Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Astrid Kristensen (1901 - 1976)
Kristensen, Astrid

1901-76, direktør.

*4.11.1901 i Randers, †17.6.1976 smst.

Forældre: skotøjshandler Marinus Christen Christensen Brynnum (1877-1940) og Ingoline Johanne Petersen (1876-1962).

~31.8.1922 med direktør Anton K., *21.3.1886 i Munkdrup, Kristrup sg., †8.12.1947 i Randers, s. af gårdejer Albert K. og Jensine Christensen.

Børn: Jytte Agnete (1925), Anne-Birte (1929).

I 1922 blev AK gift med fabrikant Anton K., der indtrådte i direktionen ved Strømmens Maskinfabrik i Randers i begyndelsen af 1930’erne. Uddannelsesmæssigt var der intet, der pegede på, at AK selv skulle blive direktør i jernindustrien, men sådan udviklede det sig, da hendes mand døde i 1947. Hun fik herefter ansvaret for videreførelsen af den gamle maskinfabrik, der var grundlagt i 1845 af L.C. Axelsen og dermed den ældste i branchen. Virksomheden havde specialiseret sig i fremstilling af bageovne, bagerimaskiner, slagterianlæg, slagterimaskiner, destruktionsanlæg, dampkedler samt maskiner og apparatur til den kemisk-tekniske industri. Firmaet havde i 1940 filialer rundt om i de største danske byer og et udbygget forhandlernet i de fleste europæiske og oversøiske lande.

Det var Nordens største specialfabrik, AK i 1947 pludselig og ganske uforberedt blev leder af. I erhvervskredse havde man regnet med, at hendes direktørperiode kun ville blive kortvarig, men først i 1971 blev ansvaret overladt til andre. Hun tog hurtigt initiativ til opdeling af selskabet med etablering af et ejendoms- og finansieringsselskab, et handelsselskab og endelig et produktionsselskab. Hun sikrede firmaet Dansk Arbejdes Initiativdiplom i 1949, og endelig opnåede dets bagerimaskiner guldmedalje på Den Internationale Konditorudstilling i Kbh. 1966. Ved AKs afgang var der forhandlinger i gang om overdragelse af virksomheden, der i 1972 blev overtaget 100% af investeringsvirksomheden Incentive, der i 1989 videresolgte Strømmen til Havnemøllerne, den store leverandør af melprodukter til danske bagerier. Fortsat består produktionen af maskiner og inventar samt redskaber til håndværksdrevne bagerier, industribagerier og butiksbagerier i Danmark, Island og Grønland.

Foto i Randers Lokalhistoriske Arkiv.

Henrik Fode

 
Professioner
Direktører
 
Organisationer
Strømmens Maskinfabrik
 
Emneord
Maskinfabrikker · Industri
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne
 
Regioner
Århus Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon