Home
spacer spacer
KVINFO Nyt
Biblioteks Nyt
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Charlotte Amalie (1650 - 1714)
Charlotte Amalie

1650-1714, dronning.

*27.4.1650 i Kassel, Hessen, †27.3.1714 på Charlottenborg.

Forældre: landgrev Wilhelm 6. af Hessen-Kassel (1629-63) og Hedwig Sophie af Brandenburg (1623-83).

~25.6.1667 med kong ◊Christian 5., *5.4.1646 på Flensborghus, Slesvig, †25.8.1699 på Kbh.s Slot, s. af kong ◊Frederik 3. og ◊•Sophie Amalie af Brauenschweig-Lüneburg.

Børn: ◊Frederik 4. (1671), Christian (1675), ◊•Sophie Hedevig (1677), ◊Carl (1680), Christiane.

CAs fader, der døde tidligt, havde ry for religiøs tolerance. Derimod var moderen ivrig reformert og politisk orienteret mod Brandenburg, hvilket blev bestemmende for datterens anskuelser. CA var velbegavet og fik en omhyggelig uddannelse, der spændte fra fransk og italiensk over naturlære og geografi til filosofi. Efter trolovelsen lærte hun sig tillige dansk, hvad forfatterne ◊Thomas Kingo og ◊Henrik Gerner senere priste, men hendes daglige sprog forblev tysk. Hun var ikke smuk, men samtidige iagttagere fremhæver alle hendes elskværdighed og takt. Antagelig kom idéen til ægteskabet med den danske kronprins fra hans magtfulde moder dronning Sophie Amalie, der ønskede en føjelig svigerdatter. Christian var 1665 incognito i Kassel for at træffe CA; ægteskabet blev dog først indgået 1667. Hun ønskede at holde fast ved sin reformerte tro, og fra hessisk side forlangte man, at hun skulle have fri religionsudøvelse ikke kun for sig selv, men også for sine hoffolk, med ret til egen hofpræst og et sted til udøvelsen af religionen, hvor hun end opholdt sig. Tøvende gik man fra dansk side ind på disse krav, dog måtte der ikke forrettes dåb og vielse. Herved havde CA pådraget sig den danske gejstligheds uvilje. Det forklarer formentlig, at brylluppet blev fejret under beskedne former på Nykøbing Slot, og at CA ikke blev salvet sammen med Christian 5. efter tronskiftet i 1670. Hun fik tillige et dårligt forhold til sin svigermoder. Uenigheden gjaldt dels rangfølgen, der bl.a. spillede en rolle ved modtagelser af ambassadører, dels plæderede CA for ◊•Leonora Christinas løsladelse fra Blåtårn, hvad Sophie Amalie modsatte sig.

Det er vanskeligt at bedømme CAs og Christian 5.s indbyrdes forhold. Med sin hurtige opfattelsesevne, stærke tro og boglige tilbøjeligheder må CA have stået fremmed over for ægtefællen, der var et udpræget friluftsmenneske med en imponerende fysik, djærv af væsen og havde militær, heste og jagt som sine foretrukne interesser. Der blev næppe heller tale om en dybere følelsesmæssig tilknytning. Omkring 1671 indledte kongen sit livslange forhold til ◊•Sophie Amalie Moth, en datter af en af hans lærere, lægen ◊Poul Moth. Hun blev hans officielle maitresse og fødte ham en børneflok, som han tog sig omhyggeligt af. På trods af dette forhold viste kongeparret hinanden en respekt og agtelse, der rakte længere end etiketten. Da CA underrettede sin familie i Kassel om datteren Christianes død, tilføjede hun således, at kongen også havde mistet sin yngste “naturlige” datter. I andre breve udtrykte hun sympati for ægtefællens politik. Men heller ikke her kom det til et fællesskab, for selvom CA ikke var uden indflydelse, forhindrede Christian 5. hende i at blive en politisk faktor. Det skyldtes antagelig både hendes sympatier for Brandenburg, og at kongen ikke ønskede en gentagelse af sin moders politiseren. Derimod drev CA kampen for sine trosfæller til sejr. I 1685 opnåede de reformerte en række danske privilegier, bl.a. retten til at bygge den endnu eksisterende kirke i Gothersgade i Kbh., og CA støttede såvel byggeri som menighed ved at båndlægge en kapital, som hun karakteristisk placerede i Kassel. Medvirkende til privilegierne var imidlertid primært, at Ludvig 14.s ophævelse af Nantesediktet forårsagede en flygtningestrøm af franske reformerte, hvis uddannelse og fagkundskaber var økonomisk attraktive.

CA var en kærlig og omsorgsfuld moder. Af syv børn døde fire før voksenalderen. Forholdet til den senere Frederik 4. var godt, men hun knyttede sig stærkest til den svagelige Carl og til Sophie Hedevig, der begge blev boende hos moderen og overtog hendes stærke religiøsitet. Under den svenske kong Karl 12.s landgang på Sjælland i 1700, da en engelsk-nederlandsk-svensk flåde truede med at bombardere Kbh., og Frederik 4. befandt sig i Holsten, blev CA i hovedstaden og opfordrede til modstand. Det skaffede hende en hidtil ukendt popularitet. Samme år købte hun Gyldenløves Palæ på Kongens Nytorv, som herefter fik navnet Charlottenborg, og som blev hendes kbh.ske enkesæde. Svigerfaderen Frederik 3. havde foræret hende Frederiksdal, Bagsværd og Gentoftegård på livstid. Hertil føjede hun som privatejendom papirmøllen ved Strandvejen, Vemmetofte og næsten hele Stevns herred samt Børglumkloster, Dronninglund og Dronninggård i Jylland. Som livgeding (enkegods) fik hun Lolland-Falster med Nykøbing Slot.

CAs broder landgrev Carl af Hessen-Kassel var mæcen for kunsthåndværk, og tilsyneladende delte hun hans interesser. Således fortæller hofsnedkerens regnskaber fra omkring 1670 om lakerede og malede håndarbejder, der sendtes som gaver til Kassel. Og blandt hendes lakajer i 1680’erne finder man rav- og elfenbenskæreren Gottfried Wolffram, ligesom hun i 1690’erne bag Børsen lod anlægge en glashytte, der skulle fremstille imitationer af ædelsten. Desværre er hendes regnskaber ikke bevaret, hvorfor denne side af hendes virke henligger i det dunkle. CAs retlinede karakter har sikret hende et smukt eftermæle. I en tid, hvor ægteskabet var en social kontrakt, der bandt uden hensyn til karakter og anlæg, opfyldte hun sin del og fandt livsindhold i tro og børn.

Afbildet på elfenbensmedaljon fra ca. 1670 af Joachim Henne på Rosenborg. Miniature fra 1672 af Louis Goullon smst. Mal. fra ca. 1685 tilskrevet Jacob d’Agar smst.

Ellen Jørgensen: Danske Dronninger, 1910. Louis Bobé: Charlotte Amalie Königin zu Dänemark und die Anfänge der deutsch und französisch reformierten Kirche zu Kopenhagen, 1940. Ole Villumsen Krog (red.): Kongelige glas, 1995. Scandinavian Journal of Design History, 1991.

Privatarkiv i Kongehusets arkiv i RA. Landgräfliche Personalien i Hessisches Staatsarchiv, Marburg.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Jørgen Hein

 
Professioner
Dronninger
 
Organisationer
 
Emneord
 
Tidsperioder
1600-tallet · 1700-tallet
 
Regioner
Tyskland
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon