Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Inga Dahlsgård (1909 - 1989)
Dahlsgård, Inga

1909-89, programredaktør, kvindepolitisk aktiv.

*19.9.1909 i Nykøbing M., †17.10.1989 i Ordrup sg.

Forældre: lærer, forfatter Christen Severin Marius D. (1879-1941) og Dagmar Jensen (1878-1948).

~25.11.1936 (b.v.) med departementschef ◊Erik Ib Schmidt, *5.3.1911 på Frbg., †5.12.1998 i Gentofte sg., s. af direktør Carl Holger S. og Ellen Thomsen.

Børn: Hanne (1938), Søren (1944), Hans Peter (1947).

ID var uddannet tandlæge, men det blev kvindesagligt arbejde, der kom til at fylde hendes liv. Hun voksede op som enebarn på Mors. Faderen, der var forfatter til mere end 50 drengebøger, var skuffet over “kun” at have fået en pige, og allerede i sin barndom blev hun klar over kønnets betydning. Hun vidste, at hun ville have en uddannelse, så hun kunne forsørge sig selv og ikke mindst konkurrere med drengene. Efter et år på husholdningsskole, som var en prøvelse for hende, tog hun 1929 studentereksamen på kursus i Kbh. og begyndte med støtte fra forældrene at læse til tandlæge. I 1936 startede hun egen praksis, men solgte den i 1947 efter at have født sit tredje barn og arbejdede ikke siden som tandlæge. Under Anden Verdenskrig var det i visse kredse kendt, at hun ordnede tænder på tyske flygtninge og danske modstandsfolk. Allerede i studietiden blev ID optaget af politik og var aktiv i Studentersamfundet. I 1933 meldte hun sig ind i Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), hvor hun mødte sin senere ægtefælle Erik Ib Schmidt, som hun giftede sig med i 1936. De trådte begge ud af partiet i 1939. Alligevel blev ID arresteret i 1941 og sad 17 dage i Vestre Fængsel.

I 1934 bad DKP D. om at gå ind i Dansk Kvindesamfunds (DK) ungdomskreds for at hverve medlemmer til partiet. Ungdomskredsen havde i 1930’erne et meget højt aktivitetsniveau og var det sted, hvor radikale kvindepolitiske synspunkter blev diskuteret. ID blev optaget af de kvindesaglige spørgsmål og i de unge år især af kvinders vilkår på arbejdsmarkedet. 1935-39 var hun medlem af ungdomskredsens bestyrelse. I 1945 skrev hun pjecen Lige Løn for Mand og Kvinde og samme år pjecen Skat og Ægteskab sammen med sin mand. Her plæderede forfatterne for ophævelsen af sambeskatningen mellem ægtefæller, da de mente, det var uretfærdigt, at den udearbejdende hustrus indtægt blev lagt sammen med mandens, mens den naturalydelse, den hjemmearbejdende hustru bidrog med, ikke blev beskattet. En ophævelse af sambeskatningen ville være en forudsætning for kvinders øgede deltagelse på arbejdsmarkedet og dermed for kvinders økonomiske selvstændighed. I 1944 blev ID indvalgt i DKs hovedstyrelse, i starten som suppleant, senere som ordinært medlem frem til 1965, og i 1945 overtog hun redaktionen af foreningens blad Kvinden og Samfundet, der under krigen havde oplevet en nedgangsperiode. I hendes tid som redaktør til 1962 blev bladet et vigtigt forum for kvindedebatten. Hun skrev skarpe ledere, og bladet blev læst, debatteret og citeret, også langt uden for DK. Desuden genoplivede hun foreningens udgivelser af småskrifter, der behandlede aktuelle kvindepolitiske spørgsmål. Hun var en af de første, der herhjemme gjorde opmærksom på den lemlæstelse, kvindelig omskæring medfører, og som hovedstyrelsesmedlem fik hun DK overbevist om, at foreningen også måtte arbejde for at forbedre forholdene for tredjeverdenskvinder. IDs radikale kvindesaglige synspunkter kom ikke sjældent i konflikt med DKs mere forsigtige linie, hvor hensynet til både de hjemmearbejdende og til religiøse og borgerlige kvinders interesser skulle plejes. Eksempelvis gik hun i 1946 ind for, at foreningen helhjertet skulle støtte skoleinspektør ◊•Inger Merete Nordentoft i hendes ret til at få et barn, selvom hun var ugift. Det var princippet om kvindens ret til selv at bestemme over sin forplantning, der var afgørende for ID, og derfor var hun også i opposition i spørgsmålet om fri abort, som hun gik ind for. 1948-59 sad hun i styrelsen for Danske Kvinders Nationalråd, og det var meget mod hendes vilje, at DK i 1981 meldte sig ud af denne paraplyorganisation.

Det var IDs engagement i kvindesagen, der 1949 gav hende en nyoprettet stilling som programsekretær i Danmarks Radio (DR). Indtil 1956 redigerede hun kvindeudsendelser, hvorefter hun tiltrådte jobbet som leder af radioens folkelige oplysningsarbejde. I 1964 blev hun programredaktør og souschef i kultur- og aktualitetsafdelingen, hvor hun var ansat indtil 1974. I 1959 rejste hun en større storm i DR, da hun i en kronik anklagede ledelsen for, at ledige stillinger blev besat efter nepotistiske og politiske principper og ikke efter kvalifikationer. Anklagen førte til en tjenestemandssag mod hende, der dog hverken fik følger for DRs ledelse eller for ID. Hun lagde aldrig skjul på, at de traditionelle husmoderlige dyder ikke interesserede hende stort. Da hun i 1964 som den første ikke-husligtuddannede kvinde blev udnævnt til formand for Statens Husholdningsråd (SHR) udtalte hun: “Jeg egner mig ikke for det huslige.” I hendes tid som formand indtil 1980 vakte især den såkaldte juicesag i 1967 stærk opsigt. Rådet havde i dets analyser af forskellige juicemærker fundet, at indholdet i visse mærker ikke svarede til deklarationen. SHR gik til pressen med resultaterne og blev sagsøgt af firmaet. Sagen endte med et forlig, hvor SHR blev tvunget til at trække sine resultater tilbage. Senere viste det sig, at rådets undersøgelser var korrekte; juicen var tilsat vand.

Både ID og hendes mand meldte sig efter krigen ind i Socialdemokratiet. I 1957 blev hun optaget i Kredsen, en sammenslutning af socialdemokratiske kvinder, bl.a. ◊•Edel Saunte, ◊•Viola Nørløv og ◊•Bodil Koch, der beklædte tillidsposter i partiet eller i fagbevægelsen. Selvom ID ikke havde nogen tillidsposter, så betød hendes brede viden om kvindespørgsmål, at man ønskede hendes bidrag i diskussionerne. Det var i Kredsen, tanken om at kortlægge kvinders vilkår i familien og på arbejdsmarkedet blev fostret, hvilket førte til nedsættelsen af Kvindekommissionen i 1965. Her blev ID medlem som repræsentant for SHR, og ved afslutningen i 1974 stemte hun for forslaget om oprettelse af et ligestillingsråd. 1949-65 var hun medlem af Socialpolitisk Forenings forretningsudvalg. De stillinger, ID beklædte, fik hun i kraft af sin brede viden om kvinde- og samfundsspørgsmål. Hun var levende interesseret i samfundsudviklingen og en flittig kronikskriver. I midten af 1960’erne, hvor det blev diskuteret, om kvinders plads var i hjemmet eller på arbejdsmarkedet, gav hun udtryk for, at man ikke kunne opnå ligestilling mellem kønnene, så længe det var muligt for kvinder at blive forsørget gennem ægteskab. Det var ikke så meget den synlige kvindeundertrykkelse, der var vigtig for hende, som de mere indirekte former for nedvurdering og diskrimination. Fx iværksatte hun 1971 en undersøgelse af kønsroller i skolebøger og påviste, at mønsteret allerede blev cementeret i grundskolen.

Drivkraften i IDs mange kampe var kravet om retfærdighed. Når nogen blev snydt, undertrykt eller udøvede magtmisbrug, måtte hun reagere. Det var ikke uden personlige omkostninger, men hun var altid sikker på at have ret, om end hun ikke altid var sikker på, at hun ville få det. Hun havde temperament og stærke sympatier og antipatier, som hun ikke lagde skjul på. På trods af talrige opfordringer stillede hun aldrig op til kommune- eller folketingsvalg, selvom hun op til hvert valg talte for, at kvinder skulle vælge kvinder. Hun var kritisk over for Socialdemokratiets kvindepolitik og ville hellere arbejde med de sager, hvor hun mente, hendes indsats kunne gøre en forskel, og hvor hun ikke var bundet af partipolitikken. ID var radikal feminist, og hun så med stor sympati på rødstrømpebevægelsen som et fornyende element i kvindekampen. I 1975 redigerede hun Kvindebevægelsens hvem-hvad-hvor og skrev selv flere af bogens bidrag. I 1980 udkom Women in Denmark Yesterday and Today, som hun skrev til FNs internationale kvindekonference i Kbh. Til 3. udg. af Dansk biografisk leksikon bidrog hun med mange artikler om kvindebevægelsens kvinder. I 1959 modtog hun Ingrid Jespersens Legat for sin indsats for kvindesagen.

Foto i KB, Kvindehistorisk Samling.

Poul Møller: Med Lis Møller hjemme hos, 1984. Kvinden og samfundet 2/1982. Politiken 25.8.1959.

Privatarkiv i Kvindehistorisk Samling.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Eva Lous

 
Professioner
Akademikere · Tandlæger · Redaktører · Kvindesagsforkæmpere
 
Organisationer
Dansk Kvindesamfund · Danske Kvinders Nationalråd (se Dansk Kvinderåd) · Danmarks Radio · Kvinden og Samfundet · Kvindekommissionen af 1965 · Socialpolitisk Forening · Statens Husholdningsråd
 
Emneord
Kulturformidling · Radio · Kvindepolitik · Husholdning · Odontologi · Feminisme · Faglitteratur
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne
 
Regioner
Viborg Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon