Home
spacer spacer
KVINFO Nyt
Biblioteks Nyt
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Vibeke Kruse ( - 1648)
Kruse, Vibeke

†1648, kong ◊Christian 4.s elskerinde.

† senest 27.4.1648 i Kbh.

Børn: ◊Ulrik Christian (1630), Elisabeth Sophie (1633).

VK kom formentlig af tyske forældre, men såvel barndom som ungdom er uoplyst. Hun træder først frem i kilderne 1629 som en del af tjenerskabet hos Christian 4.s hustru ◊•Kirsten Munk. Tjenesteforholdet er kendt, fordi hele tjenerstaben blev opsagt, formentlig for at fjerne eventuelle vidner til Munks forhold til rhingreven ◊Otto Ludwig af Salm. VKs liv blev på afgørende vis præget af opgøret mellem kongen og Munk.

Umiddelbart efter sin afskedigelse blev hun ansat i huset hos Munks moder ◊•Ellen Marsvin. I lyset af de senere begivenheder kan det enten udlægges som en velovervejet plan, hvor VK blev et middel til at sikre Marsvins fortsatte og nære forbindelser til kongen, eller som et forsøg på at give ham skylden for bruddet med Munk. Under alle omstændigheder blev han i 1629 inviteret til Marsvins gård Kærstrup på Tåsinge, hvor han traf VK. I modsætning til Munk blev hun ikke gift med kongen; men mødet udviklede sig til et forhold, og hun fødte ham to børn, Ulrik Christian i 1630 og Elisabeth Sophie i 1633. Christian 4. satte tydeligvis pris på VK; hun fik i 1631 tillagt en ydelse på 500 rigsdaler årligt, og i 1633 modtog hun godset Bramstedt i Holsten, i 1636 en gård i Kbh., ligesom hun i 1644 fik en have uden for Østerport. En fransk gesandt berettede i 1645, at hun havde stor indflydelse på kongen, og da dennes søn, den senere ◊Frederik 3., året efter bad faderen om penge, blev han henvist til hende.

Hvis Marsvin bragte Christian 4. sammen med VK for at bøde på sin datters optræden, fik det ikke de forventede følger. Tværtimod pustede VK til kongens had mod Munk og kom selv fra begyndelsen i et modsætningsforhold til hendes børn og svigerbørn, med ◊•Leonora Christina og ◊Corfitz Ulfeldt i spidsen. Spændingerne var til stede i resten af kongens levetid, og da han døde i 1648 på Rosenborg, mærkede VK øjeblikkeligt vreden fra Munk og hendes familie. Ulfeldt lod egenmægtigt hendes gods forsegle og fordrev hende og datteren fra slottet. VK var på dette tidspunkt syg og døde et par måneder efter. I tiden mellem Christian 4.s død og Frederik 3.s tronbestigelse havde rigsrådet magten. Munk og det såkaldte svigersønneparti søgte at udnytte den gunstige situation til et opgør med VK. De krævede en ekstraordinær proces mod hende, hvor de almindelige procesregler blev tilsidesat, og hvis det blev nægtet, truede de med selvtægt. I rigsrådet, hvor modstanden mod svigersønnepartiet voksede, bevarede man roen og henviste det til en almindelig rettergang. Sagen løste imidlertid sig selv med VKs død. Munks parti sørgede for, at hun blev begravet i al ubemærkethed og uden ceremonier på kirkegården uden for Nørreport.

S. Birket Smith: Leonora Christina, 1879-81.

Privatarkiv i RA.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Leon Jespersen

 
Professioner
Elskerinder
 
Organisationer
 
Emneord
 
Tidsperioder
1600-tallet
 
Regioner
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon