Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Anna Erslev (1862 - 1919)
Erslev, Anna

1862-1919, forfatter.

*15.11.1862 i Århus, †18.3.1919 i Kbh.

Forældre: geograf ◊Edvard E. (1824-1992) og Else Cathrine Hertz (1827-85).

AE voksede op i et kulturelt præget hjem; moderen var præstedatter, faderens familie talte adskillige lærere og organister. Hendes fætter var historikeren ◊Kr. Erslev, gift med ◊•Anna Hude, der også var historiker. Faderen, der var geograf og tituleret professor, gjorde sig gældende som en flittig skribent af faglige værker, og samme flid og energi genfinder man hos AE. En stor del af hendes forfatterskab rettede sig mod børn, ligesom hun også, når hun henvendte sig til voksne, for det meste havde et pædagogisk-oplysende formål med det, hun skrev.

Som mange af sine kvindelige kolleger skrev AE fortrinsvis noveller eller småhistorier for børn. Under mormoderens pigenavn Anna Borch debuterede hun i 1884 med en samling Smaafortællinger for Børn, og det blev især på dette børnelitterære felt, hun kom til at gøre sig gældende, ikke kun som forfatter, men også som redaktør. Hun kom i kontakt med den dynamiske forlagsmand og udgiver ◊Christian Erichsen og redigerede for ham bl.a. Børnebladet i årene 1907-16. Hun var endvidere redaktør af Børnenes Føljeton i dagbladet København 1904-12 og fra 1917 af Mit Blad og Børnenes Ugeblad. Også mange af bøgerne i Christian Erichsens serie Børnenes Bogsamling bærer hendes stempel. Klassiske fortællinger blev her redigeret for børn, bl.a. ved at man koncentrerede handlingen og fjernede lange beskrivende passager. Serien fik stor børnelitterær betydning, fordi børn her i enkelt udstyr og til en billig pris kunne stifte bekendtskab med en lang række berømte romaner. AE bearbejdede bl.a. adskillige af franskmanden J. Vernes bøger til serien, bearbejdelser der for det meste var udført med fin sproglig sans, om end hendes trang til moralisering og tydeliggørelse også viste sig. Et morsomt arbejde udgør hendes Illustreret Legebog, der udkom 1897-98, og som er blevet genoptrykt så sent som i 1978. Blandt hendes egne bøger for børn er Bette Jens i København, 1903, De stjaalne Børn, 1904, For Tullemor og Bassemand, 1906, Arving til Borg og Fæste, 1909, og Herredsfogdens Gæster, 1914. AE var på færde mange steder. Fx udarbejdede hun en af de tidligste undersøgelser af børns læsevaner, ligesom hun gang på gang gav sin mening til kende om, hvad der skulle forstås ved ordentlig børnelæsning.

AE oversatte og bearbejdede også bøger for voksne, bl.a. de sammenhørende, historiske fortællinger Ørneklippen, 1906, og Den unge Friherre, 1907. Desuden havde hun en mindre dramatisk produktion, herunder Hvorfor?, 1888, hvor hun forsøger at svare på spørgsmålet om, hvorfor Ludvig Holberg forblev ugift. Stykket blev opført på Århus Teater. Senere skrev hun et lyrisk “folkedrama” Kong Valdemar, 1890, samt et drama beregnet for børn og unge med titlen Lehnsmandens Hus, 1901. Et vigtigt folkeoplysningsarbejde blev foretaget med tobinds-værkerne Tonekunstens Mestre, 1914-16, Billedkunstens Mestre, 1915-19, og Digtekunstens Mestre, af sidstnævnte nåede hun dog kun at færdiggøre første bind, som udkom året efter hendes relativt tidlige død i 1919. Bøgernes mange kunstnerportrætter er skrevet ud fra en stor kærlighed til stoffet og med sans for de mange forskellige personligheder og med en fornuftig anvendelse af anekdotisk stof. Disse bøger er blevet brugt langt op i tiden, især af stileskrivende skoleelever. AE var en umådelig flittig redaktør og skribent. Målt ud fra hvad hun nåede at få udgivet, hvad hun redigerede, og hvad hun selv skrev, må hun have arbejdet med en næsten overmenneskelig flid, for man kan ikke nærme sig området børns og unges kultur og læsning i perioden, uden at man ustandselig støder på hendes navn.

Foto i KB.

Mette Winge: Dansk børnelitteratur 1900-1945, 1976. Anna Erslev: Digtekunstens Mestre, udg. af Zakarias Nielsen, 1920.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Mette Winge

 
Professioner
Forfattere · Oversættere · Redaktører
 
Organisationer
Børnebladet · København · Mit Blad · Børnenes Ugeblad
 
Emneord
Børnebøger · Dramatik · Faglitteratur · Skønlitteratur
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1880'erne · 1890'erne · 1900'erne · 1910'erne
 
Regioner
Århus Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon