Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Lise Hannestad (1943 - )
Hannestad, Lise

*1943, docent.

*15.10.1943 i Holstebro.

Forældre: overlæge Svend Erik Budolfsen (1916-87) og fysioterapeut Kirsten Elisabeth Larsen (1918-89).

~13.1.1968 med professor Niels H., *3.8.1943 i Århus, s. af professor ◊Knud H. og laborant Anne Sophie Hoeck.

Børn: Steen (1971).

LH blev født ind i et akademisk miljø, hvor der blev lagt vægt på skolearbejde og intellektuel virksomhed. Der var således aldrig tvivl om, at hun og lillesøsteren Elsebeth Budolfsen, der senere gjorde karriere i det private erhvervsliv, skulle søge mod en akademisk uddannelse. Forældrene og mormoderen var historisk interesserede, men interessen for oldtidshistorien var LHs eget valg. Havde det været muligt alene at studere antikhistorie, havde hun gjort det, men i stedet blev det klassisk arkæologi. Hun tilbragte det meste af sin barndom i Århus, men flyttede til Hjørring, da hun var omkring 13 år. I 1962 blev hun nysproglig student fra Hjørring Gymnasium, og efter studier i klassisk arkæologi ved Århus og Kbh.s universiteter blev hun mag.art. ved Århus Universitet 1970. Fra 1971 var hun amanuensis, senere lektor og fra 1989 docent i klassisk arkæologi samme sted. Hun blev dr.phil. i 1983.

LHs forskning bærer præg af den historiske snarere end den kunsthistoriske indfaldsvinkel. Overordnet set har hun interesseret sig for mødet mellem den græske kultur og andre kulturer, hvilket allerede ses af de første små bøger om græsk vasemaleris indflydelse på etruskiske vasemalere The Paris Painter, 1974, og The Followers of the Paris Painter, 1976. I doktordisputatsen Ikaros II, 1983, undersøgte hun grækernes møde med den nære Orient efter Alexander den Stores erobringer. 1989 udgav hun The Castellani Fragments in the Villa Giulia. Endvidere har hun i en lang række artikler til danske og internationale publikationer udfoldet interessen for græsk indflydelse på orientalske kulturer. Ved siden af sin forskning har LH også haft et mere populært forfatterskab, der bl.a. omfatter bøgerne Mad og drikke i det antikke Rom, 1979, og Etruskerne og deres kunst, 1982. Hun har arkæologisk felterfaring fra Bodrum i Tyrkiet, Failaka i Kuwait, Segermes i Tunesien og Kefaloniá i Grækenland, ligesom hun fra 1988 var medorganisator af et udgravningsprojekt på det vestlige Cypern. Siden 1994 har hun været dansk leder af en russisk-dansk undersøgelse af en græsk bosættelse blandt nomadestammer på Krim. LH har været indbudt som forelæser ved en lang række europæiske universiteter, og i 1988 var hun en af hovedtalerne ved den 13. klassisk arkæologiske verdenskongres i Berlin. Gennem årene har hun desuden været oplægsholder på en række ikke-faglige konferencer og møder.

Ved siden af den omfattende forskning har LH haft en lang karriere på det universitets- og forskningspolitiske plan. Fra 1972 har hun i flere perioder været medlem af Det Humanistiske Fakultetsråd ved Århus Universitet, herunder bl.a. af stipendieudvalget og forsknings- og planlægningsudvalget. I 1986 førte hendes erfaringer til, at hun blev medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd, hvor hun sad indtil 1993, først i forretningsudvalget og 1990-92 som rådets første kvindelige formand. Hun var initiativtager til og medlem af styringsgruppen for rådets Hellenismeinitiativ og skrev i den forbindelse en række artikler til internationale konferencer. Nogle fik indfaldsvinklen grækerne og de andre, mens hun i andre bidrag analyserede det arkæologiske materiale ud fra et mentalitetshistorisk perspektiv. Endelig beskæftigede hun sig i en serie arbejder med handels- og håndværkshistorie, specielt fremstillingen og eksporten af keramik i og fra Athen i 600-tallet før vores tidsregning. Efter sin afgang som formand var hun 1992-96 medlem af Forskningspolitisk Råd, 1995-96 som konstitueret formand. Hendes erfaringer og personlige egenskaber var for begge råd til stor nytte. I sit arbejde demonstrerede hun en heldig kvindelig ledelsesstil, præget af fleksibilitet, åbenhed og venlighed, kombineret med præcise analytiske evner, dømmekraft og beslutsomhed.

I 1990’erne er LH blevet tildelt en række videnskabelige tillidshverv og medlemskaber, bl.a. indvalgtes hun 1991 i Videnskabernes Selskab. I 1993 var hun Carlsberg Fellow ved Churchill College i Cambridge, fra 1994 medlem af bestyrelsen for Det Danske Institut i Rom og fra 1995 af Analyseinstitut for Forskning samt medlem af Undervisningsministeriets arbejdsgruppe om fordeling af basismidler til forskning ved universiteterne. 1998 blev hun medlem af den danske UNESCO-nationalkommission. LH blev tildelt Lektor Marie Lønggaards Rejselegat i 1993.

Foto i Videnskabernes Selskab.

Birgit Nüchel Thomsen

 
Professioner
Akademikere · Forskere · Doktorer · Professorer
 
Organisationer
Forskningspolitisk Råd · Videnskabernes Selskab · Analyseinstitut for Forskning · Det Danske Institut i Rom · Statens Humanistiske Forskningsråd · UNESCO-nationalkommissionen · Århus Universitet
 
Emneord
Arkæologi · Grækenland · Feltarbejde · Forskningspolitik · Udlandsophold
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1970'erne · 1980'erne · 1990'erne
 
Regioner
Ringkøbing Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon