Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Elgerda Jacobsen (1905 - 1991)
Jacobsen, Elgerda

1905-91, skoleinspektør.

*30.7.1905 i Tórshavn, †24.11.1991 smst.

Forældre: skibsfører Joen Anton J. (1881-1959) og Malene Horn (1875-1951).

EJ var den ældste af fem søskende. Hun gik i skole i Tórshavn og tog realeksamen i 1922. Året efter blev hun privatlærer for børnene hos fyrmesteren og fyrassistenterne ved fyret ude på Nólsoys sydspids Borðan, halvanden times gang over fjeldet fra selve bygden Nólsoy. Det blev en god tid for en 18-årig naturelsker, der fik lejlighed til at tegne, male, botanisere og læse i fred og ro, også fordi hun for første gang i sit liv fik eget værelse. I 1925 tog EJ til Danmark som elev på Askov Højskole. Efter højskoleopholdet, hvor man opdagede hendes tegnetalent og lod hende assistere som tegnelærer, kom hun på N. Zahles Seminarium. Hun fik sin eksamen i 1929, og i 1930 blev hun ansat ved Folke- og Realskolen i Tvøroyri, hvor hun underviste i matematik og naturfag. I 1938 forfremmedes hun til overlærer og blev dermed den første kvindelige skoleleder på Færøerne. 1949 fulgte kgl. udnævnelse til skoleinspektør. Hun var en fremragende leder, højt respekteret af både elever og lærere.

I forlængelse af sin lærereksamen havde EJ taget årskursus på Danmarks Lærerhøjskole i matematik, og efter Anden Verdenskrig, hvor man atter fik forbindelse med Danmark, tog hun årskurser i anvendt psykologi, naturfag og formning. Hun havde mange tillidshverv, fx var hun medlem af Læseplansudvalget, nedsat af den færøske skoledirektion, og hun var sammen med udvalgets øvrige medlemmer på studierejser i de nordiske lande for at sætte sig ind i skoleforholdene. Læseplansudvalgets betænkning kom i 1966. I 1958 udpegede Lagtinget EJ som repræsentant i dets Kunstmuseumsudvalg, og hun var således med til at udvælge kunst til det planlagte museum Listasavn Føroya, der indviedes i 1970.

EJ blev pensioneret i 1972 og flyttede derefter til Tórshavn, hvor hun gik i gang med nye opgaver. Føroya Skúlabókagrunnur (Det færøske Skolebogsforlag) anmodede hende om at udarbejde en færøsk skoleflora, og i 1981 udkom Føroyskar plantur í litum. I 1970’erne blev hun også opfordret til at skrive første bind af Føroya Skúlasøga (Færøernes Skolehistorie), der udkom i 1983. Da Fróðskaparsetur Føroya (Færøernes Universitet) 1982-83 udskrev en konkurrence om barndomserindringer, var EJs bidrag på ca. 100 sider blandt de tre præmierede.

Ebba Hentze

 
Professioner
Skoleledere · Skoleinspektører · Lærere · Forfattere
 
Organisationer
Folke- og Realskolen i Tvøroyri
 
Emneord
Folkeskolen · Færøerne · Lærebøger
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne
 
Regioner
Færøerne
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon