Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Elna Hiort-Lorenzen (1902 - 1997)
Hiort-Lorenzen, Elna Christiane

1902-97, sygeplejerske, forstander.

*25.1.1902 på Frbg., †17.9.1997 i Kbh.

Forældre: distriktschef Peter H.-L. (1860-1920) og Emilie Helene Clara Nissen-Sommersted (1878-1977).

~28.12.1935 (b.v.) med politiker ◊Arne Munch-Petersen, *30.9.1904 på Frbg., †12.11.1940 i Moskva, s. af professor ◊Hans Vilhelm M. -P. og Lina Johanna Mandl.

EHL kom fra en engageret embedsmandsfamilie, hvis kendteste medlem var den sønderjyske politiker ◊P. Hiort Lorenzen. Hendes fader var fra 1911 distriktschef ved Statsbanerne i Århus og stærkt aktiv i byens kulturelle liv. Under Første Verdenskrig blev EHL tiltrukket af sygeplejerskernes arbejde for at redde krigens mange sårede, og hun besluttede sig for selv at blive sygeplejerske. Forældrene, der ikke ville nægte hende opfyldelsen af denne drøm, mente dog, at det var vigtigere for en pige at lære husholdning, og hun blev derfor sendt til et pensionat i Helsingør. Men hjemmegående husmoder blev hun aldrig.

I 1921 startede EHL som sygeplejerskeelev på Sønderborg Statshospital, som Danmark netop havde overtaget fra tyskerne efter genforeningen med Sønderjylland i 1920. For EHL blev sygeplejeerhvervet en mulighed for at komme ud at se verden. Da hun i 1926 var færdiguddannet, fik hun job på Finseninstituttet, hvor hun lærte at behandle hudtuberkulose med lys. Dette arbejde førte til et tilbud fra et privat børnehospital i Valparaiso i Chile, og da EHL havde modet og eventyrlysten, rejste hun samme år af sted på en treårig kontrakt. Hun lærte hurtigt spansk, og snart underviste hun chilenske sygeplejeelever. Da hun fandt det forkert, at hun som lærerinde ikke selv havde en chilensk sygeplejerskeuddannelse, tog hun i 1928 eksamen sammen med sine elever. Under opholdet i Chile oplevede hun en utrolig social armod. Samtidig kom hun i kontakt med flere marxistiske læger, hvilket bidrog til at forme hendes politiske bevidsthed. Hun engagerede sig i det lokale sundhedsarbejde og var i en periode leder af et frivilligt sygeplejerskekorps, der forestod et omfattende vaccinationsprogram mod sorte kopper.

Da EHL i 1929 vendte tilbage til Danmark, ønskede hun fortsat at arbejde med dårligt stillede børn, og i 1930 blev hun ansat som sundhedsplejerske på Kbh.s kommunes nyetablerede helårskoloni på Thorø ved Assens. I denne periode gik hun aktivt ind i Dansk Sygeplejeråd (DSR). Ikke fordi hun var positivt stemt over for foreningens arbejde, tværtimod anså hun den for en “tanteforening”, der betragtede sygeplejen som et kald mere end et erhverv. Politisk engagerede hun sig fra 1932 i Danmarks Kommunistiske Parti, hvor også søsteren Etty H.-L. var aktiv. Men Thorø var langt fra begivenhedernes centrum, så i 1932 rejste hun til Kbh., hvor hun fik arbejde på Rigshospitalet, først som vikar, fra 1939 som fastansat og i 1946 som afdelingssygeplejerske. Det faglige og politiske arbejde kom imidlertid snart til at tage meget af hendes tid. EHLs ønske var at omforme DSR til en rigtig fagforening, og i 1933 organiserede hun oppositionen i Sygeplejerskernes Diskussionsklub. Oppositionens hovedkrav var en ottetimers arbejdsdag, tarifmæssige lønninger, retten til at bo uden for hospitalerne og retten til at gifte sig. Med stor iver forfægtede hun sine holdninger på møder, i Tidsskrift for Sygepleje og i skriftet Sygepleje – “Kald” eller Erhverv, 1934. 1934-35 og igen fra 1938 sad hun i DSRs repræsentantskab, i 1939 valgtes hun desuden til hovedbestyrelsen og året efter til forretningsudvalget. Hun kandiderede flere gange til formands- og næstformandsposten uden dog at blive valgt. I ledelsen tog hun initiativ til etableringen af Sygeplejerskernes Arbejdsløshedskasse, og hun engagerede sig i sygeplejeelevernes uddannelse. I 1948 trådte hun ud af DSRs ledelse, efter at hun i 1947 var blevet forstanderinde ved Nykøbing Sjællands Sygehus. Der brugte hun sine kræfter på at opbygge en fælles faglig forskole for sygeplejeskolerne i amtet. Planerne lykkedes, og i 1948 startede i Holbæk den første sygeplejeforskole i provinsen, der ikke var i højskoleregi. EHL blev pensioneret i 1962, men fortsatte sit aktive virke. I 1982 var hun medstifter af Landssammenslutningen af Pensionerede Sygeplejersker og Efterlønsmodtagere.

Sideløbende med sin faglige indsats har EHL været engageret i politisk arbejde. Kort efter Hitlers magtovertagelse i Tyskland i 1933 stiftede hun sammen med ◊Martin Andersen Nexø, ◊Børge Houmann og ◊Elias Bredsdorff Hjælpekomitéen for Nazismens Ofre, hvor hun også fungerede som daglig leder. Dette arbejde førte hende ud på farefulde kureropgaver, hvor hun med livet som indsats rejste med illegalt materiale til Tyskland og Polen. Denne indsats reddede flere ud af nazismens helvede. I 1935 giftede hun sig med Arne Munch-Petersen, og sammen rejste de i 1936 til Sovjetunionen, hvor EHL studerede ved den internationale Lenin Skole. Året efter rejste hun til Spanien for at samle oplysninger til brug for den danske indsamling til Den Spanske Borgerkrigs ofre. Under Besættelsen deltog hun aktivt i modstandsbevægelsens arbejde og levede i flere perioder under jorden. Efter krigen blev hun aktiv i fredsorganisationen Danmarks Demokratiske Kvindeforbund, der blev stiftet i 1948 af kvinder på venstrefløjen, og deltog bl.a. i flere internationale kongresser. I 1935, 1945, 1953 og igen i 1957 var hun opstillet til Folketinget, og i 1945 tæt på at blive valgt i Viborg amt. EHL har samtidig med sit udadvendte liv båret på en dyb personlig smerte. I sommeren 1937 forsvandt hendes ægtefælle i Moskva, og først 54 år senere fik hun endelig i 1991 vished for hans skæbne. Han blev offer for Stalintidens brutale udrensninger og døde i et fængsel i Moskva i 1940.

Foto i KB.

Ole Sohn: Et liv i kamp og kærlighed, 1993.

Ole Sohn

 
Professioner
Sygeplejersker · Forstandere · Sundhedsplejersker
 
Organisationer
Dansk Sygeplejeråd · Danmarks Demokratiske Kvindeforbund (se Fédération Démocratique Internationales des Femmes) · Danmarks Kommunistiske Parti · Rigshospitalet (se Frederiks Hospital) · Sygeplejerskernes Diskussionsklub · Sygeplejerskernes Arbejdsløshedskasse · Nykøbing Sjællands Sygehus · Landssammenslutningen af Pensionerede Sygeplejersker og Efterlønsmodtagere · Hjælpekomitéen for Nazismens Ofre
 
Emneord
Sygepleje · Udlandsophold · Internationalt arbejde · Modstandsbevægelsen · Anden Verdenskrig · Fagforeningspolitik · Sygeplejeuddannelser
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne
 
Regioner
Frederiksberg Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon