Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Ellen Duurloo (1888 - 1960)
Duurloo, Ellen Margrethe

1888-1960, journalist, forfatter.

*1.11.1888 i Kbh., †23.1.1960 på Frbg.

Forældre: læge John Vilhelm D. (1859-1922) og Maria de la Asuncion Vincenta Antonia Dolores Manuela de la Santissima Trinidad Vasques y Morales (1868-1946).

~21.7.1909 med redaktør, journalist Aage Schmidth, *5.2.1885 i Kbh., †17.5.1944 på Frbg., s. af arkitekt Olaf S. og Marie Andressine Andersen. Ægteskabet opløst 1916.

~24.8.1917 (b.v.) med journalist, forfatter ◊Robert Hansen, *13.8.1883 i Kbh., †30.1.1957 smst., s. af grosserer Carl Hans Nicolai H. og Cecilie Josephine Reusch. Ægteskabet opløst 1940.

Børn: Ellen Margrethe (1910), Karen Marie (1911), ◊Ulrik (1912), Thorkild (1913), Bent Vilhelm (1923).

ED blev født og voksede op i et lægehjem i Kbh., hvor hun gik på Marie Kruses Skole, som hun forlod i 1902 uden at have taget eksamen. Efter skoletiden tog hun forskellige kurser og opholdt sig en tid i Schweiz, hvor hun studerede sprog. I 1917 blev hun ansat som journalist ved Nationaltidende, hvor hun virkede frem til 1924, senere skrev hun for Social-Demokraten, Morgenbladet og Berlingske Tidende. Hendes foretrukne genre var interviewet, og ifølge eget udsagn havde hun omkring 1940 skrevet mere end 1.500 af slagsen. Gennem årene blev det også til en hel del filmartikler og -foredrag. Men det var som forfatter, ikke mindst af børnebøger, hun blev kendt. Mens hun endnu var ved Nationaltidende, debuterede hun i 1919 med to sammenhængende børnebøger Lise og de to Smaa og Tykke og hans Søster, en historie om en enke, hendes tre børn og deres nye stedfader. Den skæve familiekonstellation skulle blive typisk for EDs forfatterskab, der kan være melodramatisk og sentimentalt, men sjældent skildrer rene eller normale familieidyller. Selv var hun gift og skilt to gange. ED udøvede en imponerende foretagsomhed. Ganske vist gik der 15 år, før hun udsendte en ny børnebog, Zigøjnerpigen, 1934. Men til gengæld indledte hun i denne periode sin karriere som storleverandør af noveller til ugeblade, og med sine senere ca. 60 bøger for børn og unge blev hun en af 1930’ernes og 1940’ernes mest produktive og læste børnebogsforfattere. Fra 1939 og frem skrev hun tillige en række romaner for voksne, der også slog an hos læserne. Hovedparten af voksenforfatterskabet kom i eget navn, mens en del af børne- og ungdomsbøgerne blev udgivet under forskellige pseudonymer. Den flittige pen til trods erklærede hun, at hun arbejdede for at leve, ikke omvendt, og at hendes foretrukne hobby var “Intet at foretage sig, men sidde i en god Stol med en god Cigar og fuldstændig afslappet stirre ud i Luften.” Blandt hendes største succeser for børn er de to bøger om pigen Polly, Polly fra Cirkus, 1935, og Polly danser, 1937. Førstnævnte kom en halv snes år efter i en undersøgelse af kbh.ske børns læsevaner ind på en fornem andenplads blandt pigernes yndlingsbøger, kun overgået af Johanne Spyris første bog om Heidi. I bøgerne om Polly fortælles om en fattig tysk pige, der efter moderens død opdrages til cirkusartist under hård disciplin. Hun udfries dog af en faderlig velynder og får også en ven, men snart vælter katastroferne ind, velynderen dør, vennen kommer alvorligt til skade, og Polly mister en arv. Alt ender imidlertid lykkeligt. Den voldsomme handling med de store følelser er typisk for EDs fortællinger, ligeså de eksotiske miljøer. Hendes moder kom fra Spanien til Danmark som plejebarn, og en del fortællinger har en sydlandsk pige, ofte moder- eller faderløs, som heltinde. Således fx Pigen fra Spanien, 1937, udgivet under pseudonymet Margrethe Skovsted, om endnu en fattig pige, der udfries, denne gang af en kvindelig dansk læge, og Manuela og kærligheden, 1949, hvor forløseren er en yngre forsker. Både kunstnerdrømme og stærke følelser kommer til deres ret i EDs børne- og ungdomsromaner, der er kritiske over for ethvert forsøg på indespærring i et borgerligt familiemiljø, mens ungpigeromanernes kærlighedshistorier er usædvanlige ved at beskrive, hvordan den fysiske tiltrækning også er vigtig for pigernes valg.

I 1939 debuterede ED som voksenforfatter med Han skal herske over dig, fulgt de følgende år af At elske, 1940, og Gud er Kærlighed, 1941. Trilogien skildrer en kvindes voldsomme kærlighedsliv fra barndommen til dødslejet. Hun styres af sine drifter og af en lidenskab, der bliver skæbnesvanger. Som ung sendes hun til et disciplinerende pigehjem, senere bliver hun gift med en tyrannisk mand, og først på dødslejet forsoner hun sig med et mildere kærlighedsbillede. De sammensatte forældrefigurer, man møder i børnebøgerne, tegnes her endnu stærkere i deres tvetydighed: Kvindens elskede fader er på samme tid fritænker og stærk autoritet, mens den søde og svage moder som modbillede får pigehjemmets grumme tyran. Resultatet bliver, at hovedpersonen som voksen selv får svært ved at udfylde moderrollen. Trilogien er også en kunstnerroman, hvor jeg-fortællerens lyst til at skrive kommer i karambolage med den erotiske drift. Han skal herske over dig har flere selvbiografiske træk, især første dels barndomsskildringer har lighedspunkter med de mere idylliske erindringer i Edens Have, 1944. Også resten af voksenforfatterskabet interesserer sig for driftens veje og vildveje, seriøst, men også pikant. Fru Ellermans pensionat, 1949, er en veritabel rundvisning i menneskelig perversion og afstumpning, Dømt til Undergang, 1945, handler om mandlig homofili, Elsket og savnet, 1947, om donjuanisme. I 1950’erne udkom bl.a. de meget populære slægtsromaner om Mester Gottlieb og hans hus, 1953, og Gottliebs gave, 1954, der er genoptrykt i Magna Print-serien. ED fandt også læsere uden for landets grænser. Adskillige af hendes børnebøger kom i norsk, svensk, hollandsk og tjekkisk udgave, og af hendes talrige ugebladsnoveller blev en del oversat til svensk og norsk, og frem til nazisternes magtovertagelse i 1933 også til tysk. Selv virkede hun som oversætter af omkring 15 svenske og norske børnebøger. ED modtog to mindre legater, Emma Bærentzens Legat og Ida Suhrs Legat.

Elisabeth Møller Jensen (red.): Nordisk kvindelitteraturhistorie, 1993-98. Mette Winge: Dansk børnelitteratur 1900-1945, 1976. Christian Winther: Danske Børnebogsforfattere, 1939.

Anne Birgitte Richard

 
Professioner
Journalister · Forfattere · Oversættere
 
Organisationer
Nationaltidende
 
Emneord
Journalistik · Skønlitteratur · Børnebøger · Ungdomsbøger
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon