Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Helle Degn (1946 - )
Degn, Helle

*1946, minister.

*20.10.1946 i Kbh.

Forældre: prokurist Peter D. (1911-85) og Lilly Christensen (*1913).

Bofælle 1967-92: arkitekt, direktør Peter Rasmussen, *6.6.1942 i Kastrup sg., Kbh.s amt, s. af snedker, redaktør Willy R. og lærer Augusta Rasmussen.

Børn: Bo (1969), Jan (1972).

HD voksede op på Amager i et familiemiljø, som ikke var åbent for politiske diskussioner. Hendes fader var prokurist og hendes moder hjemmearbejdende. 17 år gammel meldte hun sig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), og efter et brud med forældrene flyttede hun hjemmefra. I første omgang gik hun ikke ind i selve Socialdemokratiet, fordi hun var afskrækket af ◊Per Hækkerups hårde partidisciplin og debatform. Hun arbejdede sig fremad i partimaskineriet og blev næstformand i ungdomsforeningen, kom i vælgerforeningen og dernæst i dens bestyrelse. 1966-71 gennemførte hun læreruddannelsen på Blågård Seminarium, men på grund af sin politiske karriere har hun kun arbejdet få år som folkeskolelærer. HD var medlem af Tårnby kommunalbestyrelse 1969-72 og blev i 1971 valgt ind i Folketinget, hvor hun bortset fra perioden 1975-77 har siddet siden. Hun var da 24 år gammel og tingets yngste medlem. Hun var gravid, da hun blev valgt, og på hendes initiativ blev der i 1972, kort før hun fødte, gennemført barselsorlov til kvindelige folketingsmedlemmer.

Ved valget i 1971 steg kvindeandelen i den socialdemokratiske gruppe fra 11% til 17%, og de yngre, nyvalgte kvinder kom i de følgende år til at præge både partiet og folketingsgruppens arbejde. Foruden HD talte de så markante personer som ◊•Ritt Bjerregaard, •Birte Weiss og •Inge Fischer Møller. Den nye kvindegeneration markerede som politikertyper og ud fra deres kvindepolitiske strategier en fornyelse i forhold til de kvinder, som tidligere havde været fremtrædende i partiet. I den periode, hvor HD gjorde karriere, var det en fordel at være kvinde, men ligesom andre kvindelige politikere er hun blevet udsat for stereotypisering og latterliggørelse. Hun valgte en dobbeltstrategi for sit politiske arbejde og har både beskæftiget sig med uden- og indenrigspolitik. Indenrigspolitisk har hun arbejdet med uddannelse, økonomi og kvinde- og ligestillingspolitik. Som ung politiker markerede hun sig ved at være meget kritisk over for EF og NATO, men skiftede synspunkt i 1989. HD var med i Danmarks delegation til FNs kvindekonference i Mexico 1975, Kbh. 1980, Nairobi 1985 og Beijing 1995. I forlængelse af disse konferencer har hun flere gange stået i spidsen for tværpolitiske dagsordensinitiativer i Folketinget, der har lagt op til en styrkelse af ligestillingsindsatsen. Hun har også været aktiv i Danske Kvinders Nationalråd, hvor hun var medlem af styrelsen 1977-83. I 1982 udpegede statsminister ◊Anker Jørgensen hende til formand for Ligestillingsrådet. Denne post havde hun frem til 1987, hvor den borgerlige regering udnævnte den konservative ◊•Grethe Fenger Møller. Som rådsformand talte HD stærkt for nedsættelse af arbejdstiden frem for deltid, bl.a. fordi det sidste gjorde kvinder økonomisk afhængige. I tiåret for Ligestillingsrådets oprettelse gav hun i 1985 en nøgtern vurdering af rådets arbejde, hvor hun på den ene side pegede på den øgede opmærksomhed om den politiske kvinderepræsentation, men på den anden side mente, at ligestillingslovgivningen havde manglet slagkraft, bl.a. fordi interessemodsætningerne i Danmark var så stærke, at andre hensyn end ligestilling kom til at veje tungere.

HDs nære venskab med Bjerregaard har ført til, at hun ofte er blevet sat i bås med denne. Hun mener selv, at hun har betalt en høj pris for dette venskab. Da der i 1984 skulle vælges to næstformænd for Socialdemokratiet, stillede hun op, men tabte til Weiss. HD var blevet bragt i forslag af partiets ligestillingsudvalg og herunder specielt af Bjerregaard, som på dette tidspunkt havde tabt terræn internt i partiet. Under Socialdemokratiets formandsopgør støttede HD Poul Nyrup Rasmussen. Hendes politiske karriere nåede sit foreløbige højdepunkt, da hun i 1993 blev udpeget som minister for udviklingsbistand i Nyrup Rasmussens første regering. Ministerposten var vanskelig at bestride, fordi den var oprettet i forbindelse med en tvedeling af Udenrigsministeriet, og den var klart underordnet selve udenrigsministerposten. Det vakte heftig diskussion, da uoverensstemmelser om, hvilket ministerium der skulle stå for administrationen af miljø- og katastrofefonden førte til, at HD tilbagekaldte et brev, som miljøminister ◊Svend Auken havde sendt. Samarbejdet med embedsmændene forløb heller ikke uden problemer. De kritiserede hende anonymt i pressen for at mangle format og for at rejse for meget. Det stærkt mandsdominerede ministerium havde øjensynligt vanskeligt ved at acceptere en chef med en klar kvindepolitisk profil. Dertil kom, at bistandsområdet med den ekstra ministerpost blev genstand for en højere grad af politisk kontrol, og at HD skabte en større åbenhed i forhold til ulandsorganisationer og erhvervsliv. Efter 20 måneder på posten blev hun skiftet ud i 1994. Hun blev derefter formand for Det Udenrigspolitiske Nævn og som den første kvinde valgt til posten som præsident for Organisation for Security and Cooperation in Europe’s (OSCE) parlamentariske forsamling og formand for den danske OSCE-delegation. Fra 1995 var hun formand for den socialistiske gruppe. I 1997 blev hun udpeget til Woman of the Year af American Biographical Institute, som består af amerikanske bladudgivere. HD var papirløst samlevende med en arkitekt gennem 25 år, og sammen fik de to børn. Hun insisterede i sine unge år på, at der også skulle være tid til familielivet ved siden af den politiske karriere. Det lod sig bl.a. gøre, fordi forholdet byggede på en ligelig arbejdsdeling i hjemmet.

Foto i ABA, KB.

Lasse Ellegaard: I rosens favn, 1996. Kirsten Junge (red.): Magtens kvinder, 1994. Drude Dahlerup (red.): Kvinder på tinge, 1990.

Anette Borchorst

 
Professioner
Folketingsmedlemmer · Kommunalpolitikere · Ministre · Lærere
 
Organisationer
Folketinget · Danske Kvinders Nationalråd (se Dansk Kvinderåd) · Ligestillingsrådet · Socialdemokratiet · Det Udenrigspolitiske Nævn · Organization for Security and Cooperation in Europe - OSCE
 
Emneord
Politik · Udenrigspolitik · Udviklingsbistand · Kvindepolitik · Ligestillingspolitik · Internationalt arbejde · Forvaltning · Stat
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1960'erne · 1970'erne · 1980'erne · 1990'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon