Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Bente Heuch (1923 - 2003)
Heuch, Bente Bonnevie

*1923, sygeplejerske, afdelingsleder.

*30.5.1923 i Vandel, Randbøl sg.

Forældre: læge Johan Christian H. (1891-1978) og Gerda Vilhelmine Kaae (1892-1982).

BH blev født i Vandel og voksede op i Vejen, hvor faderen var praktiserende læge, senere skolelæge. Moderen var uddannet sygeplejerske på Bispebjerg Hospital, og de tre børn fik alle en uddannelse inden for sundhedsvæsenet, broderen som læge og søsteren som laborant. BH tog almindelig forberedelseseksamen fra realskolen i Vejen i 1939. I sommeren 1942 var hun elev på Testrup Højskole, der var forskole for sygeplejerskeuddannelsen, og hvor hun ofte havde været på ferie hos mosteren, forstander •Ingrid Kaae. Efter et ophold på Askov Højskole uddannede hun sig til sygeplejerske på Bispebjerg Hospital 1944-47. 1948-51 deltog hun i Dansk Røde Kors' tuberkulosekampagne i Tjekkoslovakiet og Pakistan. Her arbejdede hun sammen med nordiske sygeplejersker og læger med forebyggelse af tuberkulose samt oplæring af det lokale sundhedspersonale. Tilrettelæggelsen af vaccinationsarbejdet i Tjekkoslovakiet var enklere end i Pakistan, hvor de kulturelle forskelle skabte vanskeligheder. Efter sin hjemkomst uddannede BH sig 1951-52 til sundhedsplejerske ved Kursus for Sundhedsplejersker og for ledende og undervisende Sygeplejersker på Århus Universitet. Her udarbejdede hun en opgave om, hvordan man kunne tilrettelægge et samarbejde mellem hjemmesygepleje og sundhedspleje i Skanderborg amt. 1953 deltog hun i et forskningsprojekt i Sønder Vissing-Voerladegård, et af fem forsøgsdistrikter. Hensigten med projektet var at undersøge fordelene ved at kombinere hjemmesygeplejen med spædbørns- og skolesundhedsplejen, således at den samme sygeplejerske, der kendte hele familien, varetog alle syge- og sundhedsplejemæssige behov. Da forsøgsordningen udløb i 1958, rejste BH til Grønland for at tiltræde en stilling som oversygeplejerske ved Dronning Ingrids Sanatorium, senere Dronning Ingrids Hospital, i Nuuk (Godthåb). 1960 blev hun udnævnt til den første forstanderinde for syge- og sundhedsplejen i Grønland og tilknyttet landslægeembedet. Hendes opgave var i samarbejde med landslægen at reorganisere det grønlandske sygehusvæsen. Hun satsede først og fremmest på at uddanne grønlandske kvinder til at varetage plejeopgaverne og koncentrerede sig især om at forbedre de lokale jordemødres og sygehjælperes kvalifikationer, så de havde et bedre grundlag for optagelse på sygeplejerskeskolerne i Danmark. I hendes fireårige embedsperiode skabtes der således grundlag for videre udvikling af syge- og sundhedsplejen og den senere oprettelse af sundhedsmedhjælperskolen i Nuuk.

Efter hjemkomsten til Danmark 1963 placerede BH sig i en nyoprettet stilling som ledende sundhedsplejerske i Odense kommune, samtidig med at hun blev konsulent ved hjemmesygeplejen, som frem til socialreformen i 1970'erne blev administreret af sygekasserne. Også i disse ansættelser måtte hun træde nye stier, og hun søgte inspiration hertil gennem fortsatte studier. Hun var med støtte fra Europarådet i England 1966 og deltog bl.a. i et kursus for sundhedsplejersker på universitetet i Nottingham, der gav et fortrinligt indblik i løsningen af sundhedsmæssige og sociale problemer. 1969-70 studerede hun på Danmarks Sygeplejerskehøjskole i Århus. Med udgangspunkt i kommunesammenlægningen og den forestående socialreform udarbejdede hun den plan for organisation af sundhedsplejen, hjemmesygeplejen og hjemmehjælpen, som blev indført ved social- og sundhedsforvaltningen i Odense storkommune i 1973. Kommunen blev opdelt i fem områder med hver sin sundhedsafdeling, ledet af områdesygeplejersker. Hidtil havde hjemmesygeplejen og sundhedsplejen været adskilt, nu blev der skabt muligheder for tværfagligt samarbejde, også med personalet i den sociale forvaltning. Desuden udbyggedes kursusvirksomheden og kontakten til de relevante afdelinger på Odense Sygehus. Selv blev BH chef for kommunens centrale sundhedsafdeling og fik dermed det overordnede ansvar for hjemmesygepleje og hjemmehjælp, småbørns- og skolesundhedspleje samt børnetandpleje. Hun afsluttede sin karriere som leder af hjemmeplejen i Ribe 1979-87 og arbejdede her bl.a. for en styrkelse af samarbejdet mellem sygehus og hjemmepleje.

BH har beklædt flere tillidsposter. 1966-71 var hun formand for Dansk Sygeplejeråds sektion for sundhedsplejersker, 1971-72 medlem af hovedbestyrelsen og udvalget for sundheds- og sygepleje. Hendes faglige engagement har været knyttet til den primære sundhedstjeneste, hvor hun kunne bruge de erfaringer, hendes mange ansættelser og rejser i udlandet havde givet hende, bl.a. om betydningen af personalets udvikling og hensynet til menneskers kulturelle og sociale forskelligheder.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Anne Mette Olesen

 
Professioner
Sygeplejersker · Sundhedsplejersker · Forstandere · Konsulenter · Oversygeplejersker
 
Organisationer
Ribe Kommune · Dansk Røde Kors · Dronning Ingrids Sanatorium (se Dronning Ingrids Hospital) · Odense Kommune · Dansk Sygeplejeråd
 
Emneord
Sygepleje · Udlandsophold · Internationalt arbejde · Grønland · Hjemmesygepleje · Sygeplejeuddannelser · Forvaltning · Kommuner · Sundhedspleje · Sygeplejeskoler · Fagforeningspolitik
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne · 1980'erne
 
Regioner
Vejle Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon