Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Ingrid Møller Dyggve (1890 - 1969)
Dyggve, Ingrid Møller

1890-1969, arkitekt.

*12.2.1890 i Kbh., †17.7.1969 smst.

Forældre: højesteretssagfører ◊Ernst Johannes Møller (1860-1916) og Alexandra Tonietta Harriet Richardt (1862-1934).

~7.7.1917 (b.v.) med arkitekt, arkæolog ◊Ejnar Aksel Petersen D., *17.10.1887 i Libau, Letland, †6.8.1961 i Kbh., s. af stationsbestyrer Julius August Peter Petersen og Anna Lovisa Josephina Holmberg.

Børn: Eigil (1919).

IMD var født ind i en akademisk familie, der var engageret i samfundsmæssige spørgsmål, fx kampen for ligestilling og for fredning af naturen. Hun blev 1908 student fra H. Adlers Fællesskole, hvis menneskesyn og pædagogiske idéer om kønnenes ligestilling og børns kreativitet fik stor indflydelse på hende. Efter at have taget filosofikum i 1909 gik hun på Kunstakademiets Arkitektskole 1909-15 hos professor ◊Martin Nyrop. Sammen med kollegaen •Gerda Schäffer var hun blandt de første kvinder på skolen. Fra omkring 1912 lærte hun murerhåndværket, ligeledes sammen med Schäffer. Hun blev assistent på forskellige tegnestuer, bl.a. hos arkitekterne ◊Carl Brummer og Bernhard Ingemann, men fik selvstændig tegnestue fra 1917.

IMD blev medlem af en studiekreds, bestående af studerende på arkitektskolen, der var optaget af metodik i arkitekturen og sluttede sig sammen til Kanonarkitekterne i 1910. Kredsen, der bl.a. talte ◊Kay Fisker, blev ledet af Ejnar D., IMDs senere ægtefælle. Hun deltog i forskellige danske arkitektkonkurrencer med forslag til feriehuse, villaer, boligbebyggelser samt rækkehuse for mindrebemidlede. Hun byggede private villaer og sommerhuse, tegnede møbler og sølvtøj og blev præmieret i såvel internationale som nationale udstillinger. I årenes løb foretog hun en lang række studierejser til bl. a. Tyskland, Schweiz og USA og opholdt sig flere år på Balkan. Sammen med ægtefællen blev IMD tidligt engageret i naturfredningsspørgsmål. Ejnar D. udarbejdede i 1916 en udstykningsplan for Tibirke Bakker, hvorved området blev et af Danmarks første planlagte feriehusområder, hvor servitutter og bestemmelser har reguleret bebyggelsen. Udstykningen til sommerhusbebyggelse indvarslede en ny holdning til tilpasning til naturen, den lokale byggetradition samt de nye beboere fra storbyen. Området blev bebygget af tidens førende arkitekter, og ind i de stråtækte huse flyttede københavnere, bl.a. IMDs familiemedlemmer og skolekammerater som nogle af de første. Hun tegnede sommerhuse og møbler i perioden 1914-25, ligesom hun selv havde sommerbolig i området.

Som arkitekt har IMD først og fremmest virket for reformering af boligens to mest forsømte rum: køkkenet og barneværelset. Hun tegnede bl.a. Akademisk Arkitektforenings første mønsterkøkken for lejligheder, vist på Dansk Bygge- og Boligudstilling i 1926. For hende var køkkenet hjemmets vigtigste arbejdsplads, oftest kun for én person. Gennem en kortlægning af køkkenets funktionelle aspekter, en gennemtænkt planløsning og et gedigent inventar samt en vægtning af praktiske løsninger med hensyn til materialer og belysning argumenterede hun for det rationelle og hygiejniske køkken, hvor der brugtes mindst mulig kræfter og tid. Det daglige huslige slid skulle lettes gennem praktiske køkkenløsninger, skrev hun bl.a. i Architekten 1916-17 og 1925-26. Børns værelser var et andet område, som IMD gik i brechen for. Det var sjældent, at det bedste rum blev overgivet til børnene, men det anbefalede hun selv i toværelses lejligheder. Intet var for godt til børnene, der skulle have det så enkelt og frit som muligt. I artikler og populærvidenskabelige skrifter, bl.a. i Frem 1927, kom hun med en lang række indretningsforslag til barneværelset, der tog udgangspunkt i barnets forudsætninger, dets leg og tilværelsesform. Fantasien, muligheden for at være sig selv og at arbejde frit var centralt. Hun gik imod det pæne og velopdragne børneliv, men var i stedet optaget af, hvordan barnets kreativitet og udvikling af både hjerne og hænder kunne fremmes af arkitektens løsninger og konstruktive forslag.

I årene 1919-27 tegnede IMD Husassistenternes Fagskole i Fensmarksgade. Skolen var oprettet af Husassistenternes Fagforening i 1906 under ledelse af ◊•Marie Christensen, og begge IMDs forældre havde været aktive i indsamlingsarbejde til den første skole i Rosengården. Det nye byggeri blev indviet i 1927 og fik året efter Kbh.s kommunes præmie for gode og smukke bygninger. Den velindrettede skole bestod af en fireetagers bygning med undervisningskøkkener, foredragssal, spise- og opholdsstue, soveværelser for 83 elever samt boliger for lærere og forstander. IMD tegnede ligeledes en række møbler til skolen. Efter den eneste søns død i begyndelsen af 1930’erne foretog hun sammen med sin mand en lang række arkæologiske ekspeditioner og forskningsrejser til Balkan, bl.a. til det tidligere Jugoslavien, Italien og Grækenland, og de deltog også i udgravninger i Danmark, bl.a. det store nordiske Jelling-projekt 1940-41. Alle steder var IMD med i egenskab af tegner.

IMD bestred en lang række stillinger og hverv med tilknytning til kvinder og arkitektur, fx var hun medlem af Kunstnersamfundets Arkitektsektion fra 1927, Kbh.s Husmoderforenings bestyrelse 1922-25, medlem af bestyrelsen for Kvindernes Bygning 1927-28 og af dets repræsentantskab fra 1928. Desuden repræsenterede hun Danske Kvinders Nationalråd i International Council of Women’s boligudvalg 1936-47. Selvom IMD var beskeden i vurderingen af sin indsats, var hendes faglighed ikke alene toneangivende, men pegede fremad. Hun havde en klar holdning til kvindelige arkitekters rolle og vægtede ofte opgaver, der kom de mange til gode.

Foto i KB.

Frederik Dalgaard: Husassistenternes Fagskole, 1931. Kendte danske Kvinder, 1934. Kvinden og Samfundet 17/1927. Nationaltidende 11.2.1940.

Lykke Pedersen

 
Professioner
Akademikere · Arkitekter
 
Organisationer
Københavns Husmoderforening · Kvindernes Bygning · International Council of Women
 
Emneord
Arkitektur · Boligindretning · Udlandsophold · Ekspeditioner · Arkæologi · Kvindepolitik
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon