Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Elisabeth Klein (1911 - 2004)
Klein, Elisabeth

*1911, pianist.

*23.7.1911 i Trencin, Slovakiet.

Forældre: grosserer Henrik K. (1873-1956) og Hedvig Stark (1883-1961).

~21.12.1941 med kontreadmiral Jørgen Petersen, *17.1.1916 i Kbh., †6.9.1986 i Oslo, s. af professor ◊Julius Christian P. og Ida Astrup.

Børn: Ole (1943), Niels Holger (1946).

EK har fra begyndelsen af 1960’erne været en utrættelig forkæmper for ny musik og har holdt utallige, især danske og nordiske, klaverværker over dåben. Hendes indføling med og udførelse af ny musik er unik, og højt oppe i årene indstuderer hun stadig nyt stof og indspiller plader. En lang række eksperimenterende komponister har dediceret hende op mod 50 værker. EK blev født i Slovakiet, men da hun var tre år, flyttede familien til Budapest og fik ungarsk statsborgerskab. Faderen, der var musikmæcen og en passioneret samler af ny malerkunst, tog hende med til udstillinger og koncerter, og som seksårig begyndte EK som “kanin” for vordende klaverpædagoger på det berømte Franz Liszt Akademi. Senere blev hun selv klaverstuderende på akademiet og tog afgangseksamen med en radiotransmitteret koncert i 1932, fulgte dernæst den toårige kunstnerlinie, der blev afsluttet med diplom, og til sidst, efter faderens ønske, byggede hun en etårig musikpædagogisk uddannelse ovenpå. EK søgte nu komponisten B. Bartók, der havde været ugleset på akademiet og derfor forlod det i 1934, som privat klaverlærer. Han underviste hende 1934-36, og hun spillede al hans klavermusik under hans vejledning. Hitler rykkede tættere på, Ungarn fik en nazistisk regering, og Bartók opfordrede sine elever til at rejse væk. Ved en tilfældighed kom EK til Danmark, som hun så at sige intet kendte til, ud over at en tidligere studiekammerat i forvejen opholdt sig i landet.

EKs engagementer på Vinhuset i Næstved, siden hoteller i Århus og Rønne, fungerede godt, selvom hun kun kunne spille koncert-, ikke underholdningsmusik. Hun havde arbejdstilladelse for tre måneder, men da hun efter gængs praksis meldte sig hos kriminalpolitiet i Kbh. før hjemrejsen til Budapest, udvirkede en omsorgsfuld kriminalassistent, at hun fik lov til at forlænge sit ophold i Danmark. Hun fortsatte nu sine engagementer i provinsen og mødte i Horsens sin kommende mand, der var dansk søofficer. Ved de dramatiske begivenheder i 1943, da søofficererne sprængte den danske flåde i luften for at undgå, at den faldt i hænderne på den tyske besættelsesmagt, blev ægtefællen arresteret og interneret i KB-Hallen. EK bragte civilt tøj til ham, da hun besøgte ham med deres nyfødte søn, og det lykkedes ham og fem andre at flygte. Resten af krigen vidste hun ikke noget om hans skæbne. Hans løn blev standset, men EK fik arbejde som akkompagnatør for sangere og klarede sig. Efter Befrielsen i 1945 vendte hendes mand, der havde gjort ubådstjeneste for englænderne, tilbage til Danmark, og de fik deres andet barn. Herefter flyttede hun med ham til hans udstationeringer i Kiel og Oslo. Forinden arbejdede hun som repetitør på Det Kgl. Teater. Mens ægteparret skiftevis havde deres hjem i Oslo og Kbh., pendlede EK mellem de to hovedstæder, idet hun havde ansættelse begge steder samtidig. 1966-80 underviste hun på Musikkonservatoriet, i 1972 blev hun amanuensis på Norges Musikhøgskole i Oslo og i 1978 førsteamanuensis samme sted. Parret slog sig definitivt ned i Oslo i 1980.

EK sluttede på Musikhøgskolen, da hun fyldte 70, men fortsatte også herefter sin omfattende koncert-, indspilnings- og seminarvirksomhed. I Danmark opførte EK al Bartóks klavermusik, bl.a. i Danmarks Radio, og i 1964 spillede hun ved en koncert i Det Unge Tonekunstnerselskab P. Boulez’ vanskelige værk Structures I for to klaverer sammen med sin kollega fra Det Kgl. Teater Hans Meyer Petersen. Bekendtskabet med Boulez’ værk gav hende den afgørende impuls til fremover at koncentrere sig om ny musik. Efterfølgende indstuderede hun Boulez’ 2. klaversonate og førsteopførte den i Danmark i 1965. Hun spillede den igen ved flere koncerter i Israel, hvor hun fik så stor succes, at hun blev inviteret derned yderligere fem-seks gange, altid med ny musik, og især ny dansk musik, på programmet. Israel-succesen satte også gang i hendes karriere i både det øvrige udland og herhjemme. Fra den lange liste over moderne klaverværker, der indgik i hendes repertoire, kan bl.a. nævnes ◊Ib Nørholms markante op. 33 Strofer og marker. Også sin søn Niels Holger Petersens værker har hun haft på programmet. Ny musik kan være vanskelig at forstå og påskønne for utrænede lyttere, og EK har, som den fortræffelige pædagog, hun er, oparbejdet en praksis for kommenterede koncerter, hvor hun indleder hvert værk med korte mundtlige forklaringer. Da hun i 1971 spillede i BBC og holdt forelæsninger i bl.a. Wales, Edinburgh og London om komponisten C. Ives, fik hun kontakt med den engelske komponist Elizabeth Maconchy, der introducerede hende til et stort antal af yngre kvindelige komponister, bl.a. Nicola LeFanu, Thea Musgrave, Kerstin Jeppsson og Elizabeth Lutyens. Maconchy sendte hende efterfølgende en stak af deres kompositioner, og siden har EK gjort et stort arbejde for at åbne publikums øren for, at gode komponister også kan være kvinder.

EK har givet koncerter i Europa, USA og Kina, hun har spillet ved International Congress of Women in Music i USA og Paris, medvirket ved Wiener Festwochen 1988, ved FNs internationale kvindekonferencer og ved Nordisk Forum i Oslo 1988 og Åbo 1994. Hun har skrevet artikler i danske og norske musiktidsskrifter om ny musik og har indtil nu indspillet ca. 20 lp’er og cd’er med samtidsmusik. EK modtog i 1966 Danmarks Radios musikpris og blev i 1976 Norsk Komponistforenings æreskunstner. Hun blev i 1992 æresmedlem af Kvinder i Musik, og i 1993 nomineredes hun i Cambridge til Woman of the Year.

Foto i KB.

KIM-nyt 11/1986. Berlingske Tidende 27.4.1969. Aktuelt 28.11.1966.

Inge Bruland

 
Professioner
Pianister
 
Organisationer
Musikkonservatoriet · Norges Musikhøgskole
 
Emneord
Udlandsophold · Musik · Undervisning
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1960'erne · 1970'erne · 1980'erne · 1990'erne
 
Regioner
Slovakiet
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon