Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Alma Dahlerup (1874 - 1969)
Dahlerup, Alma

1874-1969, filantrop.

*4.6.1874 i Randers, †31.1.1969 i New York.

Forældre: telegrafist Jacob Anthoniensen Brøndum (1837-1921) og kransebinder Nielsine Petrine Bech (1839-1932).

~12.2.1898 med baron Joost D., *7.8.1874 i Kbh., †22.8.1944 i USA, s. af kancellist Hans Joost Vilhelm D. og Ursula Signe Sophie Holbech (fabrikant •Ursula Dahlerup).

Børn: Ida-Gro (1899), Joost (1911).

AD voksede op i et småborgerligt hjem i Randers sammen med søsteren, den senere forfatter ◊•Karin Michaëlis. Efter endt skolegang kom hun til en provst i Nordjylland, hvor hun ikke blot lærte husholdning, men også typisk mandlige sysler såsom at male, kalke, fernisere og hugge brænde. Desuden underviste provsten hende i fransk og astronomi. I 1893 tog hun til Amerika og mødte på rejsen derover Joost D., som hun giftede sig med i 1898. Ægteskabet var gennem alle årene præget af en konflikt med hans familie, da hun ikke ville acceptere sin mands uægteskabelige søn, som svigermoderen Ursula D. havde taget til sig. Eftersom AD var viljefast og bestemt, havde de i perioder ingen kontakt med familien.

Efter det første barns fødsel bosatte AD og hendes mand sig i USA, hvor de virkede for at fremme de dansk-amerikanske forbindelser med særligt henblik på at give amerikanerne et indblik i dansk kultur og samfundsliv. Fra 1935 arbejdede hun for The Board of Education, bl.a. med radioudsendelser om ◊H.C. Andersen, og hun organiserede hjælpearbejde for danske sømænd i fremmede havne. I forbindelse med verdensudstillingen i New York 1939-40 arrangerede hun udstillingen Den Danske Kolonihave for at vise det for amerikanerne ukendte danske fænomen, at byens arbejdere havde mulighed for en lille, billig plet jord, hvor de i fritiden kunne slappe af og dyrke frugt og grøntsager til eget forbrug. Året efter stiftede hun Danish Colony Garden Cooperative Society, der fik gennemført permanent oprettelse af kolonihaver på Staten Island. I 1957 blev hendes arbejde for at fremme kendskabet til den danske kolonihavekultur belønnet med Kolonihaveforbundet for Danmarks fortjenstmedalje i guld. AD arbejdede utrætteligt for at gøre amerikanerne bekendte med H.C. Andersen både via radioudsendelser, højtlæsning af digterens eventyr og ved at lave en indsamling blandt skolebørn i Danmark og USA til en statue i Central Park, New York. Det var i sig selv en bedrift, da de amerikanske myndigheder sjældent giver tilladelser til mindesmærker over andre landes personligheder. Statuen indviedes i 1956 med højtlæsning i parken, en tradition, der stadig eksisterer ved årtusindskiftet.

AD havde mange tillids- og æresposter i sociale, kulturelle og kirkelige foreninger. Selv stiftede hun bl.a. Danish Women’s Civic League i 1917 og i 1929 Danish American Women’s Association, der 1952 udnævnte hende til ærespræsident. Hun var et fremtrædende medlem af American-Scandinavian Foundations (ASF), hvis socialkomité hun var formand for 1919-28. I 1928 blev hun udnævnt til ærespræsident for ASF. Desuden sad hun fra 1951 i hovedbestyrelsen for Danish American Broadcasting Committee. Fra officiel side blev hendes indsats påskønnet både i Danmark og USA. I 1946 blev hun tildelt Kong Christian den X’s Frihedsmedalje, i 1955 udnævnt til ridder af Dannebrogordenen og samme år tildelt Medal of Honor for Women of Achievement.

Foto i KB.

Ursula Dahlerup: Baronessens erindringer 1840-1925, 1989.

Anne Mendelsohn

 
Professioner
Filantroper
 
Organisationer
Danish Colony Garden Cooperative Society · Danish Women’s Civic League · Danish American Women’s Association · American Scandinavian Foundations · Danish American Broadcasting Committee
 
Emneord
Filantropi · USA · Kolonihaver · Kulturformidling · Hædersbevisninger · Udlandsophold · Internationalt arbejde
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne
 
Regioner
Århus Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon