Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Nathalie Krebs (1895 - 1978)
Krebs, Johanne Nathalie

1895-1978, civilingeniør, keramiker.

*5.8.1895 i Århus, †5.1.1978 i Kbh.

Forældre: generalmajor Frederik Christian K. (1855-1930) og Johanne Margrethe Busch (1858-1911).

~1.3.1950 med direktør Henry Goldmann, *1.12.1877 i Ærøskøbing, †3.6.1955 i Kbh., s. af skibsreder Hans G. og Cathrine Erichsen.

NK voksede op i et officershjem i Århus, hvor pengene var små og børneflokken stor, fire drenge og to piger. Begge forældre var børn af læger og havde selv ønsket at blive læger, men ingen af dem blev det. I faderens hjem var der ikke råd, og i moderens syntes man ikke, at det var noget for en pige. NKs forældre gav derfor hinanden det løfte, at deres børn skulle have lov til frit at vælge uddannelse, og alle seks børn valgte senere at studere. I 1904 flyttede familien til Kbh., og da de var nødt til at leve spartansk, underviste forældrene de to piger i hjemmet i de første skoleår. NK kom senere på Marie Kruses Skole, hvorfra hun tog studentereksamen 1913. Hun havde valgt matematisk linie, fordi hun ville være kemiker, en usædvanlig beskæftigelse for en pige på det tidspunkt. Lysten til at arbejde med farver stammede formodentlig fra bedstefaderen ◊F.C. K., der var meget interesseret i kunst og nær ven med bl.a. malerne ◊Niels og ◊Joakim Skovgaard og ◊J.Th. Lundbye. Desuden var fasteren, maleren ◊•Johanne Krebs, sandsynligvis en inspirationskilde.

I 1913 kom NK på Polyteknisk Læreanstalt, hvorfra hun 1919 tog eksamen som kemisk ingeniør med farvekemi som speciale. Hun blev derefter ansat på Bing & Grøndahls Porcelænsfabrik hos ingeniør H.A.L. Madslund. Her arbejdede hun i næsten ti år med glasurforsøg og udvikling af farver til porcelæn og stentøj. Hun fik imidlertid lyst til at arbejde mere med stentøjsproduktion af tidssvarende standardvarer, og da Bing & Grøndahl kun brændte stentøj tre gange om året, besluttede hun og billedhuggeren Gunnar Nylund at starte eget værksted under navnet Nylund & Krebs. I 1929 lejede de sig ind hos keramikeren ◊P. Nordström i Islev og debuterede kort tid efter på Købestævnet i Fredericia. Samarbejdet blev kort, men uhyre vigtigt, idet de nåede at skabe en relativt billig serieproduktion af stentøj, der blev solgt hos BO på Amagertorv, det senere Illums Bolighus.

I 1930 rejste Nylund til Sverige for at arbejde, mens NK fortsatte værkstedet alene under navnet Saxbo. Det var en kombination af Gladsaxe, hvor produktionen blev til, og BO, hvor den blev solgt. Forholdene i værkstedet blev imidlertid for små, og i 1935 fandt hun en billig grund i Herlev lidt uden for Kbh. Arkitekt John Thorson tegnede bygningen, og i 1937 kunne NK og Saxbo flytte til Herlev Hovedgade 162, nu Vindebyvej 2. Selvom NK var kemiker, tænkte hun som keramiker og havde en udpræget sans for farver, stoflighed og form. Hendes tekniske bedrift som kemiker var, at det lykkedes hende at udvikle en række glasurer, der kunne gentages uden alt for store farveforskelle, og som derfor egnede sig til serieproduktion. Hun hentede især inspiration fra naturen og gav glasurerne navne som fx vibeæg, slangehud, markmus, harepels, birkebark eller æggeskal. De karakteristiske, svagt stribede eller spættede Saxboglasurer med variationer af brune, grønne, røde og hvidlige nuancer har i de tidlige kompositioner en parallelitet til kinesisk stentøj. Senere skabte hun en mere rustik, japansk inspireret produktion med mere robuste former og grovere skærv dækket med transparente svagt farvede glasurer.

NK var nødt til at samarbejde med forskellige kunsthåndværkere, fordi hun ikke selv var formgiver. Det var folk som ◊Axel Salto, Hugo Liisberg, •Edith Sonne, ◊•Lisa Engqvist og især ◊•Eva Stæhr-Nielsen. Sidstnævnte var 1932-68 fast medarbejder på værkstedet, 1932-51 som eneste formgiver, indtil Sonne også begyndte at formgive og tilføre Saxbo den nye og særprægede stil. NK fik sin gennembrudsudstilling i 1932 hos BO, hvor værkstedet viste serieproduktion af høj kunstnerisk kvalitet, hvilket var helt nyt i europæisk sammenhæng, hvor stentøj almindeligvis var blevet fremstillet som kostbare unikaer. Saxbo blev herefter indbudt til at udstille en række steder, bl.a. på Nationalmuseet i Stockholm 1933, og på kunstindustrimuseerne i Oslo 1934 og i Kbh. 1935, hvor der findes adskillige af værkstedets arbejder. Sideløbende med standardproduktionen blev der fremstillet unikastykker, og desuden fik en række billedhuggere gennem årene brændt og glaseret egne skulpturer på værkstedet. Stedet var gennem årene samlingspunkt for mange af tidens kunstnere, og dette fællesskab, hvor alle arbejdede på lige fod, parret med NKs entusiasme, har formodentlig medvirket til den høje kunstneriske standard. I 1950 giftede hun sig som 54-årig med den 17 år ældre direktør Henry Goldmann, men han døde allerede fem år efter. Økonomisk kæmpede hun ofte med store vanskeligheder, og i 1964 valgte hun at lade Herlev kommune overtage bygningen, mens hun selv fortsatte som lejer. NKs begejstring for keramisk kunst, hendes dygtighed og store stædighed skabte Saxbo, og da hun i 1968 ønskede at holde op, var det derfor en naturlig beslutning at lukke værkstedet i stedet for at sælge.

Saxbo afholdt gennem årene et stort antal separatudstillinger og deltog desuden i kunsthåndværksudstillinger herhjemme og i udlandet. NK skrev tillige flere artikler om keramik og egne glasurforsøg i Nyt Tidsskrift for Kunstindustri. Hun var medlem af bestyrelsen for Dansk Ingeniørforenings fabriksgruppe 1925-28 og igen 1935-39, formand for foreningen Zonta for selverhvervende kvinder 1938-39 og igen 1960-61, og næstformand i Landsforeningen Dansk Kunsthaandværk 1954-59. Hun modtog en række legater og hædersbevisninger, bl.a. Kunstindustrimuseets Legat 1935, Tagea Brandts Rejselegat 1937, guldmedalje på Triennalen i Milano 1937, og C.L. Davids Hæderslegat 1954. I 1951 blev hun som en af de første kvinder ridder af Dannebrogordenen. 1954 blev hun kgl. svensk hofleverandør og hædredes med Vasaordenens medalje og prins Eugens medalje. Derudover blev hun udnævnt til æresmedlem af Landsforeningen Dansk Kunsthaandværk 1961 og kom på finansloven i 1971.

Foto i KB.

Stig Larsen: Nathalie Krebs, 1981. Viggo Sten Møller: Saxbo Stentøj, 1961. Nordjyllands Kunstmuseums Informationsavis 32/1975.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Lilli Lehmann

 
Professioner
Keramikere · Akademikere · Civilingeniører
 
Organisationer
Bing & Grøndahl (se Royal Copenhagen) · Nylund & Krebs (se også Saxbo) · Saxbo (se Nylund & Krebs) · Zontaklubben for selverhvervende kvinder · Landsforeningen Dansk Kunsthaandværk · Dansk Ingeniørforening
 
Emneord
Kemi · Keramik · Kunsthåndværk · Hædersbevisninger
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne
 
Regioner
Århus Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon