Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Fanny Halstrøm (1903 - 1982)
Halstrøm, Fanny Marie

1903-82, afdelingsleder.

*30.7.1903 på Dovergård, Dover sg., †14.4.1982 i Kbh.

Forældre: godsinspektør Jens Peder Larsen (1866-1933) og Kirstine Jensen (1882-1970).

~21.7.1932 med afdelingsingeniør Helge Lind H., *20.1.1901 i Hobro, †5.7.1983 i Kbh., s. af handelsrepræsentant Niels Peter H. og Nanna Christiansen.

Børn: Karen Margrethe Elisabeth (1940).

FH tog realeksamen fra Skanderborg private Mellem- og Realskole 1919. Hun arbejdede herefter som volontør på to apoteker i Århus, først på Skt. Clemens Apotek og siden på Marselisborg Apotek. Her blev hun 1922 discipel, og 1926 tog hun eksamen som farmaceutisk medhjælper og arbejdede som sådan en kort periode, indtil hun begyndte at studere på Danmarks Farmaceutiske Højskole. I 1928 tog hun eksamen som cand.pharm. Samme år blev hun ansat på Nordisk Insulin Laboratorium og virkede her frem til 1931, da hun fik stilling som videnskabelig assistent ved Kbh.s. Universitets farmakologiske institut hos professor ◊Knud O. Møller. Ti år efter blev hun amanuensis ved instituttet, og 1943 som den første i Danmark udnævnt til retskemiker.

Året før havde Justitsministeriet udsendt et nyt regulativ, der fastlagde retningslinierne for, hvornår politiet skulle foranledige en retskemisk analyse, typisk i forbindelse med dødsfald, hvor der forelå mistanke om forgiftning. Møller var stærkt interesseret i at beholde FH på instituttet og brugte det nye regulativ som løftestang for en opnormering af hendes stilling. Som retskemiker blev det hendes ansvar at forestå de analyseopgaver, politiet pålagde instituttet, og hun bistod herigennem i efterforskningen af en række gådefulde dødsfald. Hendes videnskabelige baggrund bevirkede, at hun nøgternt kunne undersøge og behandle de retskemiske sager og fremlægge sit resultat. FH besad stillingen som retskemiker indtil 1972, da hun gik af på grund af alder. I årene 1959-72 beklædte hun tillige den første lektorstilling i retskemi ved Kbh.s. Universitet. Da hun ikke havde studentereksamen og ikke var universitetsuddannet, måtte hun søge om tilladelse til at disputere. Ansøgningen blev imødekommet, og i 1940 blev FH som den første kvindelige farmaceut herhjemme dr. phil. ved Kbh.s. Universitet. Afhandlingens titel var Om Stofidentifikation i den forensiske Kemi. I forbindelse med udarbejdningen af disputatsen havde hun i nært samarbejde med sin mand, der var cand. polyt., udviklet et på det tidspunkt epokegørende mikrosmeltepunktsapparat. Det satte hende i stand til at bestemme smeltepunket på de ofte meget små stofmængder, der kunne isoleres ved de såkaldte forensiske eller retskemiske undersøgelser. Smeltepunktsbestemmelsen var dengang et vigtigt led i identifikationen af de stoffer, der blev isoleret fra de organer, som politiet ønskede undersøgt.

FH fik 1946 tildelt Tagea Brandts Rejselegat, som hun benyttede til besøg på andre europæiske forensiske laboratorier. Foruden disputatsen har hun alene eller som medforfatter publiceret videnskabelige artikler om blodsukkerbestemmelse og om andre retskemiske emner. Hun var internationalt anerkendt i fagkredse og deltog ofte som inviteret foredragsholder i kongresser. I de første år på Farmakologisk Institut foregik arbejdet i beskedne rammer, men i starten af 1967 kunne universitetet tage en ny bygning for instituttets retskemiske afdeling i brug. Med FH som daglig leder blev afdelingen til en institution, hvorfra der til stadighed udgik videnskabelige arbejder og publikationer i anerkendte videnskabelige tidsskrifter, til trods for at analyse- og separationsmetodernes udvikling blev arbejdsmæssigt mere og mere tidskrævende, og instituttet blev pålagt stadig flere opgaver fra især retsvæsenet. Det drejede sig bl.a. om bestemmelse af alkohol i blod samt analyser af narkotika.

FH var en dygtig og kompetent analytiker, for hvem begrebet overenskomstmæssig arbejdstid ikke eksisterede. Hun fortsatte altid med sine undersøgelser, indtil der forelå et resultat. Det eneste tidspunkt på året, hun slap arbejdet, var i sommerferien, når hun og familien tog til udlandet. Her kunne hun bl.a. pleje sin store lidenskab, der bestod i at opstøve antikvariske bøger om gamle retsmedicinske og retskemiske metoder. Også kogebøger, hvoraf hun havde en stor samling, gik hun på jagt efter. Desuden interesserede hun sig for bondekulturer, herunder møbler og pottemagervarer. Det var interesser, der især stammede fra hendes opvækst på herregården Sophiendal ved Århus, hvor faderen var forpagter. FH var et hjerteligt menneske og fagligt kompromisløs. Hun tog sit arbejde som retskemiker meget alvorligt og prægede faget i en menneskealder. Ved hendes afgang blev stillingen nedlagt, og de retskemiske undersøgelser blev som led i en rationalisering lagt ind under Retsmedicinsk Institut.

Foto i KB.

Proceedings of the 29.th International Meeting in T.I.A.F.T. , 1991. Politiken 21.1.1967.

Levnedsberetning i Kbh.s Universitets festskrift, 1940.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Hans Hjeds

 
Professioner
Akademikere · Doktorer · Forskere
 
Organisationer
Københavns Universitet
 
Emneord
Retsmedicin · Farmakologi
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne
 
Regioner
Århus Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon