Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Elisif Fiedler (1865 - 1942)
Fiedler, Ingeborg Elisif

1865-1942, sygeplejerske, redaktør.

*7.1.1865 i Stærrede, Holsteinborg sg., †23.3.1942 i Kbh.

Forældre: birkedommer ◊Harald Valdemar F. (1808-87) og Marie Sophie Kirstine Jensen (1830-1905).

EF var den yngste af tre søstre, der alle blev sygeplejersker og på hver deres felt satte sig spor i sygeplejens historie. Da hun i 1886 begyndte sin uddannelse på Frederiks Hospital, var hun blandt de første sygeplejeelever. Året efter døde faderen, og de to ældre søstre ◊•Thora F. og •Thora (g. Knudsen) fulgte i hendes fodspor. Sygeplejerskeuddannelsen var endnu ikke lagt i faste rammer og præget af en vis tilfældighed. Under hele uddannelsestiden var EF således på en kirurgisk afdeling, til gengæld var hun her under indflydelse af en af sygeplejepionererne, plejemoder Knudine Debell. Efter overstået læretid videreuddannede hun sig et år på en sygeplejeskole i Lausanne, Schweiz. Derefter arbejdede hun som privatsygeplejerske i Kbh., indtil hun i 1894 fik stilling på Fødselsstiftelsen. I 1900 efterfulgte hun Debell som plejemoder på den ene af Frederiks Hospitals kirurgiske afdelinger, mens •Charlotte Larsen stadig residerede på den anden. EF fortsatte sine læremestres arbejde for at bedre sygeplejens vilkår, men allerede i 1907, kun 42 år gammel, måtte hun imidlertid trække sig tilbage af helbredsgrunde. Denne skæbne delte hun med mange af sine kolleger, fordi sygeplejerskernes arbejdsforhold dengang var anstrengende med en arbejdsdag på 12 timer.

Alligevel havde mange sygeplejersker overskud til at engagere sig i arbejdet for at forbedre forholdene, også uden for deres egne snævre rammer, og som led i dette arbejde stiftede de Dansk Sygeplejeråd (DSR) i 1899. EF var med fra starten, og da foreningen fra 1901 begyndte at udgive fagbladet Tidsskrift for Sygepleje, på dette tidspunkt et månedsblad, var det med hende som redaktør. Dette hverv bestred hun til 1905, da helbredet begyndte at svigte. Hun var en meget aktiv redaktør og havde en stor del af æren for, at bladet kom godt i vej som sygeplejerskernes fagblad med en blanding af faglige artikler og medlemsdebatter. I sine egne indlæg gav hun udtryk for sin opfattelse af sygeplejegerningen som en ærefuld livsgerning for kvinder. Hun var med til at lægge den linie, at tidsskriftet foruden faglige artikler også skulle indeholde opdragende indlæg om, hvordan sygeplejerskerne skulle gebærde sig.

EF afslørede sig som en dygtig skribent, om end hendes skarpe pen indimellem bragte hende på kollisionskurs med læserne. I et rejsebrev fra London skrev hun fx begejstret om forholdene på London Hospital og fremstillede de engelske sygeplejersker som mere pligtopfyldende end de danske: “Det er ikke som vore Plejersker, der styrter fra Stuen, saasnart Natplejersken eller Vaagekonen viser sig, og hverken vil eller kan forstaa, at de har Ansvaret baade Nat og Dag.” Det var en lidet diplomatisk formulering, som resulterede i en storm af protester fra danske sygeplejersker, der følte, at redaktøren af deres eget fagblad stemplede hele standen som uansvarlig, og EF måtte give en undskyldning i bladet. Da hun opgav redaktørposten, fortsatte hun sit arbejde i DSR. I årene 1908-09 fungerede hun som sekretær. Samtidig var hun 1909-10 DSRs repræsentant i et udvalg, der arbejdede med et forslag til statsautorisation af sygeplejersker, og hun holdt foredrag på medlemsmøder. I samme periode oversatte hun fra tysk Haandbog for Sygeplejersker, som DSR udgav i 1910. Lærebogen var et led i foreningens kamp for at få oprettet sygeplejeskoler med eksamen, hvilket EF havde agiteret for både på skrift og i tale.

Efter at EF havde forladt sygeplejen og faglitteraturen, debuterede hun som skønlitterær forfatter med bogen De tre Herremænd, 1915, og i de følgende år kom der flere bøger fra hendes hånd. I sit forfatterskab beskæftigede hun sig ikke med sygeplejerskens verden. Alligevel kan man spore en vis sammenhæng i hendes livs- og menneskeforståelse. Hun skrev ud fra en medlevende interesse for mennesker, og især tegnede hun nogle fine kvindeportrætter. Deres livsskæbner afhang af, om de arbejdede for sig selv eller for andre, og det var de kvinder, der tilsidesatte egne behov for at hjælpe andre, der fik den gode skæbne. Det var samme billede, hun havde stillet op som ideal for sygeplejerskerne: Hensynet til gerningen stod over egne behov. Fra 1925 gjorde hun sig gældende som oversætter af engelsk og amerikansk skønlitteratur og oversatte bl.a. A. Conan Doyle, skaberen af detektiven Sherlock Holmes, til dansk. EF modtog Tagea Brandts Rejselegat i 1939.

 

Tidsskrift for Sygepleje 14/1942.

DSRs arkiv i Dansk Sygeplejehistorisk Museum.

Esther Petersen

 
Professioner
Sygeplejersker · Forfattere · Oversættere · Redaktører
 
Organisationer
Fødselsstiftelsen · Frederiks Hospital (se Rigshospitalet) · Dansk Sygeplejeråd · Tidsskrift for Sygepleje (se Tidsskrift for Sygeplejersker)
 
Emneord
Sygepleje · Fagforeninger · Fagforeningspolitik · Skønlitteratur · Udenlandske uddannelser
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1890'erne · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne
 
Regioner
Vestsjællands Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon