Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Nanna Kristensen-Randers (1864 - 1908)
Kristensen-Randers, Nanna

1864-1908, højskolemoder.

*3.11.1864 i Bogø sg., †15.4.1908 i Ollerup sg.

Forældre: bladudgiver, politiker ◊Chresten Poulsen Berg (1829-91) og Maren Bertelsen (bladudgiver •Maren Berg 1836-1906).

~8.4.1890 med højskoleforstander ◊Jens Peter K.-R., *28.7.1854 i Virring sg., †20.2.1926 i Ollerup sg., s. af smed Christen Klastrup Jensen og Gertrud Marie Petersdatter.

Børn: Aage (1890), Harald (1895).

NKRs tidlige opvækst i en grundtvigsk familie blev præget af faderens rolle som foretagsom skolemand og grundlægger af Navigationsskolen på Bogø. Senere betød hans dynamiske opbygning af avisforetagenderne Morgenbladet og De Bergske Blade og hans omstridte position som Venstrehøvding i provisorieårene, at moderen blev opdragelsens centrale figur i familiens Hillerødår 1876-84, siden i Kbh. Den unge NKRs kræfter blev beslaglagt af opgaver i den børnerige families storstilede husførelse. I hjemmet, der var et vigtigt mødested for faderens politiske meningsfæller, kom adskillige danske og udenlandske kulturpersonligheder. NKR tog almindelig forberedelseseksamen ved N. Zahles Skole i 1884 og boede som elev en tid i skolens pensionat. ◊•Ida Falbe-Hansen, der var blandt hendes undervisere, karakteriserede hende som en seriøst arbejdende elev og en “ualmindelig hæderlig og dygtig Karakter”. Til ungdomsvennerne hørte kvindesagsforkæmperen ◊•Elisabeth Grundtvig og den senere læge ◊•Eli Møller.

Som den første kvinde i Danmark påbegyndte NKR det juridiske studium ved Kbh.s Universitet, der blev åbnet for kvinder i 1875. Her tog hun 1887 den juridiske eksamen for ustuderede exam.jur., en uddannelse indført under Enevælden for hurtigt og billigt at løse manglen på arbejdskraft ved underretterne. Efter eksamen blev hun ansat i den kvindesagsaktive ◊Svend Høgsbros sagførervirksomhed. Han gav hende fuldmagt til at møde på hans vegne i retten og begærede samtidig, at hendes fuldmagt skulle autoriseres af formanden for Østre Landsret ◊N.F. Schlegel. Ansøgningen, der blev ledsaget af vandelsattester fra ◊•Natalie Zahle, Elisabeth Grundtvig og Falbe-Hansen, blev afvist. Derefter rejste NKR og Høgsbro en principiel prøvesag om mænds og kvinders ligestilling, som landsretten også afviste. Høgsbro forfulgte sagen med kgl. bevilling og indankede de to domme til Højesteret, men led på ny nederlag. Højesteretsdommen slog fast, at Lov om Adgang til Sagførervirksomhed af 1868 ikke kunne antages at ville fravige “de iøvrigt i Lovgivningen herskende Grundsætninger om Kvinders Udelukkelse i Almindelighed fra at beklæde offentlige Embeder og Bestillinger”. Retssagens udfald lokkede ikke umiddelbart andre kvinder til at gøre jura til en karrierevej, og først i 1905 aflagde •Henny Magnussen fuld eksamen som cand.jur. og blev 1909 den første danske kvinde, som opnåede bestalling.

NKR, der beundrede sin fader, overtog hans politiske grundsyn og arbejdede en tid som hans privatsekretær. Som aktiv i Dansk Kvindesamfunds Kbh.s-kreds holdt hun foredrag på flere højskoler, bl.a. på den sydfynske Ollerup Højskole, hvor hun mødte sin kommende ægtefælle, nygrundtvigianeren J.P. K.- R. Mens hun var forlovet, fulgte hun ◊•Charlotte og ◊Gordon Norries kursus i elementær sygepleje og nødhjælp og lærte syning hos ◊•Johanne Bindesbøll. I forbindelse med verdensudstillingen i Chicago 1893, der havde en stor kvindeafdeling, hvor også Danmark var repræsenteret, skrev hun en redegørelse om danske kvinders retsstilling.

Samlivet med ægtefællen blev lykkeligt. Som nygift forstanderfrue på Ollerup Højskole, som parret i 1894 blev ejere af og udvidede, begyndte NKR at holde folkeoplysende foredrag for karle- og pigehold. Hun var en energisk højskolemoder for de ca. 150 elever og en økonoma med organisatorisk overblik og forretningsmæssig tæft, hvilket gjorde, at hun sammen med ægtefællen kunne drive skolen frem til at være en af Danmarks mest velbesøgte. For sin indsats høstede hun bred anerkendelse rundt om i landets højskolemiljøer. Hendes sociale interesse gav sig udslag bl.a. i opkøb af en grund, som hun donerede til nyopførelse af det nedbrændte Ollerup Børnehjem. I en årrække var hun bestyrelsesmedlem i Foreningen for Højskoler og Landbrugsskoler. Af sine tre børn mistede hun 1893 sin spæde datter Eli. NRKs helbred blev midt i 1890’erne undergravet af en plagsom astma og en hjertesygdom, der gradvis invaliderede hende fysisk. Hun var en åben og viljestærk personlighed, men bar ikke sine inderste følelser til skue. Hun afskyede klynkeri og bar sin sygdom med stoisk ro. Opbuddet af fremmødte ved hendes begravelse 1908 og de mange mindetaler blev en demonstration af, at den energiske NKR havde udviklet sig til en højskoleautoritet og ikke blot var en landskendt Venstrehøvdings betroede datter.

Foto i KB.

Inger Dübeck (red.): Jura og kvinder, 1975. J.P. Kristensen-Randers: Fru Nanna Kristensen-Randers’s sidste Dage, Død og Jordefærd, 1910. Kvinden og Samfundet 8/1908.

Privatarkiv fælles med ægtefællen i RA.

Tinne Vammen

 
Professioner
Akademikere
 
Organisationer
Foreningen for Folkehøjskoler og Landbrugsskoler · Svend Høgsbros sagførervirksomhed · Ollerup Højskole
 
Emneord
Jura · Højskoler · Retssager
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1880'erne · 1890'erne · 1900'erne
 
Regioner
Storstrøms Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon