Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Else Højgaard (1906 - 1979)
Højgaard, Else

1906-79, solodanser, skuespiller.

*18.4.1906 i Kbh., †11.7.1979 i Boderne, Åker sg.

Forældre: overretssagfører Sven Melson (1884-1940) og Ida Amalie Christiane Andreasen (1881-1970).

~14.12.1926 med direktør Anders Christian Emil H., *17.7.1885 i Horsens, †25.9.1959 i Kbh., s. af herreekviperingshandler Anders Christensen H. og Alma Sophie Emilie Gøtze. Ægteskabet opløst 1928.

~30.10.1934 med fabrikant Willy Johannes Madsen, *12.9.1898 i Kbh., †4.3.1974 i Gentofte sg., s.af fabrikant Johannes C. M. og Andrea Marie Sofie Nielsen.

Bofælle: violinist, dirigent ◊Henrik Reinholdt Sachsenskjold, *17.4.1918 i Roskilde, s. af vognmand Niels Frederik S. og Thora Kirstine Nielsen.

Med sine 65 år ved Det Kgl. Teater er EH den eneste i teatrets historie, der har nået den fulde udfoldelse af sine talenter både som danser og som skuespiller. Hun blev optaget på teatrets balletskole 1914, og med et særligt raffinement i selv de mindste partier udmærkede hun sig allerede i den russiske koreograf M. Fokins opsætning af Fyrst Igor. Officielt debuterede hun i 1928 som Amelie i Drømmebilleder, og 1931 udnævntes hun til solodanserinde efter at have danset Terpsichores parti i G. Balanchines neoklassiske Apollon Musagetes. Indtil sin afgang i 1942 var hun en af ballettens førende danserinder på linie med den lidt ældre ◊•Ulla Poulsen Skou og den lidt yngre ◊•Margot Lander. Mere dramatisk end egentlig lyrisk manifesterede hun sig især i det moderne repertoire, som efter russernes introduktion blev tilføjet værker af koreografer som ◊Harald Lander, ◊Birger Bartholin og ◊Børge Ralov, der alle forstod at udnytte EHs specifikke evner. Den gnistrende temperamentsfulde danser var ikke mindst en gave for ◊•Nini Theilade, der 1936 valgte hende til hovedrollen i Psyche og to år senere skabte partiet som Frivoliteten i balletten Cirklen til hende. Ud over de moderne præstationer tilførte EH Bournonvilleballetterne noget nyt og antiromantisk, fx da hun dansede Birthe i Et Folkesagn og Teresina i Napoli.

Da EH stod på sin højde som danser, gennemgik hun 1932-34 teatrets dramatiske elevskole, og i 1935 havde hun sin skuespillerdebut som Wendla Brent i Anker Larsens Søn af Zeus. Samme år blev hun engageret som skuespiller ved Det Kgl. Teater. Hun kom hurtigt til at spille mindre roller, bl.a. i H. Wuolijokis Kvinderne på Niskavouri og som filmdivaen i ◊C.E. Soyas Chas. Da hun i 1942 endegyldigt havde trukket sig tilbage fra balletten, kom hun for alvor til at demonstrere, hvor selvstændigt og spændende et talent hun var. Hun besad noget “nøgent”, uforfængeligt, næsten trodsigt i sin spillemåde, der skaffede hende en central placering i tidens drama, i begyndelsen af 1940’erne som den Karen Blixen-lignende Julia i T.S. Eliots Cocktail Party, som den aldrende primadonna i Jean Anouilhs Colombe og som dronningen i Shakespeares Hamlet. Højdepunktet i hendes karriere blev søsteren Irene i ◊H.C. Branners Søskende, 1952, hvor det passionerede og smertefulde nåede en menneskelig dybde, der både rystede og bevægede. På nationalscenen fik hun senere hen kun sjældent lejlighed til at vise, hvor langt hendes evner rakte, måske fordi det sære og specielle lurede på hende som en fare, men som Salome i ◊Kaj Munks En idealist, 1958, tog hun modigt konkurrencen op med ◊•Clara Pontoppidan. Nogle af sine bedste roller spillede hun uden for Det Kgl. Teater, nemlig på Odense Teater i Tjekhovs to stykker Mågen, hvor hun var Irina, og Kirsebærhaven, hvor hun spillede Ljuba Ranevska. På Alléscenen optrådte hun i F. Wedekinds Lulu og i Alle mine mennesker og på Det Danske Teater i Atom og morgenfrue. I tvs opførelse af García Lorcas Bernardas hus var hun en imponerende Bernarda. På TV-Teatret medvirkede hun endvidere som Isabella de Creuth i ◊Kjeld Abells Den blå pekingeser, som Fru Carrar i Bertolt Brechts Fru Carrars geværer og som dronning Elisabeth i Shakespeares Richard 3.

Som proletarkonen Phoebe i J. Osbornes Tribunehelten, 1959, og i E. Albees Forbi fik EH nogle af sine senere års større opgaver, i ◊•Ulla Ryums Myterne og García Lorcas Yerma nogle af de mindre. 1971 vendte hun i en enkelt rolle tilbage til balletten som den gamle kvinde i ◊Flemming Flindts Dødens triumf. Hun var en højt skattet og ofte anvendt skuespiller i Radioteatret. Desuden virkede hun som lærer ved Det Kgl. Teaters elevskole indtil dennes nedlæggelse 1967. I 1938 tildeltes hun Ingenio et arti, og i 1942 modtog hun Tagea Brandts Rejselegat. Hun udnævntes i 1961 til ridder af Dannebrogordenen, i 1972 til ridder af 1. grad.

Statuette fra 1932 af Axel Locher på Teatermus. Tegn. fra 1936 af Hans Bendix. Statuette fra 1942 af Harald Isenstein. Foto i KB, Teatermus.

Sv. Kragh-Jacobsen: Den kgl. danske ballet, 1952. Sv. Kragh-Jacobsen: Ballettens blomstring ude og hjemme, 1945.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Jens Kistrup

 
Professioner
Dansere · Solodansere · Skuespillere
 
Organisationer
Den Kgl. Ballet · Det Kgl. Teater
 
Emneord
Dans · Ballet · Teater · TV-teater · Radioteater · Hædersbevisninger
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon