Home
spacer spacer
KVINFO Nyt
Biblioteks Nyt
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Dagmar ( - 1212)
Dagmar

†1212, dronning.

*formentlig i Prag, †24.5.1212 i Ribe.

Forældre: kong Ottokar 1. af Böhmen (†1230) og Adela af Meissen (†1211).

~1205 med kong ◊Valdemar 2. Sejr, *1170, †28.3.1241 i Vordingborg, s. af kong ◊Valdemar 1. den Store og ◊Sophie af Novgorod.

Børn: ◊Valdemar den Unge (1209).

Ds døbenavn var Margareta. Hun var datter af hertugen, den senere første arvekonge af Böhmen. Han skilte sig ca. 1197 fra hendes moder for at indgå nyt giftermål med en prinsesse af Ungarn. Moderen tog med sine fire børn tilbage til sin broder, markgrev Dietrich af Meissen. Det er givetvis herfra, D kom til Danmark som kong Valdemar Sejrs brud i 1205. Da var Valdemar 35 år og havde to uægteskabelige sønner med to forskellige kvinder. D skulle sikre den legitime, kongelige arvefølge. Efter fire års ægteskab fødte hun sønnen Valdemar den Unge. Markgreven af Meissen, der ligesom Valdemar holdt sig fri af faste alliancer i magtkampene i Tyskland mellem de stridende kejserslægter, kunne have en interesse i en forbindelse til Valdemar, mens denne med ægteskabet ikke satte sin uafhængighed af de forskellige magtgrupperinger over styr. Et udtryk for forbindelsen kan ses i, at både Ds fader og markgreven var vidner, da kejser Frederik 2. i 1214 bekræftede Valdemars erobringer i Nordtyskland.

Den konkrete viden om Ds liv er minimal. Rydårbogen fra ca. 1250 nævner, at hun medvirkede til løsladelsen i 1206 af en af Valdemars mest standhaftige modstandere, biskop ◊Valdemar af Slesvig. Årbogen siger endvidere, at hun kaldtes D på grund af sin skønhed; ifølge traditionen skulle D nemlig betyde “dagens mø”, men navnet er sandsynligvis en forvanskning af det slaviske Dragomir. Traditionsstof har i det hele taget præget Ds eftermæle. Folkeviserne om hende, der er nedskrevet i 1500-tallet og tvivlsomme kilder, fremstiller hende som idealet af en kristen dronning: mild, tålmodig, from og elsket af alle, den positive i modsætning til Valdemars anden hustru ◊•Berengaria. Traditionens højdepunkt er vel beskrivelsen af hende i ◊B.S. Ingemanns roman Valdemar Sejr fra 1826. Efter den mest kendte folkevise skulle D være død i barselseng i Ribe. Hun er begravet i Skt. Bendts Kirke i Ringsted. Et byzantinsk relikviekors fra omkring år 1000, angiveligt fundet i kirken i 1683, blev hurtigt knyttet til hendes navn: Dagmarkorset.

 

Danmarks Kirker 5, Sorø Amt 1, 1936. Nationalmuseets arbejdsmark, 1978. Humanistiske Studier 2/1941.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Niels Henrik Holmqvist-Larsen

 
Professioner
Dronninger
 
Organisationer
 
Emneord
 
Tidsperioder
1200-tallet
 
Regioner
Tjekkiet
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon