Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Lucie Ingemann (1792 - 1868)
Ingemann, Lucie Marie

1792-1868, maler.

*19.2.1792 i Kbh., †15.1.1868 i Sorø.

Forældre: nationaløkonom ◊Jacob Mandix (1758-1831) og Margaretha Elisabeth Hvistendahl (1756-1816).

~30.7.1822 med forfatter ◊Bernhard Severin I., *28.5.1789 i Torkilstrup sg., †24.2.1862 i Sorø, s. af provst Søren Sørensen og Birgitte Swane.

LI blev 20 år gammel forlovet med forfatteren B.S. I., og ti år senere begyndte deres harmoniske, lykkelige ægteskab. I hjemmet ved Sorø Sø kom tidens digtere og kunstnere, bl.a. ◊H.C. Andersen og ◊Bertel Thorvaldsen, og LI inviterede dem gerne indenfor i sit atelier. LI var lige så optaget af kunst, som ægtefællen var af poesi og historie. Han respekterede hendes interesser og gav hende mulighed for at udvikle sine kunstneriske talenter, hvilket var et særsyn i denne periode.

Fra seksårs alderen tegnede LI blomster, og hun søgte tidligt vejledning, bl.a. hos malerne ◊C.F. Høyer og ◊C.A. Lorentzen samt hos arkitekten og tegneren ◊G.F. Hetsch. Egentlig undervisning fik hun fra 1817 af blomstermaleren ◊C.D. Fritzsch. I 1824 og 1826 udstillede hun på Charlottenborgs Forårsudstilling. Motiverne var begge gange blomster, der indgik i en allegorisk sammenhæng, et udtryk for at hendes ambitioner rakte videre end det rene skønmaleri. Fra 1820’erne stammer nogle portrætter og en række prosaiske skildringer af bønder, bl.a. En Gartner som Thorvaldsen ejede. Midt i 1820’erne fik hun råd om figurtegning og perspektiv af maler og professor ved Kunstakademiet ◊C.W. Eckersberg, og efter en studierejse til Berlin og Dresden i 1828 begyndte hun for alvor at male altertavler, hvilket skulle blive hendes egentlige virkefelt. Tilsyneladende søgte hun også råd hos Kunstakademiets anden professor ◊J.L. Lund, der selv malede altertavler og havde forbindelse med de tyske malere, kaldet Nazarenere, hvis idealer og praksis lå tæt på LIs. De havde senmiddelalderens og den tidlige renæssances kunst som forbilleder, og for dem var maleriets væsentligste mål at give religiøsiteten et udtryk, frem for at følge samtidens akademiske krav til komposition og figurtegning.

Det er i denne sammenhæng, at LIs altertavler skal forstås. De angår det åndelige, troen og mysteriet. Hendes produktion er omfattende, men kun i få tilfælde findes tavlerne endnu i de kirker, der i sin tid fik dem som gave, fx Den genopstandne Kristus, Alsted Kirke 1833, Forklarelsen paa Bjerget, Nykøbing S. Kirke 1838, og Den himmelfarne Kristus, Slangerup Kirke 1850. Hun udførte desuden raderinger efter sine værker. Den kunstneriske vurdering af hendes arbejder, især altertavlerne, har aldrig været gunstig, hverken i samtiden eller eftertiden, hvor åndsfællesskab med tysk kunst nærmest blev et tabu. Ikke desto mindre må LI regnes for professionel og en pioner blandt danske kvindelige kunstnere. I 1996 udgav B.S. Ingemann-Selskabet hendes erindringer Et lille Levnetsløb til Bernhard.

Miniature fra ca. 1820 af Christian Hornemann på Fr.borgmus. Mal. fra ca. 1820 af Andreas Ludvig Koop. Tegn. fra ca. 1830 af Eline Agier på Bakkehusmus. Foto i KB.

Kate Fleron (red.): Kvinden i Danmark, 1942.

Privatarkiv i Sorø Amts Mus.

Elisabeth Fabritius

 
Professioner
Malere
 
Organisationer
 
Emneord
Billedkunst · Altertavler · Kirkekunst
 
Tidsperioder
1800-tallet
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon