Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Ursula Dahlerup (1840 - 1925)
Dahlerup, Ursula Signe Sophie

1840-1925, fabrikant.

*5.10.1840 i Kbh., †25.9.1925 i Charlottenlund, Gentofte sg.

Forældre: maler ◊Niels Peter Holbech (1804-89) og Caroline Louise Amalie Gamborg (1809-73).

~23.10.1869 med kancellist Hans Joost Vilhelm D., *27.9.1830 i Helsingør, †9.12.1876 i Kbh., s. af viceadmiral ◊Hans Birch D. og Louise Margrethe van Dockum.

Børn: Hans (1871), Louise Marie (1872), Joost (1874).

UD, også kaldt Lili, voksede op i et borgerligt hjem med kunstneriske interesser og stor selskabelighed. Som flere i familien synes hun rigt begavet med kunstneriske anlæg fra faderen, portrætmaler N.P. Holbech. Hun gik i skole i Frøken von Kauffmanns Institut fra 1846. Da hun blev voksen, ville hun gerne beskæftige sig seriøst med musik og tegning, men måtte ikke for forældrene, der ønskede hende gift og ikke fandt grund til, at hun også skulle kunne forsørge sig selv. Hun fik dog mulighed for at lave koloreringsarbejde for en fotograf og tjente lidt penge. Hun fik også lejlighed til at rejse med forældrene både til Dresden, hvor hun opholdt sig et år, og til Sverige. I 1869 blev hun gift med baron Hans D. Han var svagelig, ti år ældre end hun, uddannet som jurist og ansat som kancellist i Finansministeriet. Ægtefællen nægtede hende ikke blot at arbejde, men hans jalousi gik så vidt, at han heller ikke ville tillade hende at synge eller male.

Efter ægtefællens død i 1876 måtte UD forsørge sig selv og tre børn, to sønner og en datter; den sidste døde dog i 1881. En tredje søn var død som spæd. UD tog kursus på Tegneskolen for Kvinder samt kurser i moderne kunstindustriarbejder på Gewerbeschule i Dresden. Hun viste såvel kunstneriske anlæg som teknisk snilde. Således konstruerede hun både et forbrændingskloset og et afskylningskloset, der blev forevist og beskrevet i foredrag i Industriforeningen. I 1893 rejste hun til verdensudstillingen i Chicago. Her indrettede hun en gammel dansk bondestue, hvor hun, iført nationaldragt, betjente spinderokken. Desuden udstillede hun bl.a. malede porcelænsrelieffer, en lang række forskellige væve- og håndarbejder samt kjolestoffer af præpareret silkestof, hvorpå hun havde malet blomster. Hun angav selv at have mange medhjælpere, men det er ikke klart, hvorfra hun fik sine ressourcer. Hun havde også fået fremstillet en eventyrseng, tegnet af ægtefællens slægtning arkitekt ◊Vilhelm D. Den havde kostet en halv snes tusinde kr., men blev omgående solgt til en komité, der ville forære den til den amerikanske præsidents nyfødte datter. Politiske forviklinger fik dog arrangementet til at gå i vasken. UD solgte til gengæld en del af sine andre produkter, men en cyklon over udstillingen medførte, at en glastagsten ramte netop hendes montre, hvor de kostbare ting var udstillet. Assurancen dækkede kun ildebrand, så hendes tab var betragtelige. Økonomisk var turen således ingen succes, men hun opnåede stor anerkendelse og kunne hjembringe syv medaljer samt en række diplomer for sine arbejder.

Mens UD var i Chicago, brugte hun megen tid på at studere hjem for såkaldte vildfarne kvinder og deres børn. Hun deltog i det filantropiske arbejde og underviste kvinderne i hedebosyning og i at male på porcelæn og stoffer. Efter hjemkomsten ville hun etablere et tilsvarende kvindehjem i Danmark. Pligt, ansvar og arbejde skulle være hjørnestene, men planen mødte megen modstand, og mange mente, at fruentimmerne blot måtte ligge, som de havde redt. For at skaffe finansiering til kvindehjemmet forsøgte hun i 1894 hos postvæsenet at få en særlig kunstnertegnet oblat på juleposten, men forgæves. Det var den første idé til de julemærker, der ti år efter blev introduceret herhjemme. Da postvæsenet afviste idéen, måtte hun opgive planen om kvindehjemmet. Senere, i 1902, oprettede ◊•Vibeke Salicath en institution for kvinder på et lignende idégrundlag. Privat blev 1890’erne dramatiske år for UD. Først fik sønnen Hans barn med tjenestepigen. UD tog sig både af barn og moder, mens sønnen rejste til Paris, kom i kløerne på en kunstsvindler og begik selvmord. Den yngre søn Joost levede i et særdeles brydsomt kærlighedsforhold til en femme fatale fra Randers, som senere blev hans kone •Alma D. Men også han havde et forhold til tjenestepigen og gjorde hende gravid, og i 1898 fik UD sin anden sønnesøn. Selvom hun efterhånden var midaldrende, tog hun også sit andet barnebarn til sig, men mistede af samme grund helt kontakten til Joost, der var under stærk indflydelse af sin hustru. Under sit Amerikaophold havde UD hørt et foredrag af en karantænelæge, der fortalte, at emigranter med dundyne eller krøluldsmadras efter nogen tid uforklarligt blev angrebet af smitsomme sygdomme. Han mente, at animalsk sengemateriale kunne indeholde smitte fra syge dyr samt tuberkulose. Dette foredrag skulle få stor betydning for hende, idet hun fik den idé at anvende bomuld som råvare i madrasfremstillingen. Patentlovgivningen trådte i kraft 1896, og endnu samme år tog hun patent på Baronesse Dahlerups Patent Madras, der kunne både vaskes og desinficeres. Det blev blot det første af i alt syv patenter, hun fik fra 1896 til 1914. Produktionen foregik i begyndelsen hjemme i villaen i Charlottenlund, men bl.a. på grund af transportomkostningerne lejede hun sig ind i lokaler centralt i Kbh., først i Vestergade, senere på Gammel Torv. To gange solgte hun forretningen, men købte den tilbage igen. Hun udvidede produktionen med gulvklude og fik fat på 20 håndvæve, som blev sendt til Vridsløse, hvor fangerne producerede kludene. Men kvaliteten blev for ringe og uensartet, og hun startede derfor selv en fabrikation af gulvklude og viskestykker, der fik navnet Hygieta. Hun blev antaget til at levere bomuldsklude til Frederiks Hospital og Fødselsstiftelsen, siden også til De Danske Statsbaner, Kommunehospitalet og forskellige handlende. I 15 år gik det godt med gulvkludeleverancer til især hospitalerne, og i henved 20 år fabrikerede hun sine madrasser. Hun var i høj grad til stede ved produktionen på fabrikken, hvor hun i de tidlige år måtte have den mindste sønnesøn med for at få ham passet. Hun flyttede senere produktionen tilbage til hjemmet, og til slut overdrog hun fabrikationen af bomuldsmadrasser til De Forenede Vatfabrikker mod en afgift pr. madras. Madrassen var i produktion her helt til 1965. I perioden før Første Verdenskrig havde UD store økonomiske vanskeligheder, da hun mistede Frederiks Hospital og Fødselsstiftelsen som kunder. Sideløbende med bomuldsmadrasserne begyndte hun derfor at producere en ny type sivmadrasser, som hun fik patent på i 1914. ØK (Østasiatisk Kompagni) købte 1.000 af sivmadrasserne om måneden, beregnet til polske og russiske udvandrere, der skulle til Amerika. Madrasserne blev kasseret ved ankomsten, og der var derfor behov for stadige leverancer. Seks-otte faste arbejdere var beskæftiget ved fabrikationen, efterhånden ledet af den yngste sønnesøn, Benjamin D. Allerede efter få år mistede hun imidlertid denne nye indtægtskilde, da udvandringen hørte op.

På sine gamle dage skrev UD sine erindringer i stærkt kaotisk form og uden nogen kronologisk orden. Et mindre uddrag blev publiceret få år efter hendes død, men først i 1989 udkom erindringerne i en læsbar og gennemarbejdet form med titlen Ursula Dahlerup, udgivet af oldebørnene •Ulla D. og Bent D. Værket giver ikke blot en interessant skildring af UDs dramatiske liv, men har også stor almen kulturhistorisk værdi.

Mal. fra 1918 af Benjamin Dahlerup. Foto i KB.

Bodil Olsen (red.): Fra den dybe til den flyvende tallerken, 1998.

Ib Gejl

 
Professioner
Fabrikanter · Adelige
 
Organisationer
 
Emneord
Udlandsophold · Patenter · Madrasser
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1870'erne · 1880'erne · 1890'erne · 1900'erne · 1910'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon