Home
spacer spacer
KVINFO Nyt
Biblioteks Nyt
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Signe Krogh (1924 - 2003)
Krogh, Signe Marie

*1924, diakonisse, forstander.

*6.8.1924 i Høndrup, Vebberup sg.

Forældre: gårdejer Niels Christian K. (1897-1968) og Kathrine Christensen (*1898).

SK var den ældste i en søskendeflok på seks. Hun voksede op i landsbyen Høndrup ved Hobro, hvor forældrene havde en gård. Hjemmet var knyttet til Indre Mission. Børnene fik en opdragelse præget af omsorg og ansvarlighed for næsten. SK tog i 1942 almindelig forberedelseseksamen på et kursus i Vebbestrup. En fremsynet lærer havde sørget for denne mulighed, og han opmuntrede de bedste elever til at søge gymnasiet. Derfor gik SKs videre vej til Ålborg Katedralskole, hvor hun tog studentereksamen i 1945. Umiddelbart herefter blev hun optaget på det første hold almindelige sygeplejeelever, man uddannede på Diakonissehuset Skt. Lukas Stiftelsen (SLS). Under uddannelsen, som hun afsluttede i 1948, følte SK et kald til at blive diakonisse. Hun indtrådte som søsterelev ved SLS det følgende år og blev indviet som diakonisse i 1955. Efter nogle års arbejde som sygeplejerske på SLSs hospital videreuddannede hun sig i 1958-59 på Institut for Syge- og Sundhedsplejersker ved Århus Universitet, hvor hun valgte linien for ledelse. I 1964 blev hun leder for prøvesøstre og søsterelever og assistent for stiftelsens forstanderinde ◊•Eva Lyngby. Ved dennes afgang i 1965 blev SK indsat som forstanderinde og sad på denne post til 1988.

SKs lederskab var kendetegnet ved stor omsorg for den enkelte søster og for helheden. Hun havde en stærk tro på diakonissesagen til trods for, at tilgangen af nye søstre var meget begrænset op gennem 1970’erne og 1980’erne. Hun fastholdt modsat andre diakonissehuse traditioner som dragtens udseende og kravet om, at søstrene forblev ugifte. Uden for SLS markerede hun sig med stort engagement og energi i diakonale og folkekirkelige sammenhænge, såvel nationalt som internationalt. Det vidner hendes mange rejser og bestyrelsesposter om. Hun var næstformand i Dansk Diakoniråd 1968 og formand 1971-88, medlem af bestyrelsen for Østerlandsmissionen 1970-75, af styrelsen for Folkekirkens Nødhjælp 1974-88, af præsidiet for de europæiske diakonissesammenslutninger Kaiserswerthergeneralkonferenz 1975-82 og Diakonia. SK blev ridder af Dannebrogordenen 1995. Hun har skrevet en række artikler bl.a. om diakonisagen i SLSs årsberetninger og i den årlige Hilsen fra Diakonissehuset Skt. Lukas Stiftelsen.

Foto i KB.

Felix Olafsson: Lukassøstrene, 1997.

SLSs arkiv i SLS.

Susanne Malchau

 
Professioner
Forstandere · Diakonisser · Sygeplejersker
 
Organisationer
Diakonissehuset Skt. Lukas Stiftelsen · Dansk Diakoniråd · Diakonia · Folkekirkens Nødhjælp · Kaiserswerthergeneralkonferenz · Østerlandsmissionen
 
Emneord
Sygepleje · Diakonissestiftelser · Kristendom · Hædersbevisninger · Hospitaler
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne · 1980'erne · 1990'erne
 
Regioner
Nordjyllands Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon