Home
spacer spacer
KVINFO Nyt
Biblioteks Nyt
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Anna Klindt Sørensen (1899 - 1985)
Klindt Sørensen, Anna

1899-1985, maler, grafiker.

*9.8.1899 i Gammel Ry, Ry sg., Skanderborg amt, †28.7.1985 i Ry, Dover sg.

Forældre: gårdejer Anders Sørensen (1861-1925) og Inger Marie Andersen (1874-1961).

AKS blev født nær ved Ry på en egn med stolte malertraditioner, idet bl.a. landskabsmaleren ◊Vilhelm Kyhn og hans elev ◊Pauline Thomsen havde ladet sig inspirere af området. Pauline Thomsen blev et af AKSs tidlige forbilleder. Hendes forældre drev et større landbrug, og de havde råd til at ansætte huslærerinder til varetagelse af hendes første undervisning. Senere kom hun i kommuneskolen i Ry og sluttede af med nogle år på Th. Langs Skole i Silkeborg samt et ophold på Askov Højskole i 1916. Allerede som barn var hun meget glad for at tegne og male, hvilket forældrene bifaldt, skønt de forventede, at hun ville blive i miljøet ved at gifte sig med en landmand. Maleriet kunne hun have som fritidsbeskæftigelse, ligesom den malende præstekone, som hun kom i huset hos.

AKS indså tidligt, at hun måtte bryde op fra sit miljø, hvis hun ville udvikle sine kreative evner og skabe sig en selvstændig karriere. I samråd med forældrene satsede hun først på at blive porcelænsmaler, et fag, der traditionelt havde givet beskæftigelse til kvinder. Hun blev optaget på Albertine Wesenbergs skole for porcelænsmalerinder på Prinsesse Maries Allé i Kbh., men undervisningsformen passede ikke til hendes temperament, og hun opgav i løbet af kort tid. Hun begyndte at male oliebilleder som Udsigt over Øm Kloster, 1918, et naturalistisk landskabsmaleri i Kyhns og Pauline Thomsens ånd. I 1919 kom hun igen på højskole, denne gang på Borups Højskole i Kbh. En sej frigørelsesproces fra barndomsmiljøet satte nu ind, og forældrene accepterede forskellige løsninger, som stadig kunne forenes med landmandslivet og egentlig kun var stationer på vejen til giftermål. Men efter opholdet på højskolen tog AKS det afgørende skridt, da hun efter forberedende undervisning hos maleren Viggo Brandt blev optaget på Kunstakademiet. Undervisningen indfriede dog ikke AKSs forventninger. Hun var blevet optaget af moderne kunst, men den 70-årige professor ◊Valdemar Irminger havde ingen intentioner om at indføre eleverne i den kontroversielle modernisme, som bl.a. ◊Vilhelm Lundstrøm og ◊Harald Giersing stod for. Da Irminger skulle fratræde i 1920, pegede eleverne på ◊P. Rostrup Bøyesen som hans efterfølger, men Akademirådet udnævnte i stedet ◊Sigurd Wandel, Irmingers assistent. Det førte til en strejke blandt eleverne, og AKS forlod skolen efter kun tre semestre.

AKS besluttede nu at søge uddannelse i Paris, hvor de moderne tendenser udfoldede sig, og hvor der fandtes uddannelsesmuligheder for kvinder. I slutningen af 1922 tog hun til Paris. Rejsen blev finansieret af en arv, og derudover havde hun fået en heltidsstilling som hushjælp hos det danske kunstnerægtepar ◊•Gerda og Einar Wegener. Allerede i marts 1923 skiftede hun til et halvdagsjob hos en dansk-fransk familie. Hun havde nu formiddagen fri, så hun kunne male, studere udstillinger og samlinger. Opholdet i Paris kom til at vare til 1938, afbrudt af rejser i bl.a. Frankrig og Danmark. I denne periode uddannede hun sig på forskellige malerskoler hos fremtrædende, moderne malere som M. Gromaire og F. Léger, hvor også ◊•Franciska Clausen gik, og hos A. Lhote og R. Bissière. De lagde alle vægt på maleriets konstruktive side, og herved erhvervede AKS sig en basal færdighed i billedkomposition, der kunne holde sammen på hendes personlige, temperamentsfulde ekspressionisme, der ses fuldtudviklet i hendes selvportræt fra 1935. Samme år havde hun fulgt ◊Einar Utzon-Franks undervisning på Kunstakademiets billedhuggerskole. I 1936 udstillede hun sine skulpturer sammen med malerier, pasteller, tuschtegninger, bemalede glas og tekstiler på en særpræget udstilling, som hun arrangerede i en privat lejlighed i Århus centrum. Her havde hun bl.a. fyldt badekarret med nøgenstudier. Udstillingen var et udtryk for den moderne kunstners ønske om at lade kunsten blive ét med livet. Ansporet af fransk kunstliv viste hun sig som den provokatør, hun forblev hele livet. AKS forstod at skaffe sig mediernes bevågenhed og dermed reklame for sine kunstneriske frembringelser og kontroversielle synspunkter. I en avisartikel fra 1969 blev hun betegnet som “en evig ungdomsoprører”, og hun påkaldte sig også rødstrømpernes opmærksomhed.

AKS udstillede på Salonen i Paris i 1925 og 1931, men blev aldrig fast udstiller i Frankrig. I Danmark udstillede hun med afbrydelser på Kunstnernes Efterårsudstilling 1928-42, på Charlottenborgs Efterårsudstilling fra 1942 som medlem af Grafisk Kunstnersamfund og blev samme år medlem af Decembristerne. Desuden havde hun en række separatudstillinger. Hun var medlem af Kvindelige Kunstneres Samfund og sad i bestyrelsen i mange år. AKS beskæftigede sig med mange genrer: landskaber, interiører, opstillinger, modeller og portrætter, fx malerportrætterne af ◊Jeppe Vontilius 1944, ◊Holger J. Jensen 1945 og Pierre Lübecker ca. 1960. Hun rejste meget, bl.a. til Ægypten i 1960 og på en jordomrejse i 1963. Rejserne inspirerede hende til farverige lærreder som Regnguden og San Cataldo, 1955, og Havnen i Malaga, 1956, men også jævne, dagligdags motiver kunne hun fabulere over, som det kan ses i billedet Enghavevej, ca. 1948.

Da Anden Verdenskrig begrænsede rejsemulighederne, malede AKS på Bornholm, hvor der dannedes en koloni af kvindelige Bornholmermalere, bl.a. ◊•Olga Lau, Ebba Schou, Ellen Fischer og Asta Ring Schultz. I AKSs sene værker mærkes tidens opløsningstendenser, og i billeder som Kamelmarked i Sousse, 1970, eksperimenteres der yderligere og sættes spørgsmålstegn ved selve billedmediets virkemidler. Det var et udtryk for hendes endelige opgør med kunstinstitutionen og den pænhed, som forbindes med kvinden. AKS var en fremragende kolorist, men hun udfoldede sig også som tegner og grafiker og havde 1942-43 uddannet sig på Grafisk Skole. I hendes efterladte samling findes 1.214 tegninger i løsblade, udført i alle mulige teknikker, selv kuglepen, og over hundrede skitsebøger. Også på dette område favnede hun bredt.

Under stærke følelsesudladninger i forbindelse med moderens død malede AKS hovedværket Vinter i Ry, 1962. Motivet er taget fra haven til Villa Petersborg i Ry, som hun arvede efter moderen. I mange år boede AKS i Kbh. om vinteren og opholdt sig kun i Ry om sommeren. Hun giftede sig aldrig og fik ingen børn. I 1963 oprettede hun et legat, der skulle sikre, at Villa Petersborg kunne blive til det kunstmuseum, som hun selv havde påbegyndt ved at reservere egne værker og opkøbe værker af andre kunstnere, primært kvinder. Legatbestyrelsen skulle rekrutteres fra bl.a. Danske Kvinders Nationalråd og Kvindelige Kunstneres Samfund. Men hendes ide om et kvindemuseum blev ikke realiseret, og midlerne blev senere overført til Anna Klindt Sørensens Fond, der ejer og forvalter hendes efterladte billedsamling og uddeler Anna Klindt Sørensens Legat for kvindelige Kunstnere. Samlingen er, efter en omskiftelig tilværelse, deponeret på Silkeborg Kunstmuseum, mens en del er permanent udstillet i Skovvillaen ved Kunstcentret Silkeborg Bad i Silkeborg, hvor den skal fungere i dialog med skiftende udstillinger af andre kunstneres værker, hvilket ligger meget tæt op ad AKSs oprindelige tanke. AKS modtog en lang række legater og hædersbevisninger, bl.a. Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelses Legat 1941-42, J.C. Jacobsens Mindelegat 1954, Tagea Brandts Rejselegat 1963 samt stipendier fra Statens Kunstfond. Hun fik tildelt Eckersbergs Medaille i 1963 og Thorvaldsens Medaille i 1976.

Selvportræt fra 1932 og 1935 i Kunstcentret Silkeborg Bad. Mal. fra 1981 af Jon Gislason på Ry Rådhus. Foto i KB, Silkeborg Kunstmus.

Finn Terman Frederiksen: Anna Klindt Sørensen, 1996. Finn Terman Frederiksen: Mødested Paris, 1990. Århus Kunstforening af 1847 (udg.): Anna Klindt Sørensen, 1978.

Privatarkiv i Silkeborg Kunstmus.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Claudine Stensgaard Nielsen

 
Professioner
Malere · Legatstiftere
 
Organisationer
Anna Klindt Sørensens Fond · Anna Klindt Sørensens Legat · Decembristerne · Kvindelige Kunstneres Samfund · Kunstnernes Efterårsudstilling
 
Emneord
Udlandsophold · Udenlandske uddannelser · Billedkunst · Grafik
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne
 
Regioner
Århus Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon