Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Laura Eggers (1883 - 1952)
Eggers, Laura Kirstine Oline

1883-1952, fagforeningsformand.

*26.8.1883 i Vellerup sg., †31.3.1952 i Rødovre.

Forældre: tømrer Niels Peter Nielsen (1853-1936) og Boline Olsen (1846-1920).

~1919 med digter, kontorassistent Frits Bertram Gudmund E., *15.2.1877 i Viborg, †8.2.1954 i Gentofte sg., s. af krigsassessor Frits Bertram E. og Ane Kirstine Poulsen.

Da LE kom til Kbh. fra Nordsjælland, fik hun arbejde som tjenestepige. Hun var tidligt aktiv i Kbh.s Tjenestepigeforening og blev medlem af bestyrelsen 1909-19. Fra starten var hun en energisk agitator i organisationsarbejde i hovedstaden og provinsen og blev ved sin indtræden i bestyrelsen leder af agitationsklubben. I årene 1910-16 forlod hun for en tid lønnet husarbejde for at blive ansat som funktionær på foreningens arbejdsanvisningskontor. 1912-22 var hun medlem af De samvirkende Tjenestepigeforeninger i Danmarks hovedbestyrelse. Hun blev en af de ledende kræfter i organisationens omdannelse fra faglig standsforening til en regelret fagforening og dens gradvise tilnærmelse til den socialdemokratiske arbejderbevægelse. Fra 1913 var hun tillige hovedkasserer. I 1919 giftede hun sig med den livs- og verdenserfarne, men særdeles rastløse forfatter Bertram E., som bl.a. havde en fortid i tyende- og landarbejderbevægelsen som agitator og midlertidig landarbejder. Hun fortsatte dog som aktiv i fagbevægelsen efter sit giftermål.

LE forlod i 1922 hovedstaden for at følge med den jobskiftende ægtefælle til Ålborg. Gennem sine hidtidige aktiviteter som rejseagitator kendte hun til de svære organisationsforhold for kvinder i lønnet huslig beskæftigelse. I Ålborg kom hun ind i Husassistenternes Fagforening. Den var grundlagt i 1904, men skrantede, og året efter kom den dygtige og handlekraftige •Marie Stephansen fra Kbh. til Ålborg for at overtage formandsposten. Da hun i 1921 emigrerede til USA, efterlod hun en velfungerende fagforening med et bibliotek, kurser, et vaskeri og strygeri m.m. LE valgtes i 1928 ind i bestyrelsen, og allerede ved foreningens 25-års jubilæum i 1929 spillede hun en fremtrædende rolle. I 1931 indvilgede hun noget modstræbende i at blive formand, for hun havde hellere set en ung husassistent på posten. Foreningen kæmpede med problemer med at få organiseret husassistenter og andet kvindeligt personale ved de kommunale arbejdspladser som folkekøkkenet, hospitalet m.fl. Det var LE magtpåliggende at få netop disse arbejdspladser ind under Husassistenternes Forbund, og hun arbejdede for, at Dansk Kommunalarbejderforbund, i modsætning til hvad der var sket i hovedstaden, ikke fik indpas på disse typer arbejdspladser i Ålborg.

Allerede i 1928-29 satte LE sig i spidsen for et storstilet foreningsprojekt: at få skaffet fagforeningen et eget hus på en grund, skænket af kommunen eller overdraget til foreningen til en favorabel købesum. Planen var at skabe et Husassistenternes Hus i gaden Vesterbro for at få samling på foreningsaktiviteterne og med tiden også at få åbnet en egentlig fagskole. Foreningen havde under Stephansens formandsperiode og i årene herefter opsparet ca. 38.000 kr., men byggeriet var budgetteret til 200.000 kr. Det blev LEs hovedopgave som formand i en periode med en ufuldstændig bestyrelse at få forhandlet de nødvendige byggelån igennem med de lokale banker. Husassistenternes Hus kunne indvies i 1932. Bygningen rummede et hotel, kaldt Hotel Garni, et pensionat for enlige, et moderne vaskeri med strygeri og en viktualieforretning.

Det viste sig hurtigt, at foretagendet var underfinansieret, og efter den flotte og flyvende start kom LE derfor til at slås med trusler om tvangsauktion og salg. Svigtende tilgang af hotelgæster og pensionærer og dårlig afsætning fra viktualieforretningen samt løbende personaleproblemer bidrog til at forværre situationen. Den lokale arbejderbevægelse var forbeholden over for at støtte i større omfang for at stabilisere den vaklende økonomi. Det lykkedes dog LE at afværge tvangsauktion 1933-34 ved at få etableret en ordning med Arbejdernes Landsbank mod, at hotel- og pensionatsdriften kom ind under bankens tilsyn. På en ekstraordinær generalforsamling i 1934 i fagforeningen stemte et massivt flertal for at sælge huset, da foreningen ikke kunne betale terminen og også havde oparbejdet anden gæld. LE erklærede, at hun ville gå af som formand, da hun mente, at hverken medlemmerne eller bestyrelsen nærede tillid til hende længere. Huset kom dog ikke til salg, men endte på tvangsauktion senere samme år. Foreningen mistede hermed såvel foreningslokaler som vaskerilokale, måtte regne med et økonomisk eftersmæk på mange tusinde kroner og gik næsten helt i opløsning. Ingen ønskede at afløse LE som formand. Først i 1935 kunne hun nedlægge sin post, og hun trådte ligeledes ud af Husassistenternes Forbunds bestyrelse, som hun igen var blevet medlem af i 1932. Umiddelbart efter flyttede hun fra Ålborg. En mangeårig ledende karriere i fagbevægelsen havde fået en trist afslutning.

 

Husassistenten 18/1913, 17/1933.

Tinne Vammen

 
Professioner
Agitatorer · Fagforeningsformænd · Tjenestepiger
 
Organisationer
Københavns Tjenestepigeforening · De samvirkende Tjenestepigeforeninger i Danmark (se Husassistenternes Forbund) · Husassistenternes Fagforening
 
Emneord
Fagforeninger · Fagforeningspolitik · Tjenestepiger
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne
 
Regioner
Frederiksborg Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon