Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Meta Ditzel (1910 - 1999)
Ditzel, Meta Katrine Nedergaard

1910-99, viceskoleinspektør, politiker.

*6.10.1910 i Tarm, Egvad sg., Ringkøbing amt, †19.6.1999 i Viborg.

Forældre: førstelærer Jørgen Christensen Nedergaard (1883-1972) og Thomasine Marie Nielsen (1883-1956).

~29.5.1941 med museumsinspektør Harald D., *12.11.1915 i Ålborg, †25.10.1986 i Viborg, s. af typograf Bruno Harald Gottlieb D. og Ida Jensen.

Børn: Jane (1948), Karin (1950).

MD blev født i Tarm i Vestjylland. Hun tog almindelig forberedelseseksamen i 1926 og blev 1931 uddannet som lærerinde fra Th. Langs Seminarium i Silkeborg. I årene herefter videreuddannede hun sig, først med en studentereksamen som privatist 1934, siden med filosofikum fra Århus Universitet i 1941. Endelig studerede hun fransk og tysk i henholdsvis Paris og Wien. I 1934 ansattes hun ved skolevæsenet i Viborg. Hun blev overlærer i 1950 og var viceskoleinspektør 1957-80. I 1941 havde hun giftet sig med museumsinspektør Harald D., der var leder af Skovgaard Museum i Viborg. Ligesom MD var han aktiv i Dansk Kvindesamfund (DK), og han skrev bl.a. i 1980 Viborgkredsens 75-års jubilæumsskrift.

Da MD i 1968 kom i Folketinget for Det Radikale Venstre (RV) var hun allerede et kendt navn i offentligheden, idet hun gennem mange år havde markeret sig inden for ungdomsområdet, kvindesag samt freds- og sikkerhedspolitik. Allerede i 1942 udgav hun romanen Thi Adam dannedes først. Heri tematiserede hun den moderne kvindes splittelse mellem karriere og ægteskab, og den unge generations arbejde for kvindesagen. Selv blev hun 1934 medstifter af og formand for ungdomsafdelingen i DKs Viborgkreds. Hun fortsatte sin mangeårige indsats for DK som formand for Viborgkredsen 1940-68 samt som medlem af hovedstyrelsen 1959-69. Også på landsplan blev hun fremhævet som en meget dygtig og engageret lokalformand, idet hun formåede at koble arbejdet indadtil blandt medlemmerne med udadvendte aktiviteter. Fx advarede hun i starten af 1960’erne kvinderne mod at sætte sig for mageligt til rette derhjemme og opfordrede dem i stedet til at kræve og bruge deres samfundsmæssige rettigheder. Det var hende især magtpåliggende at få flere kvinder ind i kommunalpolitik. Som et middel hertil arbejdede hun på at dygtiggøre og engagere DKs medlemmer politisk. I den forbindelse lykkedes det hende at vinde tilslutning til et forslag om, at DK kunne sende observatører til byrådsmøderne i Viborg. Da medlemmerne jo ikke kunne komme til orde på møderne, henvendte de sig efterfølgende skriftligt med kommentarer til de sager på dagsordenen, som havde relevans for foreningen.

Også for RV ydede MD en stor indsats. I flere omgange var hun medlem af partiets hovedbestyrelse, formand for kvindeudvalget samt 1948-69 medlem af bestyrelsen for den radikale vælgerforening i Viborg. Fra 1947 var hun opstillet til Folketinget flere gange, og 1968-75 var hun valgt i Århus amtskreds. I folketingsarbejdet gjorde hun sig mest bemærket på det freds- og sikkerhedspolitiske område, hvor hun fandt det vigtigt, at de radikale ikke gik på kompromis, men i stedet fastholdt den traditionelle modstand mod oprustning i både øst og vest. 1972 blev hun medlem af den politiske kommission i Den Internationale Komité for Europæisk Sikkerhed og Samarbejde. Men det var ikke kun i det formelle politiske system, at hun arbejdede med fredssagen. Hun lagde stor vægt på også at arbejde lokalt og på græsrodsplan, og var således engageret i de mange fredsorganisationer, bl.a. Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed og Kvinder for Fred. Desuden blev hun æresmedlem af organisationen Aldrig mere Krig.

MD havde altid blik for samfundets svage grupper. I starten af 1970’erne søgte hun at synliggøre og forbedre sigøjnernes forhold i Danmark. Da emnet var kontroversielt, førte det til en forholdsvis ophedet debat i medierne. I den forbindelse appellerede hun til mere tolerance og accept af sigøjnernes anderledes levevis, samtidig med at hun tog konkrete politiske initiativer til at sikre gruppen bedre levevilkår, fx foreslog hun at dispensere fra næringsloven og tillade begrænsede former for salg ved dørene. MD var en ivrig avisskribent, ligesom hun skrev flere bøger, herunder Den offentlige mening og fredsbevægelsen, 1983, der blev hendes bedst kendte bog. Hun var et energisk og engageret menneske, og med sit mere end fire årtiers lange politiske virke for kvindesagen og fredssagen ydede hun en betydningsfuld indsats.

Foto i KB.

Ann-Dorte Christensen

 
Professioner
Skoleledere · Skoleinspektører · Folketingsmedlemmer · Kvindesagsforkæmpere · Lærere
 
Organisationer
Viborg Skolevæsen · Folketinget · Det Radikale Venstre · Dansk Kvindesamfund · Aldrig mere Krig · Den Internationale Komité for Europæisk Sikkerhed og Samarbejde
 
Emneord
Folkeskolen · Politik · Kvindepolitik · Fredssagen · Fredsbevægelser · Udlandsophold · Internationalt arbejde · Faglitteratur
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne
 
Regioner
Ringkøbing Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon