Marie Grubbe. LHL foregreb som prosaist ◊•Thomasine Gyllembourgs noveller, men valget af historisk stof, som hang sammen med hendes adelige baggrund, fængslede ikke læserne i samme omfang som Gyllembourgs Hverdagshistorier. LHLs store korrespondance med især ◊Peder Hjort, som han udgav i Udvalg af Breve, 1867, rummer interessante overvejelser over den kvindelige forfatters forhold til offentligheden.

Mal. af Just Holm, udst. 1845. Foto i KB.

Dansk litteraturhistorie, 1982-84. Anton Andersen: Danske Forfatterinder i det nittende Hundredaar, 1896.

Privatarkiv fælles med ægtefællen i RA.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Lise Busk-Jensen

 
Professioner
Forfattere · Adelige
 
Organisationer
 
Emneord
Skønlitteratur
 
Tidsperioder
1800-tallet
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon