Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Laura Halkjær (1905 - 1993)
Halkjær Kristensen, Laura Kirstine

1905-93, håndarbejdslærer, forfatter.

*30.6.1905 i Farre, Give sg., †12.12.1993 i Kbh.

Forældre: gårdejer Jens Laursen Brunbjerg (1877-1934) og Karen Johanne Johnsen (1885-1906).

~23.9.1939 med museumskonsulent Poul Halkjær Kristensen, *15.12.1902 i Nørre Omme sg., †25.11.1980 i Kbh., s. af husmand Vilhelm K. og Mariane Nielsen.

Børn: Karen-Johanne (1940), Jens (1944).

LK voksede op som enebarn på en større gård ved Vejle, og hun bevarede livet igennem stor veneration for traditionerne i dansk landboliv. Hendes moder døde året efter hendes fødsel, og hendes fader giftede sig igen seks år senere. Skønt hun fik et godt forhold til stedmoderen Anna Johanne Brunbjerg, var det faderen, hun var tættest knyttet til, og som støttede hende i karriereforløbet. Hjemmet var stærkt præget af grundtvigsk tankegang og landbonormer. Arbejdsomhed, pligtopfyldenhed og ærlighed var givne størrelser, men også livsglæde, livslyst og ukuelighed fik LH med hjemmefra. Af sin stedmoder lærte hun at respektere en husmoders ansvarsfulde arbejde, og i hendes lange liv som lærerinde, skribent og foredragsholder dukkede husmoderens mange pligter og glæder gang på gang op som emne. Glæderne bestod først og fremmest i at vise omhu og omsorg for hjemmet, dets beboere og dets bohave, herunder det tekstile. Pligter lærte hun at honorere allerede som barn, hvor strømpestopning kom før skøjteløb.

Efter realeksamen og huslig uddannelse blev LH uddannet til lærerinde i sy- og tilskæring, broderi og gymnastik på Odense Fagskole og på Ollerup og Snoghøj gymnastikhøjskoler 1923-24. Et par somre deltog hun i kurser på Askov Højskole, hvor hun mødte den jævnaldrende håndarbejdslærerinde ◊•Charlotte Rud, med hvem hun havde tætte relationer resten af livet. LH brugte i perioden 1924-32 sin uddannelse på en række ungdoms- og højskoler afvekslende med kursusundervisning om vinteren. Herefter var hun i fire år ansat i De Samvirkende Danske Husmandsforeninger, hvor hun om sommeren underviste på Høng Husmandsskole og om vinteren var vandrelærerinde på kurser rundt om i foreninger på Sjælland, Møn og Sydfyn. 1937-44 blev skelsættende år på grund af læreransættelse på sommerskolen på Frederiksborg Højskole i Hillerød, mens vinterundervisning arrangeredes af De Samvirkende Danske Husholdningsforeninger (DSDH). Som vandrelærerinde udviklede LH fra 1938 kurser i broderi med modeller fra Højskolernes Håndarbejde (HH) og i vedligeholdelse af hjemmets tekstiler, hvilket hun også holdt radioforedrag om. HH var stiftet i 1932 og arbejdede for en historisk begrundet fornyelse af håndarbejder til undervisning på højskoler. På Frederiksborg Højskole åbnedes hendes øjne for stilhistorie, og kunst og arkitektur blev livet igennem en stærk inspiration for hende, bl.a. til de mange broderier, hun selv udformede og publicerede, og som blev optaget til salg i HH. LH er ubetinget den person i Danmark, der har skrevet flest artikler om håndarbejde. Blot i husmandsforeningernes medlemsblad Husmandshjemmet blev det til over 1.000 artikler. I bøgerne Korssting fra mosaikgulve i museer og slotte, som hun udgav sammen med Inger Marie Jørgensen i 1968, og i hendes egen Korsstingsmotiver fra danske slotte og museer, 1976, er gamle mosaikgulve brugt som forlæg til korsstingsmønstre. Utallige er de grundtvigsk prægede landbohjem, hvis stuer var, og stadigvæk er, pyntet med hendes puder, løbere m.m., syet med geometriske mønstre enten på hørlærred eller islandsk uldjava. Fx blev den sofapude, som hun udformede til DSDHs 40-års jubilæum i 1961 solgt i mange hundrede eksemplarer.

Ligesom barndomshjemmet betød meget for LHs livsindstilling og interesseområder, så kom hendes ægteskab til at få stor betydning for hele hendes virke. Hendes mand Poul H.K. var statens konsulent for de kulturhistoriske museer i Danmark, og på utallige rejser ledsagede hun ham og fik herved adgang til museernes store samlinger af tekstiler, som hun skrev om i flere museers årsskrifter. Han havde i årtier også sekretærposter i historikerselskaber, hvilket affødte rejser rundt i Norden. Her stiftedes venskaber og skabtes kontakter, som hun med ihærdighed holdt ved lige. Men trofastheden gik også den anden vej. Ved juletid fik LH lige til sin død flere hundrede hilsener, bl.a. fra elever hun havde undervist 50 år tidligere. Efter det første barns fødsel i 1940 holdt hun op med at undervise som vandrelærerinde, fordi det betød langvarigt fravær fra hjemmet. Hun gik i stedet over til skribent- og foredragsvirksomhed. Indtil sin død i 1993 skrev hun fast til tre foreningers medlemsblade, foruden husmandsforeningernes tillige DSDHs Husholdningsbladet, senere DSDH-nyt og landboforeningernes Landet og Landsbladet, om syning, broderi og husmoderens gøremål. Hun præsenterede andres og egne håndarbejdsmodeller, gav tips og råd om hjemmets tekstiler, anmeldte udstillinger og bøger samt skrev kulturhistoriske og personalhistoriske artikler. I forbindelse med mange af hendes foredrag på skoler, i foreninger og forsamlingshuse arrangeredes udstillinger af HHs broderier, og LH fortalte levende om andre kvinder, som hun arbejdede tæt sammen med om dette formidlingsarbejde, bl.a. ◊•Margrethe Christiansen, ◊•Gudrun Andresen og ◊•Anna Hald Terkelsen.

LH var den fødte højskolelærer, der begejstret kunne formidle et stof gennem det levende ord. Hendes tekstilfaglige viden var stor, og hendes historiske og især kulturhistoriske indsigt blev efterhånden også bemærkelsesværdig. Hun holdt aldrig op med at tilegne sig ny viden, og hun sprudlede, når hun sammen med andre besøgte udstillinger eller var på studierejse. LH er nok den eneste, der så samtlige 101 udstillinger arrangeret af foreningen Danmarks Folkelige Broderier. Det skete, at enkelte blev overvældet af hendes åbenlyse imødekommenhed, men de fleste kunne ikke modstå hendes sprudlende nysgerrighed, der altid bundede i trangen til at lære mere og give det videre til andre.

Foto i Nationalmuseet.

Klara Sørensen: Historien om Højskolernes Håndarbejde, 1995.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Minna Kragelund

 
Professioner
Forfattere · Lærere · Vandrelærerinder
 
Organisationer
De Samvirkende Danske Husmandsforeninger · Frederiksborg Højskole (se Grundtvigs Højskole)
 
Emneord
Højskoler · Faglitteratur · Håndarbejde · Tekstiler
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne · 1980'erne
 
Regioner
Vejle Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon