Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Dagmar Hjort (1860 - 1902)
Hjort, Ane Marie Louise Dagmar

1860-1902, kvindesagsforkæmper.

*13.1.1860 i Rendsborg, Holsten, †9.6.1902 i Kbh.

Forældre: generalmajor ◊Johannes Wilhelm Anthonius Harbou (1810-91) og Louise Ulrikke Mariane Hellesen (filantrop •Louise Harbou 1833-97).

~11.11.1887 med skoledirektør ◊Niels H., *8.6.1862 i Glücksborg, Slesvig, †7.11.1917 i Kbh., s. af provst Bernth Christopher Wilkens Lind H. og Anna Sophie Mathilde Jacobsen.

Børn: Arne (1888), Aase (1896).

DH blev sidst i 1870’erne ansat som uuddannet privatlærerinde hos borgmesterfamilien ◊N.R. Rump i Korsør. Det blev en beskæftigelse, hun efter en tid kom til at betragte som en misforståelse. Sammen med søstrene ◊•Alvilda (g. Harbou Hoff) og Inger (g. Vikström) gik hun på N. Zahles Skole. 1883 blev hun privat dimitteret som student, og året efter tog hun filosofikum. Derefter påbegyndte hun det matematiske studium ved Kbh.s Universitet. Da hun i 1887 giftede sig med teologen Niels H., lagde hun matematikstudiet bag sig og begyndte at undervise på Frbg. Latin- og Realskole, som ægtefællen samme år var blevet medbestyrer af. Også søsteren Inger knyttedes siden til skolen. Med sin mand gik hun ind i bestyrelsen for Foreningen Mødres og Børns Bespisning, der var oprettet 1886-87 med hendes moder Louise Harbou som hovedkraft. I 1899 forlod ægteparret imidlertid bestyrelsen på grund af en konflikt med formanden •Bertha Abrahamson og den øvrige ledelse. Parret ønskede foreningens vinterbespisning udvidet til at omfatte kvinder og børn, som var ramt af en verserende storkonflikt, men de fik ikke deres forslag igennem.

Ligesom sin storesøster ◊•Charlotte Norrie gik DH aktivt ind i kvindesagen. Begge var sammen med Alvilda Harbou Hoff til stede ved dannelsen af Danske Kvindeforeningers Valgretsudvalg i 1898, der fik •Louise Nørlund som formand. Året efter deltog DH og Charlotte Norrie i International Council of Women’s kongres i London, hvor DH holdt foredrag om danske universitetsstuderendes vilkår. Dette tema havde hun allerede arbejdet med inden for Kvindelig Læseforenings (KL) rammer i 1880’erne. Hun ønskede, at de kvindelige universitetsstuderende skulle have nedsat medlemskontingent, og at KL skulle være deres fælles mødested, eftersom Studenterforeningen ikke ville vide af kvinder som medlemmer. I 1898 var DH involveret i en debat i Politiken om filantropi og kvindesag. Den danske kvindesag, mente hun, var for moderat i sammenligning med udlandets bevægelser. Og hun vendte sig skarpt imod, hvad hun opfattede som en tendens til, at ligeretskampen var blevet ført ind på et filantropisk fejlspor. Denne tendens så hun især repræsenteret af ◊•Emma Gad og •Louise Hansen, som hun angreb offentligt.

DHs kvindesaglige hjertesag blev valgretten. Hun anså kønnenes formelle lighed for loven på det sociale, økonomiske og politiske område for nødvendige, men ikke tilstrækkelige betingelser for deres reelle ligestilling. I 1899 holdt hun, efter at Studenterforeningen året før var blevet åbnet for kvindelige medlemmer, et foredrag Om Kvindesagens subjektive Berettigelse. Heri pointerede hun kvindesagens relevans for den enkelte kvindes frigørelsesproces fra et hæmmende familieliv. Foredraget, der blev trykt i tidsskriftet Tilskueren, blev årsag til polemik mellem DH og historikeren, den senere socialdemokratiske undervisningsminister ◊•Nina Bang. På et marxistisk grundlag opponerede Bang imod den borgerlige kvindesags utilstrækkelige blik for arbejderkvinders frigørelsesbehov og hele situation.

DH døde uventet efter en operation i 1902, 42 år gammel. I sine sidste leveår havde hun arbejdet på et omfattende manuskript om den amerikanske kvindebevægelse i et historisk perspektiv. Manuskriptet blev 1906 trykt under titlen Kvinderetsbevægelsen i Nordamerika. Bogen blev, sammen med Viggo Koppels Suffragetterne fra 1914, et af de få værker, som i en mere samlet form informerede danske stemmeretsforkæmpere om amerikansk og britisk kvindepolitik, ligeretsstrategier og organisatoriske erfaringer. Det skete på et tidspunkt, hvor den danske kvindevalgretskamp var på vej ind i sin kulminationsfase. Ved DHs død mistede kvindesagen et af sine klare, talentfulde hoveder med en livlig og polemisk pen.

 

Kvinden og Samfundet 12/1902.

Privatarkiv i Kvindehistorisk Samling.

Tinne Vammen

 
Professioner
Kvindesagsforkæmpere
 
Organisationer
Foreningen Mødres og Børns Bespisning
 
Emneord
Kvindepolitik · Filantropi · Stemmeret · Gamle kvindebevægelse
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1880'erne · 1890'erne
 
Regioner
Holsten
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon