Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Else Jacobsen (1911 - 1965)
Jacobsen, Else Agnes Ella

1911-65, svømmer, træner.

*31.5.1911 i Ordrup sg., †3.4.1965 i Kbh.

Forældre: tapetserer Johannes Peter J. (*1882) og Ella Sofie Frederikke Jensen (*1889).

~5.2.1939 med direktør, civilingeniør Willy Baade, *14.9.1910 i Kbh., †17.2.1988 smst., s. af fabrikant Hermann Gustav B. og Anna Marie Schmidt.

EJ blev i 1927 den første dansker, der satte verdensrekord i svømning, og hun var den første danske kvinde, som opnåede national heltestatus på baggrund af sine idrætspræstationer. Hun blev både som aktiv og som svømmetræner en foregangskvinde for den række af kvindelige danske svømmere, som hævdede sig på internationalt plan i perioden 1927-54. Mange af de kvindelige elitesvømmere var i perioder tilknyttet Dansk Kvinde-Gymnastikforening (DKG) og uddannede sig som svømme- og gymnastiklærere på Paul Petersens Institut, hvor ◊•Ingeborg Paul-Petersen begge steder var en ledende skikkelse. EJ blev som 12-årig meldt ind i DKG, og allerede som 16-årig vandt hun sit første danske mesterskab, og samme år satte hun verdensrekord, da hun vandt 200 m brystsvømning ved det nordiske mesterskab i Norge.

Herefter blev EJ med ét slag det store kvindenavn i dansk idræt, og forhåbningerne til hende var store før De olympiske Lege (OL) i Amsterdam 1928. På dette tidspunkt fandtes der ingen svømmehal i Kbh., men DKG bevilgede EJ og to andre svømmere 150 kr., så de kunne få råd til at rejse til Malmø og træne indendørs der, indtil det danske havvand blev tilstrækkeligt varmt til, at de kunne træne i det. EJ måtte dog skuffende nøjes med en fjerdeplads ved OL. I 1930 åbnede den første danske offentlige svømmehal Østerbro Svømmehal, og EJ var en af de svømmere, der havde stor gavn heraf. Nu var mulighederne for systematisk træning året rundt til stede, og i foråret 1932 satte hun fire verdensrekorder. Herefter forventede man, at hun uden besvær ville sikre Danmark en guldmedalje ved OL i Los Angeles samme år. Danmarks Olympiske Komité havde imidlertid ikke penge til at sende deltagerne så langt væk, og kun en storstilet pengeindsamling blandt dansk-amerikanere i USA, organiseret af filmstjernen ◊Jean Hersholt, muliggjorde dansk deltagelse. Prisen for denne hjælp var, at de olympiske deltagere på deres togtur gennem USA måtte stille op til en næsten endeløs række af receptioner og middage. Dette i forbindelse med den lange sejltur over Atlanten, hvor træningsmulighederne var yderst begrænsede, havde stor indflydelse på deres træningstilstand, og resultaterne ved OL i 1932 blev da også i almindelighed betragtet som utilfredsstillende. For EJs vedkommende blev det til bronze i 200 m brystsvømning, hvilket både personligt og nationalt var en stor skuffelse. Efter løbet udtalte "den nedtrykte Svømmerske": "Fire Aars Slid for at skaffe Danmark en Guldmedalje, og saa kun Nummer tre." Efter hjemkomsten udgav hun sin dagbog om turen til OL Med Else til Los Angeles, 1932, og for sine præstationer blev hun tildelt B.T.s guldmedalje. Året efter modtog hun af Dansk Idrætsforbund Nathansens Mindepokal.

I 1933 blev EJ uddannet som gymnastik- og svømmelærer ved Paul Petersens Institut og ville herefter begynde at arbejde som svømmeinstruktør, hvad der ifølge amatørreglerne indebar, at hun måtte stoppe som konkurrencesvømmer. B.T. tilbød hende imidlertid ansættelse på bladet på så lempelige vilkår, at hun samtidig kunne fortsætte sin svømmekarriere med henblik på deltagelse ved OL i 1936. Efteråret 1933 satte hun sin sjette og sidste verdensrekord; men efter en række sammenstød med svømmeledere, bl.a. Ingeborg Paul-Petersen, indstillede hun sin aktive karriere i 1934. Herefter fungerede hun som privat svømmeinstruktør, indtil Svømmeklubben Triton året efter blev stiftet som en sammenslutning af hendes privatelever og af 20 utilfredse svømmere, som havde meldt sig ud af Gymnastik- og Svømmeforeningen Hermes, heriblandt hendes senere mand Willy Baade. EJ arbejdede som instruktør i Triton indtil sin død i 1965, bl.a. som træner for OL-guldmedaljevinderen ◊•Greta Andersen, og hun var i samme periode autoriseret svømmelærer i Østerbro Svømmehal. Ved OL i 1952 og 1960 deltog hun som leder for de danske svømmere. Svømningens status i Danmark som et særligt kvindeligt område af idrætten forklarede EJ i forbindelse med de danske kvindelige svømmeres store succes ved OL i 1948 således: "Jeg tror, det hænger sammen med, at Pigerne fik Inspiration hos dem, der først naaede frem. Paa den Maade har vi presset os selv til at yde mere og mere." Hun var en pioner inden for eliteidrætten både som nationalt idol, kvindelig idrætsudøver i verdensklasse og den første kvinde, der måtte forsøge at forene de modstridende krav, en idrætskarriere og en civil karriere stillede.

Foto i KB.

Idrætshistorisk Årbog, 1996.

Ole Skjerk

 
Professioner
Svømmere · Lærere
 
Organisationer
Svømmeklubben Triton · Østerbro Svømmehal
 
Emneord
Svømning · Idræt · Eliteidræt · Olympiske lege
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne
 
Regioner
Københavns Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon