Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Dagmar (1847 - 1928)
Dagmar, Marie Sophie Frederikke

1847-1928, kejserinde.

*26.11.1847 i Det gule Palæ, Kbh., †13.10.1928 på Hvidøre, Skovshoved sg.

Forældre: kong ◊Christian 9. (1818-1906) og ◊•Louise af Hessen-Kassel (1817-98).

~9.1.1866 med zar Aleksander 3. af Rusland, *10.3.1845 i Skt. Petersborg, Rusland, †1.11.1894 på Livadia, Krim, Rusland, s. af zar Aleksander 2. og Maximiliana Vilhelmina Maria af Hessen.

Børn: Nikolaj 2. (1868), Aleksander (1869), Georgij (1871),

Xenija (1875), Mikhail (1878), Olga (1882).

D voksede op ved det beskedne danske tronfølgerhof i Kbh. i en børneflok på seks, hvoraf en blev konge af Danmark, ◊Frederik 8., og en anden konge af Grækenland, ◊Georg 1. Søsteren ◊Alexandra blev engelsk dronning. Selv blev D i 1864 forlovet med den russiske tronfølger storfyrst Nikolaj Aleksandrovitj, der imidlertid døde syv måneder senere. I 1866 blev hun forlovet med Nikolajs broder, storfyrst Aleksander Aleksandrovitj, og drog samme år til Rusland, hvor hun gik over til den russisk-ortodokse tro og ved giftermålet blev storfyrstinde under navnet Marija Fjodorovna. Hun blev moder til fire sønner og to døtre, hvoraf en søn døde som spæd, en anden som 18-årig, mens de to tilbageblevne sønner, zar Nikolaj 2. og storfyrst Mikhail Aleksandrovitj, i 1918 blev likvideret af bolsjevikkerne, der havde erobret magten året før. Hendes mand døde allerede i 1894, og D fik dermed en lang periode som russisk enkekejserinde indtil monarkiets afskaffelse i 1917.

Rollen som kejserinde i den på mange måder fremmedartede stormagt var en voldsom omvæltning. Efter at have levet i et lille, homogent, konstitutionelt monarki blev D anbragt i et konfliktfyldt, multinationalt og enevældigt regeret imperium. Hendes svigerfader zar Aleksander 2. blev myrdet i 1881, og hendes egen familie blev i 1888 udsat for et togattentat. Hendes stilling var overvejende dekorativ, og hun tog livligt del i det russiske hofs overdådige selskabsliv. Derudover engagerede hun sig i opdragelses- og uddannelsesvæsen; en række skoler og asyler ud over Rusland blev oprettet i hendes navn. Under Første Verdenskrig var hun formand for russisk Røde Kors. Der har været gisnet om den politiske betydning, D måtte have haft for Ruslands forhold til Danmark og til Tyskland. Hun var i Rusland kendt for sit tyskerhad, der også kommer til udtryk i hendes private breve og dagbøger. Det er dog tvivlsomt, om hun har spillet en rolle på disse områder. Derimod er det dokumenteret, at hun var i stand til at bistå danske personer og virksomheder med økonomiske interesser i Rusland. Bl.a. Store Nordiske Telegrafselskab og ØK (Østasiatisk Kompagni) nød godt af denne protektion.

Hvad angik Ruslands indre forhold, var D tilhænger af et fast og autoritært styre, sådan som hendes mand zarAleksander 3. udøvede det. Hun var stærkt utilfreds med sønnen zar Nikolaj 2.s regeringsudøvelse og forsøgte at afholde ham fra at afgive noget af sin enevældige magt, hvad han dog gjorde i 1906, da Rusland efter nederlaget i den russisk-japanske krig var ved at glide ud i borgerkrig. Da han i 1917 efter katastrofale militære tilbageslag og revolutionær uro abdicerede, gav hun udtryk for sin store sorg og harme over denne beslutning. Med den mistede alle medlemmer af det 300-årige Romanovdynasti fra den ene dag til den anden deres titler, privilegier og placering i det russiske samfund. Deres hele retsstilling blev uklar, og der blev indledt undersøgelser mod zaren og hans nærmeste for at afsløre formodede forbrydelser mod staten. Årene 1917-19 blev et mareridt for D og hendes slægt, hvis medlemmer blev jaget, indespærret og for manges vedkommende likvideret uden lov og dom og som regel på særdeles brutal vis. Til de mange ofre hørte foruden hendes to sønner Nikolajs hustru og fem børn.

Selv slap D kun igennem denne rædselsperiode med livet i behold, fordi hun opholdt sig i det sydlige Rusland, der var kontrolleret af tysk militær, og fordi behjertede danskere og russere med daværende gesandt ◊Harald Scavenius i spidsen sørgede for undsætning. I 1919 blev hun evakueret fra Krim af et britisk krigsskib og bragt i sikkerhed i England, hvorfra hun i 1920 kom til Danmark. Her boede hun på Hvidøre i Klampenborg og blev et symbolsk overhoved for den russiske emigrantkoloni i Danmark. Hun havde store økonomiske problemer, som kun blev afhjulpet takket være ØKs, Store Nordiske Telegrafselskabs og andre private donorers gaver og indsamlinger. Den danske stat ydede hende ingen hjælp. Hun fik styrke til at bære sin og sin families tragedie i kraft af et inderligt gudsforhold.

Mal. fra 1856 af Elisabeth Jerichau Baumann på Rosenborg. Mal. fra 1893 af kongefamilien af L. Tuxen på Carlsbergmus. Mal. fra 1912 af V. Makovskij i Det russiske Statsmuseum, Skt. Petersborg. Foto i KB.

Bent Jensen: Zarmoder blandt zarmordere, 1997. S.R. Malmström: Dagmar, 1939. Vladimir Poliakoff: The Empress Maria of Russia and her Times, 1926.

Privatarkiv i Den russiske Føderations Statsarkiv, Moskva, og i Kongehusets arkiv i RA.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Bent Jensen

 
Professioner
Kejserinder
 
Organisationer
Russisk Røde Kors
 
Emneord
Rusland
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1860'erne · 1870'erne · 1880'erne · 1890'erne · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon